lortedag? – lorteliv?

Er det bare dagen i dag, eller er det hele mit liv som sådan? Troede egentlig at fredage pr. definition er alletiders dage, men ikke den her.

Hader alt, inkl mig selv.

Har ellers flot ny cardigan og top på og er blevet komplimenteret for både farve, snit og sammensætning, men det er ligesom ikke nok i dag. Må have større fix!

Snakkede med ellers sød chef om det med de ekstra timer, og det kan så ikke lade sig gøre. Der er nogen komplikationer med timeantallet og nogen af de opgaver som ligger i stillingen, og som jeg ikke kan løse. Lort. Fik snigende fornemmelse af, at de sikkert slet ikke VIL give mig flere timer, men bare holder mig hen med snak. Mens de i virkeligheden venter på at jeg skal løbe tør for supplerende dagpenge og blive nødt til at sige op, så de kan slippe af med mig. Fordi de sikkert synes jeg er både uduelig, doven og helt uinspirerende. Sød og sjov, ja ja, men tilsyneladende også fuldstændig inkompetent. Hader min jobsituation. Vil have tryghed.

Har jo også stadig helt helt "mit-humør-er-som-vinden-blæser" latterlig kæreste. Han efterlyser at jeg er mere glad, fortæller mig at han ikke tror han elsker mig og ignorerer mig så ellers en stor del af tiden. Jubii hvor er det nemt at være mere glad under de omstændigheder. Selv i går, med min shoppe-rus og min gode dag og solen der havde skinnet osv – jeg var virkelig oven på, men det er ikke godt nok. Det er aldrig godt nok. Jeg er aldrig god nok. Det gode humør fik han hurtigt pillet ned, med sin ligegyldighed og sin nærtagenhed. Hader min forholdssituation. Vil have tryghed.

Og så er det snestorm og jeg blev gennemblødt på vej til arbejde. Og min mascara er så ikke vandfast, fandt jeg ud af. Lignede stor, sur, våd - men velklædt - panda ved ankomsten. Hader mit udseende. Vil have tryghed der også. Det er fandme lige så uforudsigeligt som resten.

Skal ud til kollega i anledning af 60 års fødselsdag og spise i aften. Havde glædet mig pga god mad og min nye kjole. Men nu er det snestorm og ikke ligefrem kort-kjole-vejr, og mine 2 yndlingskolleger har meldt afbud pga barn syg og dødsfald i familien (det kan man så ikke bebrejde dem) og jeg ved ikke om jeg får kørselslejlighed med min chef, fordi hun ikke ved om hun vil køre i snevejr. Og gæt selv, hvor stor min lyst er til at tage et s-tog ud i ingenting og spadsere 15 min i snestorm, hen til en fest med 10 mennesker over 50, som ikke vil give mig flere timer, fordi de synes jeg er inkompetent. Ville ønske jeg ku melde mig syg og gå hjem og tvinge mig selv til at dø ved tankens kraft.