Klart nok…

Var der nogen, som troede, at så var det bare det? At så havde man efter et år og 3 mdr. endelig fået sit nye køkken og så skulle livet ligesom til at leves?

Nå, men hvis der var det, så er I ligeså freakin naive som jeg er. Jeg hoppede fandme også på den. Igen. Hurra, nåede jeg at tænke. Men jeg burde have vidst bedre. Har jeg intet lært af min erfaring?

Der er intet som kommer så nemt. Intet. Fat det. Hvad skete der f.eks. da jeg endelig satte min lejlighed til salg? Nemlig, hele boligmarkedet crashede. Undskyld Danmark.

Ja, for i morges så vågnede jeg ved, at underboen bankede på og sagde, at der dryppede vand ned ude i hendes badeværelse. Selvfølgelig gjorde der det. Og naturligvis kommer det fra et eller andet der har løsnet sig, et eller andet sted inde i væggen mellem vores badeværelse og køkken. Det er da klart, og jo især fordi skabe og bordplade osv nu sidder fast og ikke sådan lige kan fjernes igen. Og det giver jo sig selv, at ingen vvs mand kunne komme i dag. Nej nej. Men vi fandt da endelig en, som kan komme i morgen. Sagde han. Men nu bør vi huske vores erfaringer med den slags. Og slå koldt vand i blodet. 

Så nu vil jeg så forvente det værste, og indstille mig på at i morgen når jeg kommer hjem, er hele mit nye køkken smadret, væggen mellem bad og køkken er revet ned, og der er lejet en skurvogn, som står i haven, hvor jeg så skal bo, føde og amme de næste 6 mdr. Egentlig vil jeg indstille mig på, at Vanløse helt mangler når jeg kommer hjem.

Jeg har haft fridag i dag, i stedet for i morgen. Klara blev hjemme, og sammen med min søster har vi kørt lidt rundt med et fjernsyn, spist på cafe og shoppet en sort bluse til Klara og nogle babystrømper til Junior. Klara Kartoffelwoman har pyntet lidt mere op – der er altid plads til en kugle til, og jeg køber snart et juletræ, bare for at slippe for de kugler på alle dørhåndtag, radiatorer og knager. 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

7 Responses to Klart nok…

  1. stine skriver:

    Det der lyder som et frygteligt mareridt! Jeg krydser fingre for jer og håber på det bedste!
    Et juletræ lyder som rent slaraffenland for Klara – sikke en kalendergave at få i sin sok (hvis datteren altså har en sådan…!)

  2. Annette alias MissB skriver:

    Murphy’s law – er det ikke bare beviset.
    Lyder som da vi bestemt troede at skorstenen var tømt for aske og murbrokker (ja, tro det eller lad være) og vi lige havde fået lagt og lakeret nyt gulv, da mureren skulle mure renselemmen til…. ooooog…. swoooooooch – det rasede ud med aske, mursten, og gamle fliser!! og ødelagte totalt vores nye gulv.
    Julie, grin af det nu … du ka ligeså godt gøre det før som siden. Og lær denne formel udenad: tragedie+tid=tragikomik ;-))

  3. Dejligt at høre, at du er ligeså naiv som mig: hele weekenden blev brugt på at rydde vores store stue OG store soveværelse (læs: proppe hele molevitten ind på børnenes værelser, så den bestilte gulvafhøvler kunne udføre sit arbejde mandag morgen – HAHAHA – han ringede afbud én time før ankomst og var da i øvrigt
    kold i røven!! Gudskelov fik jeg ramt ham gennem telefonen med en ordentlig ladning hormoner, idiot!! Historien endte dog lykkeligt med et smukt afhøvlet gulv mandag aften, takket være nogle forstående og fleksible gulvmennesker i et andet firma…..så der er håb endnu!!
    Mange hilsner
    Julie

  4. Suzy Q skriver:

    Julie.. jeg hoppede også lige i med begge ben. PIS OSS!

  5. Clarke skriver:

    Må vi så høre….. Hvad sker der med det køkken? Jeg er spændt!!!

  6. Zpitzen skriver:

    Ku man så ikke aftale at der der boligmarked kom op igen, nu du har fået din straf?;-) Nu skal jeg ha solgt min lejlighed nemlig…
    Og hvad med det der køkken? Svømmer i rundt?

  7. Okay, jeg tager mine ord i mig igen – imorges var TV’et pludselig afgået ved døden uden de mindste sygdomstegn! Så fik “de” sgu’ ram på mig alligevel!!
    Julie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.