Jeg ved ikke, hvad der er med mig, men jeg gider slet ikke skrive dagbog for tiden. Der sker alligevel ingenting at skrive om, synes jeg. Klara er sur meget af tiden, undtagen når vi er ude – så er hun bare så sød og charmerende og smiler til alle. JEG der i mod har ikke fået et smil eller et grin i over en uge. Næste gang en fremmed siger, hvor sød eller smuk hun er, så tror jeg, jeg spørger om de vil have hende 🙂
Stoffer er på skolen noget nær døgnet rundt. Kommer kun hjem for at spise aftensmad de dage, hvor jeg nærmest beordrer det. Han synes heller ikke det er sjovt, men nu slutter det jo også på fredag.
Jeg tror, jeg er ved at skulle have mens igen, for jeg bliver tosset og irriteret over det mindste.
F.eks. i formiddags, hvor Klara ikke kunne komme ud og sove, fordi altanbarnevognen var fuld af regnvand. Så måtte hun sove indenfor og det gad hun kun med et bryst i munden. Men det gad jeg ikke, for hun kan pludselig ikke finde ud af at sutte ordentligt, men slipper hele tiden og smasker på det og vil trække vejret gennem munden, uden at hun er stoppet i næsen eller noget. Men det gør altså ondt og det driver mig til vanvid. Så jeg mente hun da ligeså godt kunne sove bare ved at ligge og putte, men uden brystet… DET kunne hun ii hvert fald IKKE! Hun skreg i en time eller mere, før hun endelig overgav sig.
Hen mod slutningen af skrigeriet kom den ene kat ind i soveværelset og gav sig til at skrige med. Det kan simpelthen gøre mig sindssyg 🙂 Jeg får bare lyst til at tage den ene og tæve den anden med! Og katten blev bare ved med at komme og hyle, lige når Klara var ved at slappe af og falde hen, så hun vågnede igen og hylede tilbage. Ja, det var et værre cirkus, men til sidst faldt hun da i søvn og sov 2 timer ca.
Om eftermiddagen var vi nødt til at komme ud og gå, for hun bliver ved med at pive og hænge i mine bukser herhjemme. Som om hun hele tiden vil have noget af mig, men hun vil hverken spise, drikke eller sove. Hun vil egentlig bare have, at jeg skal sidde nede på gulvet og kigge på hende hele tiden, eller gå rundt med hende på armen og lade hende pille ved alting. Jeg må sige, at jeg virkelig værdsætter ikke at være enlig mor – i hvert fald til et barn af Klaras karat… hvis ikke det var fordi det her opgaveræs er slut på fredag, så er det lige før jeg fortryder jeg ikke sagde ja tak til den vuggestueplads allerede d. 1.5.
I morgen skal jeg til optiker – så sker der da lidt… og om aftenen kommer min veninde maria og spiser. Og eftersom jeg har skaffet mig selv selskab, ja så tager stoffer ud på skolen og bliver der hele dagen og aftenen med og kommer sikkert ikke hjem igen før efter jeg sover. Måske han bare skulle blive derude og overnatte?
Jeg glæder mig som en sindssyg til rytmik og tøsecafe på onsdag – det er som om jeg ikke har set jer i årevis!!
kh julie