Læsestof anbefalinger

Nu har jeg jo haft et behov for at være lidt alene, inde i mig selv, siden jeg kom hjem fra USA og var blevet autist. Derfor har jeg taget mig tiden og læst to bøger. To helt fantastiske bøger, på hver deres måde og i hver deres genre.

Den første, fik jeg af min trofaste forlagspusher inden jeg tog afsted, men eftersom den er på 1000+ sider og virkede som 100 procent noget for mig, ville jeg ikke gå i gang inden jeg skulle afsted og så sidde på den anden side af atlanten og gisne om slutningen. Så jeg gemte den. Og læste den derefter på under en uge.

(Under en uge??? Julie, har du ikke to børn og et job og et hjem at passe? Og en ps., en mand?? JO. Men jeg sagde jo heller ikke, at der blev gjort rent eller set tv eller vasket tøj i den uge. Jeg er faktisk ikke engang helt færdig med at pakke ud. Det er alt sammen et spørgsmål om prioriteringer, og det er ikke min skyld, hvis du synes du får læst for lidt, og i stedet bruger din tid på at moppe gulve. “Så må du se at få styr på dit shit”, som en jeg kenders kæreste sagde på tv i går!)

Nå. Men den er den første bog i en trilogi, believe it or not, og gad vide om de næste også er på 1000+ sider? Man har jo lov at håbe. Den hedder Den første, og er skrevet af Justin Cronin og er kommet på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Vi ved jo, at jeg elsker apokalypse litteratur, og den her indeholder alle de gode elementer. Overbevisende personskildringer, som man holder af eller ikke kan lide, og som man gerne vil vide mere om og se, hvad der sker med. Overbevisende ende på verden som vi kender den, overbevisende fortsættelse og kamp for overlevelse. Kort fortalt, er der nogen som tror de kan kurere kræft med hjælp fra noget vampyrflagermuseblod fra sydamerika. Enhver kan jo sige sig selv, at der tager de grusomt fejl. Har de ikke læst Stephen King? Har de ikke spillet Resident Evil? Har de ikke set I am Legend??? Har historien ikke lært dem noget som helst?? Hvad tænker folk på, når de gør den slags? Nå, men de gør det – de tager nogle livstidsfanger og de giver dem virus og vupti, Amerika er lagt øde. Måske også resten af verden, men det beskæftiger vi os ikke så meget med i traditonel apokalypse litt.

Jeg vil ikke afsløre for meget, for du SKAL læse den her bog! Den er så opslugende og spændende og mega godt fortalt, at du fortjener det. Jeg kan ikke sige dig, om den ender godt (men helt ærligt, verden som vi kender den går under og 98 procent af amerikanerne bliver til vampyrer… hvad tror du selv?) for det er jo en trilogi og slutningen på den her et´er er noget af en cliffhanger. 

Nu sidder du så og tænker, arrrrhh, det med vampyrer er altså ikke noget for mig! Og hvad så? Er mit svar. Så lad være med at fokusere på at det er vampyrer. Så kald dem Hoppere eller Viraler eller små sure misser. Who cares? Er du ikke til spænding? Er du ikke til en dejlig tyk, opslugende, fængende roman? Er det ikke noget for dig? Okay, fair nok, så gå dog ud og mop de gulve.

ELLER du kan sidde og læse den anden bog jeg gerne vil anbefale dig. Den hedder Samme dag næste år, er skrevet af David Nicholls og er kommet på forlaget Thaning og Appel.

Det er sådan set det samme, der gør den til en god bog, bortset fra den del med vampyrerne og verdens ende. Det er en godt fortalt, spændende handling og nogle personer du kommer til at holde af og gider vide mere om. Man kunne have givet den et andet omslag og promoveret den som chick lit, fordi det er noget med en mand og en dame og deres liv og noget kærlighed. Men det er jeg rigtig glad for, at man ikke har gjort! For den her bog er mere end chick lit. Den er mere, end bare et barbieband!

For det første, er det en sjov ide at handlingen spænder over 20 år, en bestemt dag om året. For det andet, er der masser af drejninger som man ikke helt havde set komme. For det trejde er den sjov. Jeg lo højt ud i lokalet flere gange, og det sker altså ikke ved alle bøger jeg læser. For det fjerde, skal den filmatiseres af Lone Scherfig og har premiere til foråret 2011, så til den tid fortryder du nok, hvis du ikke er en af de der firstmovers der allerede har læst den! Det bliver ikke mig, der trøster dig til den tid, når der er 65 reserveringer på den, på dit lokale biblo og du ikke kan nå at læse den, inden din veninde vil have dig med i biffen og se den.

Og nu? Nu skal jeg læse den nye med Pat Conroy, Syd for Broad. Den er grantrisse også ræddi god! Vi ses om nogle dage!