I onsdags skinnede solen jo. Sikke et mirakel. Heldigvis var det min sidste dag uden arbejde, og Klara og jeg tog i zoo og fik endelig købt det årskort. Og så mødtes vi med Maya og iris og Kathrine og johanne. Det var en rigtig hyggelig dag, og Klara SÅ faktisk på nogen af dyrene, selv om hun var mest optaget af alle de andre børn der løb rundt overalt. Men hun kiggede på de brune bjørne – som også stod lige foran snotten på hende, på pingvinerne, på bæverrotterne og på en tilfældig løsgående hane – den lo hun ligefrem af, men den var også meget støjende 🙂
Vi holdt et lille hvil på en plæne, og straks spottede Klara en ældre pige med sådan en plastikstok, med et hjul for enden og små farvede slikkugler inden i stokken. Målrettet gik hun hen til pigen og flåede stokken ud af hånden på hende – og vi taler her om en pige ca. 5-6-7 år vel, så der var ingen respekt for de ældre. Pigen grinte heldigvis bare, men Klara spankulerede af med stokken triumferende hævet i begge arme over hovedet… Så trådte mor her i karakter og hen og aflevere og sige "…mange tak for lån til den søde pige! Kan du så aflevere Klara – det er pigens stok – tak for lån, ikke? Slip så. Slip for pokker – slip den stok!!" Det ville hun bare ikke, og det lykkedes hende efterfølgende at hugge stokken 3-4 gange og få et voldsomt hysterisk anfald, hver gang vi afleverede den til den rette ejerpige, så til sidst købte jeg en til hende selv (som hun så sad og kylede ud af klapvognen hele vejen hjem i metroen…) Godt man ikke har nogen principper om ikke at give efter for plageri 🙂
Ellers så er jeg jo startet på arbejde i torsdags, og det hele er så perfekt, at jeg godt vil advare mod at læse videre herfra, hvis man ikke er i humør til at læse om andres perfekte liv, der bare flasker sig. For det gør det. Alt er faldet i hak – alle brikker på plads. For en stund har jeg ro i hovedet og er så glad at jeg sidder og opdager at jeg smiler i bussen. Det er mit drømmested at arbejde. Måden tingene fungere på i huset, de andre ansatte jeg har mødt (der er ca. 80-90 i alt, så jeg har ikke mødt alle…), kantinen 🙂 Alt er bare som jeg gerne ville have det. Der er ingen bøller – helt ærligt, det er jo gentofte ikke 🙂 Så dem slipper man for at skulle efter. Ungerne må gerne bruge mobil indenfor, så dem skal man heller ikke rende efter – det giver virkelig en afslappet stemning. Der er pænt og ordentligt og ikke så nedslidt som i Hvidovre. Mine kolleger er unge – yngre i hvert fald – der er en del i 30'erne, hvor jeg jo var vant til at være eneste under 50. De er sjove, har humor og er rare og nemme at lære at kende. De lægger ikke skjul på, hvor glade de er for at jeg er startet.
Og min leder er SÅ fleksibel. Al planlagt ferie og andre aftaler bliver respekteret, jeg kan selv være med til at bestemme hvornår mine timer ligger, og fra august ligger de så sådan, at jeg er på arbejde når Stoffer har fri, så han kan passe Klara. Vi fik ellers lige i går et tilbud om en vuggestueplads pr. 27.7., så den kunne vi jo have taget. Men det var det helt forkerte sted, og nu kan vi jo godt vente nogen mdr. endnu. Det er også bedre for økonomien.
Klara hygger sig hjemme med far. I dag var de i Kongens Have og se dukketeater og i næste uge er der børnemusikuge, så dér skal de ud og høre jazz og hiphop for børn. Hvis nogen er interesserede, så kan man på biblioteket få en brochure over alle sommeraktiviteter for børn i kbh. Den er god at have, hvis man går hjemme med en ca. 1 årig 🙂
Og noget mere har også flasket sig. HVIS det nu skulle blive regn på søndag (meeeget usandsynligt!) Så har vi fået lov til at løbe over på Salo's cafe, med maden under armen, og være dér uden købetvang! Det er da et flot tilbud, og mon ikke de våde fødselsdagsgæster godt vil have kaffe og milkshakes alligevel? 🙂 Nå, men vi håber på sol.
