Give away med Julia Lahme og Agnes

Eller, altså, Agnes får I ikke. Selv om hun drillede mig i morges, og jeg sagde “Agnes altså, du er det man kalder en skrubbe!” Og så sagde hun “- og du er Den man kalder Ugle!”

Er jeg det? Er der andre der har hørt noget om det??

Nå. Men jeg giver noget andet væk. Den søde Julia Lahme dame har sendt mig et eksemplar ekstra af sin nye bog “Holder du lige øje med mit diadem? Så passer jeg hverdagen i mens.”

Jeg er ikke færdig med at læse mit eget eksemplar endnu, så jeg kan ikke som sådan anmelde den, ud over at jeg kan sige at det er en samling af klummer og tekster og at det er i Julias sædvanlige personlige og ironiske stil. Jeg tror bare ikke, jeg når at blive færdig med at læse den inden jul, for jeg læser også flere andre nye titler pt. og mangler stadig at anmelde en ny unge-engel-drama der hedder Angel – flugt. Og derfor kommer give away´en nu, for måske vil du gerne have den inden jul? Måske til en gave? Måske til ferielæsning?

Så hvad skal vi sige? Du skal skrive en kommentar, det er du nødt til, for ellers ved jeg slet ikke at du gerne vil vinde den. Jeg er god, men jeg er ikke så god.

Skal kommentaren handle om noget… ja! Hvad er det sjoveste nogen nogensinde har sagt til dig? Børn, mænd, kolleger, mødre, søskende – alle er tilladt. Har de sagt du var kendt som Uglen? Måske?

Skriv og så trækker Agnes lod om en lille uges tid. Og måske bliver det med film, for jeg har fundet mit kamera!!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

30 Responses to Give away med Julia Lahme og Agnes

  1. Jytte Isberg skriver:

    Da min søn var omkring fire år sagde han en dag til mig : mor du ligner Donatello!
    Jeg blev da ikke ovenud lykkelig over den sammenligning … men måske det alligevel er lidt sejt at jeg ligner en Ninja Turtle !?

  2. Sandra skriver:

    Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden – idag må jeg sande, at det er sandt.
    Min 9 årige datter, har for en måneds tid siden været til skole-hjem samtale med sin far – og ytrede under samtalen at:
    “Min mor er ikke tyk – hun har bare en kødfuld bagdel! Og Bedste kan godt holde på den hemmelighed, for hun glemmer det bare…”

    Tak – eller noget… ;o)

  3. carina skriver:

    Yngste klappede mig engang på maven (til en julefrokost hos svigerfamilien) og proklamerede højlydt: Mor har FLÆSK!

    Så måske er jeg en julegris???

  4. AB skriver:

    En ældre kollega jeg havde, da jeg serverede på min fars restaurant, og som har kendt mig siden jeg blev født, sagde til mig, da jeg var 16 år gammel: “Det var da helt utroligt så tyk en mave, du har. Er du gravid? Nej, det er da vel ikke. Du er jo kun et barn. Men det var da helt utroligt så tyk den er. Man skulle tro du var gravid. Jeg har aldrig set en ung pige som dig med sådan en struttende mave.” Og hun blev ved og ved og ved……indtil jeg stille fnyste: “Nej Vera, jeg er ikke gravid. Jeg er bare tyk. Tak fordi du mindede mig om det!”

    16 år mand! Fusking gamle kone ellers der, hva’?

  5. Maja skriver:

    He-he … Til vores bryllup var min mand lidt af en tudeprins, a’la Kronprins F, fra jeg trådte ind i kirken og hele dagen og aftenen. I sin tale sagde min svoger så, at han ikke kunne forstå, at min mand tudede sådan; det burde i stedet være mig, der tudede. For ikke nok var jeg nu gift med hans lillebror, jeg havde også fået hans to bedste venner med i købet, så havde jeg ikke mindre end tre mænd … Det var sjovt, men også meget sødt. Og jeg har i dag stor glæde af at have to ekstra mænd 🙂

  6. Iben skriver:

    For 4 uger siden, da jeg stadig var særdeles højgravid var hele familien i svømmehallen og min søde søn konstaterede at: “Jeg er en krokodille, far er en haj og mor er en hval”, med et meget stort smil… Som jeg lå der i vandet med kæmpe mave, føltes det ret rammende:-)

  7. sofie skriver:

    Engang for mange år siden – før jeg selv fik børn – arbejdede jeg i en børnehave, Jeg læste “Palle alene hjemme” for en pige (der faktisk hed Agnes) og da jeg kom til sætningen “hvor var alle menneskerne henne?” svarede Agnes at det vidste hun da godt – de var nemlig i føtex og købe dykkerbriller!! Jeg var ved at revne af grin :o)

  8. Sandie Hedelain skriver:

    Ikke sagt til mig, men i mit påhør… Min datter Emma på 2 år og Farmor sidder og snakker. Emma vil gerne vide hvorfor Farfar er syg (han var indlagt efter at have haft en blodprop i hjertet). Til det svarede Farmor “Hvorfor er du forkølet”? Hvortil Emma kvikt svarer “Det er fordi jeg snotter” :)))

    Forleden spurgte vi så Emma hvornår julemanden skulle have hendes sutter? “På fredag” svarede hun, og da faderen spurgte hvad julemanden så skulle sende i byttegave var svaret “sutter” :)))

  9. Bish skriver:

    Hmm her var det naboen der råbte så det gjaldede i hele kvarteret: “Halløj din store dejlige fede kælling” – skal man så grine eller græde når man er højgravid?

  10. Malene skriver:

    Vores mellemste barn Karla er helt klart det barn vi griner mest af herhjemme. Hun er fuld af fis og ballade. Her er en lille situation fra hverdagen.

    Frida (storesøster): Karla tager strømperne af selv om jeg har sagt nej 3 gange!
    Mig: Hva’ så?! Det må hun da gerne.
    Frida: Men jeg har sagt NEJ!
    Mig: Jamen du skal da ikke bestemme om hun må tage strømperne af!
    Børnenes far: Er det dine strømper hun tager af?
    Frida: JA!
    🙂

  11. Gitte (kagemagi) skriver:

    For en måneds tid siden var jeg på besøg hos min veninde. Hendes datter på knap tre år og jeg leger med nogle tøjdyr. Hun spørg mig så om jeg ved hvor hundebamsen er. Nej, det ved jeg ikke men vil gerne hjælpe med at lede og spørg derfor hvordan den ser ud. Hun svarer: den ser smart ud :). Børn siger altså de sjoveste ting.

  12. Randi Therkildsen skriver:

    Der er vist ikke nogle sjove kommentarer jeg kan huske sagt om mig selv lige nu. Men da min far var ung fortalte jeg vidt og bredt at han spillede fodbold med de støvdumme. Det var selvfølgelig de døvstumme 🙂

  13. Sara (fra ND) skriver:

    Det sjoveste jeg lige nu kan komme i tanker om var da min mand (som er fra Albanien) engang pr. SMS skrev “Held og lykke med din eksem skat” – jeg, som var på vej til toget, kunne næsten ikke holde masken – jeg var på vej til EKSAMEN!

  14. Eva skriver:

    X-manden der højt sang med på Sowing the seeds of love med tears for fears og sang “sewing mashines of loooove”, han blev noget kun sur, da jeg spurgte, hvor de kunne købes henne?

  15. Grønlandsposten skriver:

    Til julefrokosten sidste år havde jeg denne samtale med en kollega:
    Kollega: “Hvad laver din mand?”
    Mig: “sådan en har jeg ikke”
    Kollega: “Nå, men hvad laver din kone så?”
    Mig: “Sådan en har jeg heller ikke”
    Kollega: “Du vil da ikke påstå, at de to små [mine tvillinger på den gang 11 måneder] stammer fra Helligånden?!”

  16. Line skriver:

    Hvor er det sjovt at læse:-)

    Da Thit var 2½ år gammel og netop var blevet storesøster til Den Lille Røde udbrød hun en dag:
    ” Mor, kan vi ikke bytte ham dér til en hund?” 😉

  17. Kian skriver:

    Min datter kom en dag løbende ud i køkkenet med sin Barbie dukke og sagde (til naboens store fornøjelse) “Kan du ikke lige give hende kjole på – hun er splitter øjen”… Dengang var hun vist 4 år.
    Nu er hun 8, men det sker stadig der kommer nogle sjove udtryk. Sidste år fik hun galt fat i Gewurtz Gürken (altså syltede drueagurker) – det blev til Pølse skurke – det hedder de stadig hjemme hos os…

  18. Talfeen skriver:

    Da jeg var højgravid og meget tyk, kom min mand til at stikke hovedet ud til mig på badeværelset, mens jeg stod og tørrede mit luksuslegeme efter at have badet det. Først sagde han ikke noget. Han kiggede bare på mig. Og så sagde han ‘hvor er du smuk skat.’
    Jeg elskede ham lige lidt højere lige der, for jeg følte mig bare stor og tyk og grim. Og så kommer manden og siger sådan med den blødeste og varmeste stemme i Verden.
    Vi er stadig sammen, barnet i maven er nu kommet ud og er blevet 4½, og vi har det rigtig godt.

  19. Mette skriver:

    Da min lillesøster var 4-5 år (hun er 24 nu, så det er maaaange år siden) hentede jeg hende en dag fra børnehave. Vi gik hjemad, og hun viste mig en lille plastikdims som hun havde nupset i børnehaven. Jeg sagde, i en let bebrejdende tonefald “Iiih – Trine, din lille kleptoman”. Hun var ikke mundlam og svarede hurtigt tilbage: “Du kan selv være en tomat!”

    Og en samtale med min søn – dengang 6 år (nu 7).
    Mor: Ved du godt, at når du får en kone, så skal du jo også kysse hende (hæhæ – ved jo han KUN kysser mor).
    Sønnen: Men måske glemmer jeg det…
    Mor: Glemmer at kysse hende?
    Sønnen: Nej, glemmer hvor klamt det er!!

  20. CharlotteJ skriver:

    Da mit nu 17 årige barnebarn var 4 sad vi side om side i kolonihaven og tissede på jorden ( vores dengang meget primitive wc var fyldt op ) – der er noget mere tryk på strålen hos mormor end hos den 4 årige og hun siger ” du tisser som en elefant mormor” F….. sjovt.

  21. Stine D skriver:

    Jeg husker stadig, da jeg for nogle år siden var i Paris med nogle knap så berejste kolleger. Den ene havde virkelig ingen stedsans, så vi måtte holde godt øje med hende. En dag sad vi i metroen og så udbrød hun glædesstrålende, at NU vidste hun, hvor vi var. Det kunne ikke helt passe, for her havde vi altså ikke været før, forsøgte vi at forklare hende. Men jojo, insisterede hun. For vi var jo på Sortie (det franske ord for udgang) og der havde vi altså været før….. Lidt svært at holde masken.

  22. Christine skriver:

    Sikke mange sjove ting, børn siger.. Liva på 4 siger også mange sære, men kloge, ting, dog ;O)

    Jeg henter hende i børnehaven – vi cykler hjem og da jeg hjælper hende ud af hue osv, siger jeg: Årh, sikke du dufter af børnehave.. (Det er altså rigtigt, ikke altid en rar duft!)
    Der går lidt, hun sidder i sofaen og jeg kommer ind og sætter mig ved hende. Hun ligger armene om mig og siger: Mmmm, altså mor, du dufter af noget..
    Jeg spørger: Hvad dufter jeg af (håber på ord som vanillie, jordbær eller andet dejligt..)
    Liva svarer. Du dufter af arbejde!

  23. Line fra Vanløse skriver:

    Forleden morgen, da jeg havde kaldt på Hjalmar et par gange, gik jeg ind og sagde: “Hjalmar, nu skal du altså vågne op”.
    Hjalmar: “Ja ja, jeg er i gang, jeg sover bare mens jeg vågner” :o)

  24. Marianne skriver:

    Da vi fortalte mandens farmor at vi var i lykkeligere omstændigheder udbrød hun glad:

    Åh…. Jeg vidste det. Du er nemlig blevet bredere over bagen.

  25. Mette skriver:

    Min søns to første ord var “far” og “traktor.” Og tjaaa … han vidste godt, hvem far var, og når han nu ikke havde andre betegnelser, så måtte han jo titulere mig “traktor.” Jeg var ikke ovenud lykkelig for dette kaldenavn, og derfor var der også store glædestårer, da han langt om længe og efter flere tilløb, sagde “moar …” Piv 😉

  26. Louise T. skriver:

    Min den store sagde en aften til mig, vil tro hun var 5 år på det tidspunkt. Mor, du er ved at blive gammel, du har lidt rynker i panden – jeg tror ikke Nik & Jay vil kigge efter dig…..
    Nå tak for det da 🙂

  27. Stine skriver:

    Nå, denne historie handler om Bente, som var i behandling for barnløshed. Endelig var Bente blevet gravid, og så endda med trillinger.

    Det snakkede vi meget om den aften, vi alle var samlet. Særligt Troels på fem var interesseret, og han fik forklaret, at trillinger betød tre, og ja, Bente havde så tre babyer inde i maven. Troels spørger så Bente, om hun skal føde dem. Ja, siger Bente, sikkert fordi hun ikke orker at forklare en på fem om kejsersnit versus almindelig fødsel. Troels han tænker, det kan vi alle se, og så spørger han: Men Bente, har du tre tissekoner?

  28. mette b skriver:

    Da jeg var baby sov jeg i et kammer ovenpå i huset. Mine forældre og min bror på 4 år var nedenunder og min bror blev bedt om at gå op at se om jeg sov. Han listede stille op ad trappen og gik ind for at se ned i vuggen. Da han så at jeg sov, råbte han af sine lungers fulde kraft (stadig med hovedet ned i vuggen): HUN SOVER!!!!

  29. Therese skriver:

    Skynder mig at smide et lod i puljen ;o) Glææædelig bagjul….

  30. Therese skriver:

    Glemte så lige historien…… Damn……
    Da jeg var lille havde jeg en sutteklud, som bestod af en af min far gamle t-shirts, som havde sådan et stort silkemærke i nakken, som var så dejligt at nusse – og jeg kaldte den “dejlig”… En dag vi var ude at handle, havde jeg tabt den. Så jeg råbte, så højt jeg kunne, lige midt i Føtex “hvor er fars store dejlig………………..” Min far luskede stille og roligt ud af butikken, og lod min mor ordne resten….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.