få skrevet lidt.
Ved ikke hvor jeg skal starte eller slutte og orker ikke at nedskrive alting. Men i fredags havde jeg besluttet at nu var det slut. Jeg gad ikke mere, havde fået nok, havde mistet alt for ham og min største følelse ved den beslutning var lettelse.
Men så ved jeg ikke, om han hørte klokkerne ringe eller noget, men vi har haft en forbløffende god weekend, med mange gode venner, god brunch, god tur i zoo, og flere rigtig gode samtaler. Godt nok føler jeg, at jeg gentager mig selv, men det føles også som om noget af det trængte ind denne gang. jesus, hør mig – denne gang… suk.
Nå, men ikke desto mindre får det en chance til. En til. Han er jo mit barns far.
Tror det gjorde en forskel at min største følelse var lettelse og ikke panik, og tror han kunne mærke det.
Godt at høre fra dig, omend det jo ikke er de gladeste linier..
Men håber at I nu får lidt ro på og at det bare går fremad.
Mange hilsener og knus Tine
Årh Julie. Ved sq snart ikke. Jeg sidder hele tiden og håber på at han snart kommer til fornuft. Det er ikke til at vide hvad fremtiden bringer, men jeg håber at den bringer lykke til Klara og dig. Ligegyldigt hvad Stoffer og du nu end finder ud af.
Knus Carina
Du kunne jo OGSÅ skrive noget om din første træning! – jeg er spændt som en…
knus
Kristina
Håber, at I snart lander… Alle de op- og nedture, det er bare for hårdt! Knus!
Ih altså Julie..
Nå, men jeg tror du har ret. Så længe, han føler, du panikker, så er banen mere sikker.. Julie: Andre før dig er gået vejen – du MÅ ikke være alt for bange for en ny og anderledes tilværelse – for det er også noget med at huske, at dette, som du lever i nu, skal du leve i i årevis! Det SKAL blive bedre – for jer alle sammens skyld – og det kan det blive,- men det kræver to voksne mennesker FULDE indsats. Er den der ikke, er der bedre løsninger.. Knus Pernille (Der tænker på jer)
Ja pyh Julie…det er bare ikke sjovt det her… Håber også på det bedste for jer, men vil give Pernille ret, hvis ikke det meget snart bliver bedre,og allerhelst helt godt, så har Klara altså langt bedre af to glade forældre, end to, der er kede af det…
Jeg tænkte sådan lidt, når du beskriver week-enderne, og hvor dejlige de er, jamen det er der jo ingen, der kan tage fra jer. Måske bor I bare ikke sammen, men derfor kan man jo godt hygge sig sammen, som venner, og som forældre til jeres fælles barn…
Ingen har jo sagt, at man SKAL skilles som uvenner, og som folk der kun vil gå på tværs af hinanden. Man kan jo faktisk godt få det til at fungere på en god og dejlig måde, også selv om at der på et tidspunkt måske kommer nye partnere ind i forholdet…
Men det kræver at I begge vil det, og går ind til det som voksne mennesker…
Men jeg håber inderligt for jer, at I finder gnisten igen…
Dejligt at høre fra dig….
Knus Kirsten
Han er en assclown. There! It needed to be said.
Men alligevel håber jeg, at han tager sig sammen, for du er fortjener at blive og føle dig elsket. Og helst af den du helst vil elskes af.
I ønsket om en lykkelig slutning.
Hej Julie.. Jeg vil gerne skrive noget klogt, men ved ikke helt.. det kommer til at lyde så forkert… Tror jeg sender en mail i stedet for. Knus Kirsten