Hobitten i snevejr – eller Ud og Hjem Igen

Som den trofaste læser vil vide, minder jeg på enkelte områder om en hobbit. Jeg er ikke ret høj, jeg kan godt lide mad og mit hjem er overvejende præget af en hobbithule-lignende decor. Det er vel også en slags stil. Og så var der jo Nina, som til sin mands 30 års fødselsdag i fuldskab overbeviste mig om, at jeg som gravid FULDSTÆNDIG lignede en hobbit!

Tirsdag aften skrev jeg så et kapitel i mit liv, som meget vel kan få overskriften Ud og Hjem Igen.

Havde en gammel aftale om at spise på onkels restaurant (www.persiskestue.dk) og når nu man havde skaffet babysitter og taget bad og den slags, er man så måske ikke et skarn, hvis man aflyser pga sne?

Så på trods af at babysitteren var forsinket 30 min. pga sne – hvilket jo burde have advaret den opmærksomme rejsende – så drog jeg af mod nørrebro. Det gik også fint nok, lige indtil metro stationen. Naturligvis var der forsinkelser, men ikke mere end nogen minutter og så perfid skal man vel heller ikke være? Så var der bare det, annoncerede en venlig stemme over højtaleren, at metroen altså ikke stoppede på nørreport pga en brandalarm. Ikke sne. En brandalarm. Nå, men så stod jeg da bare af på kgs nytorv og gik op for at tage 350s, som kørte min vej. Eller skulle have kørt. For den gjorde det ikke. Stod omkring 30 min. i snestorm sammen med rundt regnet 300 mere og mere sure mennesker, som bare ville hjem fra arbejde. HM. Efter den der halvetime stivnede mit friske smil, og jeg valgte at gå under jorden igen, for at se om metroen mon nu stoppede på nørreport. Det gjorde den heldigvis og så kom jeg da så langt.

Så skulle jeg op igen og have 5a ud af nørrebrogade. Den kørte så heller ikke. Hvorfor skulle den dog det? Der lå jo også mindst 2 cm sne på vejen!!!!! Ventede i en 30 min igen, sammen med masserne af forfrosne mere eller mindre mellemfornøjede københavnere. Og netop som jeg skulle til at vende næsen hjemad igen – så længe metroen da i det mindste kørte – så kom der 3 – TRE – 5a'ere lige i rap. Men det var ikke for mange, for der var jo samlet folk nok sammen til dem. Så gik det endelig den rigtige vej. Langsomt men sikkert arbejdede vi os ud af nørrebrogade og jeg vovede en opringning til vennerne på restauranten om, at NU skulle den være god nok.

Med mindre bussen blev kapret af terrorister, brød spontant ud i flammer eller pludselig kørte den modsatte vej, så ville jeg snart være der! Og det var jeg så også. Og maden var god, selskabet var fremragende og betjeningen i top – vi var også de eneste kunder, så vi blev virkelig kræset om 🙂

Mit eneste mål var sådan set at nå at være der længere tid end det havde taget mig at komme frem. Rejsen ud tog 1½ time, så da vi havde spist og drukket i 2½ time, enedes vi om at begive os hjemad. Og eftersom vi havde set masser af 5a'er passere vinduerne mens vi spiste, så ville der jo ingen problemer være i den retning! Vel!?!

Efter 20 min. ved stoppestedet begyndte maya og jeg at gå ind til nørreport. Og vi nåede hele vejen derind uden at en eneste bus passerede os, så det var tydeligvis den rette beslutning. Ellers havde vi nok stået der endnu? Vel fremme ved metroen kunne jeg konstatere at den kørte som den skulle. For mit vedkommende… Maya som skulle mod vanløse måtte der imod indse, at det ikke skulle gå så let. Pga tekniske problemer havde et tog nemlig holdt stille, og i den forbindelse valgte nogen passagerer at forlade toget og rende rundt på skinnerne…. suk. Folk er idioter. Så maya valgte at satse på et s-tog og vi skildtes i god ro og orden.

Så alt i alt. En udrejse og en hjemrejse der tog det meste af min aften, men det var det værd 🙂