hjemmedag

Klara bliver hjemme fra vugger i dag. Hun er godt nok friskere end i weekenden, men feberen svinger meget og ligepludselig bliver hun meget varm og pylret igen. Kan stadig se de tre tænder på vej igennem, selv om det ikke er meget man får lov at kigge – stort set kun når hun af og til skriger i vilden sky…

Og når jeg nu alligevel har fri om mandagen, så kan hun jo lige så godt tage sig en dag hjemme. Hun vil stadig ikke spise noget, så gode ideer om hvad unger med ondt for tænder gider spise, modtages gerne.

I går kom vi endelig afsted til malo og fam. og som sædvanlig sov klara da vi kom derud. Hun ender med at være meget skeptisk, når jeg en dag fortæller hende at hun har en veninde der hedder Mathilde, som hun har leget med siden hun var helt lille – hun kan jo ikke huske hende, når hun altid sover mens vi er der. Og da hun vågnede op, var Mathilde lige faldet i søvn. Og da Mathilde så vågnede, så ville malo gerne ind og sove, da hun jo ikke får så meget søvn om natten, med en 1 årig og en på 4 uger 🙂
Men sød var han bestemt, ham på 4 uger 🙂 Jeg sad længe med ham og han faldt i søvn ved mig, men jeg skal IKKE have min egen lige nu 🙂 Jeg vil gerne have en bolig i jordhøjde og en vaskemaskine først.

I dag tager vi nok ud og besøger moster mette og lhun vil gerne på tur til magasin og kigge på udsalg. Det har jeg slet ikke råd til, men jeg tager jo nok med alligevel. Forhåbentlig kan vi time det, så klara sover i klapvognen samtidig.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.