Jeg nyder det og uventet pakke!


Jeg nyder min barsel. Jeg elsker den. Jeg trives, min datter trives og min kæreste trives vist nok også 🙂 Jeg er som skabt til de her stille dage – som ikke er så stille endda, for vi laver jo noget næsten hver dag og jeg har faktisk svært ved at finde ledige pletter i min kalender.
Jeg føler mig super priviligeret – og VED, at det er jeg også. Vi kan sagtens leve af mine dagpenge og kærestens SU, vi mangler ikke noget, og hvis vi gør, så får vi af venner og familie.
Jeg har været på barsel i over et år nu. Jeg gik fra 8 uger før fødslen – som så var 10 dage forsinket, så jeg har været væk fra 2.5.03. og jeg er ikke færdig endnu. Jeg har jo forlænget orloven med 5 ugers ferie der skulle bruges inden 2.5.04. så jeg har orlov til d. 28.6.
Og jeg elsker det. Især nu, hvor Klara er så stor. Hun er meget meget meget sjovere end det første halve år af hendes liv. Nu er hun bare glad altid og dejlig, og hver dag kan hun noget nyt. Og jeg elsker at jeg har muligheden for at være her sammen med hende, mens det sker. Og når jeg læser her, om folk fra min terminsside som er startet på arbejde, så nyder jeg det lidt ekstra for dem også. Jeg kan sagtens forstå folk som er glade for at starte arbejde, og jeg kan også ind i mellem savne det lidt… men nu har jeg jo ikke noget at savne – jeg er jo alligevel arbejdsløs når barslen slutter. Jeg har ikke noget spændende, kreativt, inspirerende job, som jeg muligvis elsker, at komme tilbage til. Ingen kolleger jeg savner, ingen fed kantine, ingen firmafester eller høj løn.

Men jeg har set et job jeg vil søge. 3 faktisk. Så det nærmer sig da en lille smule 🙂 Men i mellem tiden vil jeg nyde hver eneste minut af den her tid og frihed, som aldrig kommer tilbage. Jeg vil nyde det og huske det, og helt ærligt, så glæder jeg mig allerede til næste gang 🙂

Ellers har vi bare hygget os i dag. Klara og jeg gik over til m og s og fik saftevand i deres have, hvor der er sandkasse og gynger og vippe. Stoffer læser til eksamen igen igen igen…
Da vi kom hjem og var ved at lave aftensmad ringede det på døren. Pakke fra kit, lød det i dørtelefonen. Kit? Det var ikke lige nogen stoffer kendte, mente han, men det med pakke lød okay, så de blev lukket ind 🙂
Det viste sig så, at være kit/dat's ældste dreng, med en pakke til Klara! Det var noget tøj, som Sif vist aldrig har brugt – ikke det blå af det, i hvert fald 🙂 og så et fint fint prinsesse te-stel som Klara var så vild med, den dag vi var derude. Det var virkelig alt for meget Kit, men hun er nu enormt glad for det 🙂 Så tusind tak for det!

I morgen kommer stoffers bror og hans kæreste til kaffe og kage. Det glæder vi os til, for de er dejlige mennesker. Først skal jeg dog lige i gang med min extreme makeover – jeg skal have vokset ben. Nogen mener det er smertefuldt, men jeg holder på at 12 timer med veer er værre…
kh julie

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.