Okay, så det der sker er, at Jussi har udgivet sin nye roman. Jeg har ikke læst den. Undskyld Jussi. Du ved det ikke er dig, det er mig, det er mig, Jussi, jeg kan bare ikke læse de krimier. Ikke engang dine. Jeg læste faktisk den første, for to år siden, efter du havde inviteret på morgenmad i dit kontorhus, og jeg fik dårlig samvittighed og læste den første. Og jeg synes egentlig den var god, men den var også en krimi, og jeg kom aldrig videre, heller ikke selv om jeg blev lidt forelsket i Assad. Men det betyder ikke, at jeg ikke respekterer dig som menneske, og som forfatter. Og jeg respekterer dig i høj grad fordi du er så sindsygt dygtig til det du gør.
Jeg mener, se her!? Der står vi og krammer, og du elsker mig tydeligvis, og hvis din kærlighed var nok, Jussi, så ville jeg læse alle dine bøger, det ved du. Hvis de ikke var krimier. Men du skriver krimier, Jussi, det kommer vi ikke uden om, og selv om de er fulde af samfundssatire og interessante personskildringer, så er det stadig krimier. Folk dør på brutal vis. Jeg kan ikke. Jeg ved godt, jeg ligner en der også elsker dig, og det er ikke fordi jeg ikke var glad for at være der. Det var hyggeligt, som altid, Jussi, og spændende at høre om din grundige research og din arbejdsproces, som er inpirerende når man selv har rygrad som en regnorm. Men det er ikke dig, jeg tænker på lige der, Jussi. Det er ikke et crazy fan-smil. Det er forbeholdt en anden. Det kan vi ikke tale mere om, og det skal vi heller ikke, for det er din dag nu, Jussi. Din syvende bog i serien om afdeling Q udkommer i dag og jeg ved at min veninde Signe blev godt irriteret, fordi hun stod i en sygt langsom kø i Netto oppe ved Vesterlyng, men så gik det op for hende, at det var fordi alle skulle købe din nye bog. Og så var hun mere okay med det.
(Hvis du har trykket på linket oppe i starten og hvis vi lige skal dvæle lidt ved det med selfies, så læg lige mærke til, hvor meget jeg har tabt mig og ser helt anderledes ud… men der er også sket meget for mig, de sidste to år, Jussi, det ved jeg ikke om du har været opmærksom på, men jeg kan bedre lide vores selfie fra i år!)
Her hører 20 bloggere om det hele. Om socialrådgiveren, der fortalte dig om de unge piger, der tror de er så dygtige og ikke behøver arbejde, om hvordan du fandt på en der så myrder dem. Og at det er en kommentar til samfundet, og dele af den udvikling der sker. Min gode ven Malene, som også var med, sagde til mig at hun elsker dine bøger fordi de er sådan folkekomedie. Jeg har stor respekt for hendes mening, så jeg havde egentlig håbet, hun ville have været lidt hurtigere med en mere normal anmeldelse end min, ovre på Trilogien, hvor hun holder til. Men nej. Det er nok fordi hun har en baby. Som du forøvrigt tog en awesome selfie med, og jeg håber hun bringer det billede på sin blog, for det ligner du hvisker til hende “i min næste bog er plottet at din baby dør!” – hun ser rædselsslagen ud på det billede, Jussi, og jeg ved ikke hvad du har sagt til hende?? Anyway, jeg læser ikke krimier. Men jeg kommer til at låne din bog ud en million gange på mit bibliotek, og hele læsekredsdamesegmentet vil dagligt og udførligt forklare mig, hvad den handler om. Måske kan din næste bog handle om en bibliotekar der får nok af det grå guld og myrder pæne damer på Frederiksberg? Nej, okay, det går nok ikke.
Og røg du virkelig hash med dit rockband, Jussi? Lige meget, det var en god historie, og det er det du kan – fortælle en god historie, sælge varen, du er et stærkt brand Jussi, og jeg glæder mig til det hele kommer som tv-serie. Hvis Assad skal være kæreste med en bibliotekar i den tv-serie, så ringer du bare.
Vil du låne Selfies på Københavns biblioteker? Så gælder det om at skrive sig op her i går. Vil du hellere låne den et andet sted i landet, så prøv dit lokale bibliotek. Bare et forslag. Har du brug for en mere seriøs anmeldelse, så er Litteratursiden.dk din ven. Hvis du er fan af lyd og humor, så husk Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm´s oplæsning af Jussi´s uudgivne noveller Postkort fra Helvede.
Jeg læser næsten alt, du anbefaler, Julie – og så også en masse krimier. Tak for reminderen om at reservere bogen – SKULLE nok have gjort det i går og ikke i dag, for jeg er nummer 72 her i Rødovre 🙂 Ja, ja – alt godt kommer til den, der venter – jeg må igennem dine ferie-instagrambilleder og finde ud af, hvad jeg skal læse indtil da!
Hold nu op, hvor er det dejligt skrevet. Er fulstændig på linie med dig. Jeg kan heller ikke med krimier. Jeg har læst én i dette årtusinde – Katz-Krefelds Savnet (undskyld Jussi) – og jeg kan vitterligt ikke med genren. Har det bare ikke godt med, at de foregår lige udenfor min hoveddør. Det er simpelthen for tæt på. Savnet er undskyldt for det uhyggelige foregår i Berlin og selvom det er en af mine absolut yndlingsbyer, så er jeg heldigvis ikke så stedkendt, at jeg kan geografien på rygraden som det er tilfældet med København… Så tak Julie for en ikke-anmeldelse.
TAK – for dejligt grin – så sjov og dejlig tone i den tekst. For et par år siden på Bog-Bella følte jeg mig forfulgt af Jussi. Han var alle steder. Mandshøje Jussi-er. ALLE vegne. Jeg læser heller ikke krimier, for jeg tiltrækkes ikke at formålsløs vold og mord. Jeg fatter det ikke. Til gengæld er jeg lige blevet færdig med Et lille Liv, som jeg kan se, du også læser. Tal om brutalitet – men på en helt anden og helt sublim måde. Jeg har dog måtte læse i portioner, fordi den er så barsk. Og ond. Og smuk.
Tak igen for Jussi-grin
Trine
Det er godt nok noget af en kærlighedserklæring 🙂
Og en vidunderlig ikke-anmeldelse af Jussis bøger, der nok kunne få mange til at læse dem. Jeg er heller ikke rigtig til Jussi, ikke fordi hans bøger ikke er gode, men fordi jeg er mig. Men jeg er helt på linje med at han er topdygtig til hvad han laver, og at man bør skrive sig op i køen (eller gå i boghandlen og købe den), hellere i forgårs end i dag.