Nu skal det hele jo ikke være så sørgeligt. Eller, altså, det ER det jo, men nu gider vi ikke snakke mere om det i dag. Lad os se, om vi gider i morgen, men for i dag er det slut med tårefisk og grædekoner.
Suzy Q skulle have købt nye sko. Hun har ubegrænset budget, skriver hun i en kommentar til mig, og som enhver erfaren shopper ved, er dette det aller dårligste udgangspunkt for en vellykket shoppingsucces. Du skal aldrig aldrig gå ud og lede efter noget specifikt, som du mangler, når du har alle pengene til det. Aldrig. I det øjeblik de høje shopping guder fornemmer den tilstand, gemmer de alle relevante køb for dig. Når du har pengene og du har behovet, så finder du aldrig lige det helt rigtige.
Det bedste man kan gøre er, at bruge alle sine penge på sushi, og så gå ud og shoppe sidst på måneden. På den måde, kan man være sikker på at rende ind i lige præcis de der guddommelige sko, som sidder perfekt, er smukke og lige de rigtige og bare nærmest burde være født på ens fod. Det er bevist på niveau med andengrads ligninger eller noget.
Hvis det var MIG, der tilfældigvis skulle ud og se efter et par sko her og nu, så ville jeg tage et alvorligt kig på de her (billedet har jeg fjernet, fordi det var for stort til min blog)
De er fra Sofie Schnoor , og nu hvor jeg tænker over det, så tror jeg aldrig jeg har haft et par gule sko? Egentlig for galt… Og så kan de oven i købet købes online her.
Ellers er der jo altid yndlings butikken, My Shoes , oppe på strandvejen. Dér kunne mine marc jacob´s få sig en ny ven (det røde par på billede nr. 20)
(og jeg kan også ret godt lide det røde par på billede nr. 18.)
Nå, Suzy, så er alle tvivl vel ude af dit sind? Ellers ringer du bare. Og rolig nu – jeg ER i gang med at forberede et indlæg om tasker! Jeg tror sq jeg skal have en ny! Mit gæt er, at mange af jer virkelig ser frem til en nervepirrende kavalkade af indlæg, ligesom dengang min Luella kom fra England ( I skal tilbage til d. 6.7.2005 for at læse den saga, der så strækker sig over omkring 15-20 indlæg…). Men rolig folkens, jeg handler indenfor landegrænserne denne gang, så der bliver slet ikke den samme neglebidende anspændthed for jer. Bare vent og se!
Det er lidt med sko som det er med mænd ikk? Når man har alle mulighederne, er der ingenting, men kommer man bare spankulerende ned ad gaden i sin hel egen verden.. Vupti…
Det er meget smukke sko, Jules…
Korrekt. Det er faktisk fuldstændig sådan det er. Åndssvage verden.
Den der røde nr. 18, den SKAL jeg simpelthen ha, har du undersøgt prisen?
Nej, ikke endnu. Men de er vildt søde henne i My Shoes, så man kan da bare ringe og spørge. Jeg tror også gerne de sender.
Kunne være skønt at få sendt, mener, så man ikke fristes over evne, der er jo noget med det der at sko finder vej til ens øjne når man på ingen måde bør overskride kreditten mere*G*
Mødte din mor i dag. Hun ligner en dejlig Qvinde. Fortalte mig om hendes moster – så lidt fjern ud i blikket bagefter. Men så kastede hun sig over bøjlerne og vi fik en lang snak om dig, bloggen, og datterdatteren. Hyggeligt.
Det var det. Jeg ville bare lige hilse på.
Og forresten du behøver ikke skoene – de gør dig ikke lykkelig … *fnis* og snydt igen.
Haha, Camilla – ja, hun har ringet og sagt det. Også at hun fik købt lidt, men at det var svært at vælge 🙂 Ja, hun er en god mor og en dejlig qvinde!
Thats it girl shop the blues away…
De gule har jeg forelsket mig i nu, de er alt for lækre.
Og du kan ikke være bekendt at lægge link til, hvor de kan købes. Nej nej nej!
😉
Uhh… Ny taske! Hvilken har du i tankerne? Og iøvrigt fantastiske sko de røde – de bli’r da svære at leve uden.
Jeg har taget det gode råd til mig, og ironien er, at som jeg sidder her natten mellem fredag og lørdag kl. 1:20, så har jeg lige spist for 400,- kr sushi på Sanchin Sushi i Smallegade.
Uden at vide det, havde jeg fulgt dit gode råd :DDD
Mand, jeg har kamp-ondt i kummen.
Øv – du kan ikke være bekendt at vise sådan nogle smukke gule sko!!! Har tænkt på dem hele dagen.