Ahhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh
så er det sagt. Endelig fri for de virkartimer, endelig endelig endelig. Bare det at gå i seng, med den viden at jeg ikke skal op og der ind. At vågne kl. lort og skulle op og lave grød – selv det er i orden, når bare jeg ikke skal der ind.
Og denne første "forårsdag" fejrede vi så med at tage i zoo alle tre. Var godt nok lidt skeptisk over vejret, men tænkte så, at det i det mindste måtte mindske antallet af hysteriske institutionsbørn i zoo væsentligt… det gjorde det også. Der var da andre end os, men det var ikke for mange.
Vi så søløverne blive fodret og trænet, og vi så elefanterne få gulerødder. Vi så ulvene, bjørnene, moskusokserne, tigrene og de røde pandaer sove… det var åbenbart lur-tid i anlægget… klara blev ved med at sige nove nove (sove) og til sidst ville hun også selv sove, som alle dyrene. Vi så også leoparderne, pingvinerne og flamingoerne og løverne. Det var en rigtig god dag, og til sidst spiste Klara hele sin madpakke og faldt i søvn, godt stoppet ned i flyverdragt og voksipose. Hvem der bare kunne ligge dernede og putte og blive kørt rundt i det her vejr…
Vi tog metroen hjem til øen og gik på cafe og fik sandwich, mens Klara sov udenfor. Vi fik læst aviser, drukket cola og kaffe og købt ind til babysitteren moster mette i aften. Stof skal til rollespil og være den hvide drage… (jeg vil undlade den million kvikke kommentarer jeg snart har samlet sammen om det her emne :-))) Jeg skal ud og spise med maya, kat og caro – selv om caro lige har meldt afbud på mailen… må hellere ringe til de andre og høre om de kommer.
Det lyder som sådan en dag, jeg VILLE ØNSKE, jeg havde haft 🙂 Hils!
Lyder rigtig dejligt! – jeg vil også ha en fri dag!!!!!!!!!! NUUUUUUUUUUU
knus
Kristina