Let the good times roll

for så er man nok på deltid! 🙂

Åhh, det er så perfekt.
Nå. Men i søndags var vi så på salo's cafe. Vejret var perfekt, maden var lækker og selskabet ligeså godt, så det blev til mange gode timer dér.
Eftersom stoffer var taget ud i et studie med en ven, for at lave mere musik, så gad jeg ikke hjem, så jeg var nem at lokke, da maya og caroline ville videre til Fields. Alle butikkerne havde nemlig søndagsåbent her i byen d. 1.8. Og det var godt jeg gjorde det, for jeg endte med at få købt en hættetrøje og to bluser til mig selv, på udsalg 🙂
Vi var ikke hjemme før halv 6 ca. og så var både Klara og jeg trætte og sultne.

Mandag tog vi så i zoo. Man skal jo have noget ud af sit årskort. Vi mødtes derude med maya og iris og kathrine og johanne, og det var rigtig hyggeligt. Klara fik ikke sover så meget, men hun tog revanche på hjemvejen, så det gik ok. Vi så tigerne blive fodret og vi grinede af en masse jordegern og af næsehornene.
Så gik vi hele vejen hjem, ad gl. kongevej, sammen med maya og iris, og kiggede på udsalg i de fede butikker. Så Klara fik en lille sejler-agtig kjole til ferien i næste uge og jeg fandt en smadder smart top, på udsalg også.
Endelig nåede vi købmagergade, hvor jeg skulle bytte noget regntøj, som Klara havde fået af min moster. Der var knapper til en hætte, men der var ingen hætte med – så får man da ikke brugt det! Så sagde damen i Møllers Børnetøj, at jeg da bare kunne købe en sydvest til!! Come on, kone – hvor mange 1-årige kender vi der gidder gå med sydvest? Min datter er jo for fanden ikke fisker i Thyborøn, vel? Eller tysk turist for den sags skyld…
Nå, men nødtvungent måtte hun jo så lade mig bytte det til noget andet – selv om hun lige skulle tilføje, at hun jo ikke vidste om regntøjet var blevet solgt til nedsat pris uden hætte… så står hun der og prøver at mistænkeliggøre mig – som om jeg vil snyde hende for en masse… kæft, hvor blev jeg sur. Så jeg sagde, at det vidste jeg jo ikke noget om, da tøjet jo var en gave og derfor havde jeg heller ikke kvitteringen, men der var jo byttemærke på, og det gør det vel ud for en kvittering – hvorfor ellers sætte det på??? Og at det jo ikke var min skyld at de ikke havde styr på deres hætter, og at jeg ikke kunne forestille mig noget menneske ved deres fulde fem, der gad købe noget regntøj til en tumling UDEN hætte, til nedsat pris og så give det som gave!! Helt ærligt – det gør man da ikke??
Nå, men jeg måtte bytte det så (sure mokke – kan godt forstå de havde ophørsudsalg, hvis det er sådan de taler til alle deres kunder??) Så da der jo var udsalg fik jeg i stedet; jogginbukser og bluse til, med Peter Plys på, Joha bluse, name it kjole og nogen strømper der matcher bukserne! Fedt med så meget lækkert i stedet for det defekte møg-regntøj!

Så var jeg endelig hjemme – efter at have slæbt klapvognen op fra metroen, da elevatoren ikke virkede. Heldigvis kom Amin's (hende vi mødte nede i haven den anden dag) mor forbi og hjalp med at bære vognen op – ellers havde jeg nok stået der endnu…
Vel hjemmen nåede jeg lige ind ad døren, da det ringede på og min veninde maria kom. Hun spiste her og så drønede vi ind til city og gik i biffen. M havde nemlig billetter til en blind-screening af en ny film, så vi vidste faktisk ikke engang, hvad vi skulle se!

Vi havde fået at vide, at det var en dansk film, men på spørgeskemaet, som vi fik udleveret, stod der at den hed Saved! Så troede jeg, at det måske var en action/katastrofe film… Men det viste sig at være en rigtig sød, sjov, alvorlig og rørende romantisk komedie. Sådan en high school movie, men med lidt ekstra indhold. Lige sådan en film man ender med at købe på dvd og ligge på sofaen og se hver eneste søndag i mdr's vis, som med Love Actually eller Bridget Jones Dagbog. Så vi var positivt overraskede og jeg kneb en tåre til slutningen, men jeg vil ikke afsløre mere her, for den får premiere til efteråret, nov. tror jeg, og så må I alle ind og se den! Total tøsefilm, så tag en veninde med – ikke de kedelige mænner 🙂 Klara var hjemme sammen med stoffer og sov uden problemer og uden bryst – stor pige!

I morgen, tirsdag, har jeg også fri – arbejder kun onsdag eftermidda og aften, og torsdag formiddag nu. Har ikke hørt fra a-kassen endnu. Giver dem et par dage og ringer så og følger op på dem!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

En Kommentar til Let the good times roll

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.