influenza eller fødsel?


Jeg tror snart jeg burde pakke den taske. Eller bare begynde på det… Men der er jo så mange af tingene man skal have med, som man bruger hver dag, så meget må jo alligevel vente.
I dag har jeg sovet hele dagen. D.v.s. jeg stod op kl alt-for-tidligt, som sædvanligt og spiste min morgenmad. Men så blev jeg lidt svimmel og svedte koldsved, som om jeg er ved at få influenza, så jeg gik i seng igen og sov til kl. halv 3. Har godt hørt, at man kan få lidt influenza lignende følelser op til fødslen. Men hvor meget op til, er det? Et par dage før? Et par uger før?
Stoffer ringede lige efter jeg var vågnet og de var færdige med den gruppeeksamen de var oppe til i dag. De fik 11! Det er SÅ flot. Og den fjollede mand var så nervøs i går og gav mig mavepine med alle sine bekymringer…
Måske skulle vi gå ud og spise i aften?

Ellers vil jeg gerne sige tak for alle de søde kommentarer i går. Jeg var meget utålmodig, og er det stadig. Men har nu tænkt den tanke, at hver dag der går jo bringere mig nærmere fødslen, så det må jo ske inden for en overskuelig fremtid.
Den ide med kropsmassage og sex, synes jeg er rigtig god. jeg forelagde den også straks for stoffer, som bare sagde "det bliver ikke i aften skat, men først efter eksamen" – nå, men nu har han jo sit 11 tal…så må vi se, hvad jeg kan svinge maven op til!
Jeg har også gået og trykket mig på det der punkt på foden, som i følge de zoneterapi kyndige, skulle være ve-fremmende.

I morgen besøger vi N og den nye bebs. Jeg glæder mig så meget til at se ham. Jeg får rent faktisk plukveer bare af at tænke på det 🙂
Og så vil jeg til at finde ud af, hvad vi skal lave på mandag, når jeg har fødselsdag. Hvis jeg planlægger noget med grill, så bliver det helt sikkert bygevejr – den er sikker hvert år. Men vi skal da finde et bål, som vi kan tage ud og se på. Det er så mærkeligt at fejre sankt hans i kbh. Jeg plejer at tage hjem til Fyn, hvor tingene foregår på "den rigtige" måde. Men i år vil jeg nu hellere holde mig i nærheden af Hvidovre hospital.
Nogen gode forslag til en hyggelig sankt hans fødselsdag i kbh., når man ikke orker noget og alligevel gerne vil lave noget særligt?
Og tænk, så når jeg nok alligevel at blive 27 inden jeg føder. 27 er gammelt. Jeg ville hellere have været en ung mor på 26 🙂
kh Julie, 38+6

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.