Løb

Dengang jeg var barn hadede jeg virkelig skolernes motionsdag. Det var bare et helvede der skulle overstås inden jeg fik lov at være i fred en hel uge. Åh alle de bøger man kan læse på en uge, alt det franskbrød man kan spise. Så meget sjovere end at løbe.

Jeg hadede også de der atletikuger, hvor man skulle tage mærker. Utallige er de 800 meter løb jeg er GÅET i protest over tvangen. KOM nu Julie, det er jo SJOVT. Ass if. Det er ikke sjovt når man skal tvinges, vel. Tror jeg vandt et enkelt bronzemærke en gang. Ellers har jeg aldrig fået point nok til noget.

Og skolernes motionsdag… jamen det var jo sikkert 5-6 km vi skulle ud på, og jeg gik hele vejen. Dannede trofast bagtrop, sammen med de andre nørder og den stakkels lærer der nu var udkommanderet til at samle rosset op langs grøfterne. Vi gik roligt der ud af, spiste nødder, hyggesnakkede og alligevel hadede jeg det. Hvert eneste år ønskede jeg, at jeg ville blive ramt af en bil, kørt over og hentet i en ambulance, så jeg slap for at gå mere.

Så stor var min skepsis, da Klara i går meddelte at hun havde skrevet sig på til 7 km ruten i dag, på skolernes motionsdag. Jamen hvorfor??? Spurgte jeg. Du kan jo vælge 4 km. Er det nu ikke bedre? SYV KILOMETER?? Du er kun 10 år, jo. Og jeg tog mig selv i nærmest at være ved at tale hende fra det.

Men hun er jo ikke mig, på trods af de mange ligheder. Og hun skal da opmuntres. Så hun fik løbesko og løbetøj og høretelefoner til musikken i mobilen. Og hun gennemførte i fin stil og fik ferie inden frokost.

Jeg tænker det måske er hende, der skal være min træner? Min løbemakker?

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv og tagget , , . Bogmærk permalinket.

7 Kommentarer til Løb

Skriv et svar til Marie-Louise Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.