Mc Dreamy in my dreams

I mit næste liv, vil jeg være Reese Witherspoon i den der film, Sweet Home Alabama, som de viser på tv2 lige nu. Eneste er, at jeg vil vælge Dr. McDreamy og gifte mig med ham, i stedet for ham der den umodne drengerøvs ungdomskæreste. Ja, okay, nu har jeg afsløret slutningen, men I sidder jo heller ikke og ser den lige nu, mens I læser mig, vel? I koncentrerer jer jo om at læse her. Ikke?

Jeg fatter ikke det valg. Trist umoden bonderøv vs. lækker moden mand med godt hår, røven fuld af penge, New York og fede jobs.

Ja, okay. Romantik, kan jeg høre nogen af jer sidde og hviske. Kææææææærlighed. Tss. McDreamy frier til hende i freakin Tiffanys. Han får den åbnet bare for hende midt om natten og hun kan selv vælge!!! Undskyld jeg siger det, men hun er en utaknemmelig klovn når hun vælger ham den anden. Plus man skal aldrig gå tilbage til en fuser. Det ved ALLE!

Ud over det, så er jeg træt. Min McBaby har skreget de sidste to nætter. Seriously. Skreget. Jeg tror det er det, at hun får to tænder på en gang nu. Og at hun er en baby. Og at hun var lidt ovetræt i går og overstimuleret og udfestet. Vi var til barnedåb ved fætter Jens.

Hvis jeg så bare drømte om McDreamy. Men nej, jeg drømmer ting som at min baby har meningitis. Jvf. alt skrigeriet.

Da jeg vågnede lørdag morgen var jeg så træt, at jeg egentlig følte jeg ville have været mere frisk, hvis jeg bare havde holdt mig vågen og oppe hele natten. Men så tog vi til barnedåb og festivitas og hyggede os, og hun fik ikke sovet så gode lure og det ene med det andet, og selv om jeg ikke troede det kunne blive værre, så blev det værre. Natten til søndag skreg hun i timevis. Og jeg ved det, fordi min svigerinde har et ur i sit soveværelse, og hun havde kigget på klokken hver gang hun blev vækket af Agnes´s skrigeri inde fra stuen…

Jeg ved ikke, hvad man skal mene om det. Hun er en baby, okay? En del skrigeri er jo selvskreven. Men man bliver helt bekymret når man ikke er vant til det. Er der noget galt? Er hun ved at dø, mens man bare tænker så shut dog op biatch. Og nu er vi hjemme og hun ligger i sin egen seng og har sovet helt uden problemer siden kl. 19. Måske er hun bare meget glad for at sove i sin egen seng. Måske er hun meget sart og kan ikke lide hurlumhej?

Under alle omstændigheder så tager vi et par stille dage, hjemme og uden for mange planer. Bare lidt mødregruppe og rytmik og en tur i Netto. Så må vi håbe hun snart retter sig igen og bliver sit eget blide selv. Jeg er helt ude af træning med terrorbabyer. Selv om min krop husker… dér midt i al skrigeriet fik jeg både kuldegysninger, ondt i maven og flashbacks til tiden med Klara. Hvor den slags her var hverdagskost. 

Faktisk blev jeg så berørt af det hele, at jeg endte med at låse mig inde på toilettet og tude, da Agnes vågnede efter 20 min. lur – som hun endelig tog, efter at jeg havde gået med hende i regn og rusk i tæt på 45 min. her i formiddags. Jeg kunne bare slet ikke klare tanken om, at jeg har ødelagt endnu en baby. Jaja, jeg ved godt hun skal have de tænder og at det rationelt set ikke er min skyld. Men altså… det går så godt med den her baby, jeg er ikke bange for hende, jeg er ikke sur på hende, jeg har aldrig lyst til at kaste hende ud af vinduet eller sælge hende på eBay. Og så pludselig skriger hun så meget, at jeg fik lyst til at stoppe noget ned i halsen på hende, og jeg hader – H A D E R – når man bliver bragt helt derud. Det er overhovedet ikke sjovt at være så langt ude. Heller ikke selv om man er et sundt og normalt menneske, der godt ved hvor grænsen går, og som har de mekanismer der skal til for netop IKKE at reagere på de negative følelser. Man kan stoppe sig selv. Heldigvis. Ellers havde I ikke læst om mig her, nu, men på forsiden af BT.

Men at man får lysten til at skade noget så elsket og uskyldigt, er bare hæsligt i sig selv. Og så skal man slås med den dårlige samvittighed oven i søvnløsheden og skrigeriet og tvivlen om, hvorvidt det er hjernehindebetændelse eller tandfrembrud.

Og derfor – hvis jeg nu var gift med Dr. McDreamy, så kunne jeg bare spørge ham! Han ville VIDE om det var det ene eller det andet!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

16 Responses to Mc Dreamy in my dreams

  1. Kære Julie,
    Hjernehindebetændelse, Ebola og SARS kan du ihvertfald godt strege på listen! Nej, spøg til side:
    I reagerer helt normalt begge to; Agnes er sikkert ved at få tænder….eller også har hun ondt i ørerne…..eller også har hun ondt i maven….og det går over igen!! Du bliver kørt til kanten, og sådan er det! Det sker for os allesammen, også os lyshårede på 24 år med perfekte bryster, 3 yndige børn og en Johnny med egen trækvogn, der både har til gården og gaden!!
    KH Julie

  2. Hov, det er altså ikke en veludrustet trækvogn, der mangler en parentes 😉

  3. julie skriver:

    – men sådan en har han garanteret også…!

  4. Lone skriver:

    Tror altså også en 3 karats Tiffanys-ring kunne sætte mine prioriteter rigtigt…….
    Mht den der baby…….suk, 4 år gammel “absolut ikke søvning men i voldsomt søvnunderskud” dreng er også ved at tage sidste rest af forstand fra den her mor.

  5. Anne skriver:

    Nå, jeg er gået glip af en film kan jeg se, men det er vist til at leve med. Er det ikke det der “Alabama” der forklarer det hele? Skal man ikke være en bonderøv på bunden af sin sydstatssjæl, hvis man kommer derfra? Nej, hvad ved jeg, jeg her jo hverken set Alabama eller filmen.
    Og kan høre at det ikke er her jeg skal klynke over at min baby ikke gider sove – om dagen.
    Men.
    Åh, kender de grimme følelser og den dårlige samvittighed. Findes der mon mødre som ikke gør det? Eller findes der kun mødre som ikke vil være ved det?

  6. Line skriver:

    Har hun mon fået den der nye pneumokokvaccination? Den burde nemlig rydde den største fare for mellemørebetændelse af vejen…. Hver gang ét af mine børn er i sådan et humør googler jeg alverdens sygdomme for bare at finde en skide grund til hysteriet. Tit er der bare ingen. Anden end den at verden bare bliver større og større. Og så hjælper sådan en god fyldt blefætter ret tit på humøret herhjemme! Just another phase, Julie. I morgen er det hele glemt…
    Hilsen Line

  7. julie skriver:

    Det tror jeg hun har. Hun har i hvert fald fået dem hun skulle have ved 3 og 5 mdr. og der mener jeg da den indgår nu.
    Og ja, det er nok mest af alt bare fordi hun er en baby 🙂

  8. Jane skriver:

    Man kan jo også ringe til sin læge (i mangel Dr. McDreamy) og lige forklare lidt og spørge hvad man skal tænke. Eller til det der hedder Familietelefonen – der har jeg talt med meget sød sundhedsplejerske der lige fik sat på plads hvordan vi skulle reagere, hvad hun troede det var og hvad vi skulle holde øje med af tegn på slemme ting. Det var stor hjælp da alle tankerne om hjernebetændelse satte igang (og det bare var tænder og første gang hun havde feber).
    Man er altså ikke hypokonder fordi man spørger, man er bare mor og og så er det ens job at have fokus på alle potentielle farer, hvor høj eller lille sansynlighed de end har.

  9. Rote Mutter skriver:

    Ååh det gør helt ondt at læse om hendes natteskrigeri. Kan tænder gøre så ondt? Men det ene med det andet, så er det nok blevet for meget for hende. Jeg ville nok også mistænke ørerne – fordi hun ikke vil sove.
    Hvis det kan trøste dig, så har jeg en på 5 år, som skriger om dagen. Og slår og bider og napper. Fordi han er sur på sin mor. Fordi hun skar pizzaen forkert ud. Suk.

  10. julie skriver:

    Åhh, men jeg orker bare ikke endnu et ørebarn… i nat har hun sovet fint. Hun har spist en del, men ingen skrigeri. Bare spisning og så videresovning. Så jeg tror det har været alt hurlumhejet og de manglende ordentlige dag-lure og tænder. Måske også noget med maven, for hun har skidt nogle klamme lortebleer i dag…

  11. Sarah skriver:

    Jeg har sikkert skrevet det før, men nu gør jeg det altså igen. Kiropraktor Birgitte Holt i Lyngby.
    Kan hænde du synes det lyder lige lovlig voldsomt at slæbe lille troskyldig baby med til fæl knoglevridende kiropraktor lang pokker i vold i Lyngby, men hun er genial er hun, hende Birgitte og hun har specialiseret sig selv i helt små babyer. Den sundhedsplejeske jeg havde har henvist samtlige mødregrupper til hende (uden at tage procenter for det).
    Det kan være hun kan løsne lidt op, hvis Mcbaby er gået i knudeindstilling over det nye tandsæt. Se mere her:
    http://www.kiropraktor-lyngby.dk/page7/page3/page3.html

  12. Moster Tulle skriver:

    Det er set før at babyer ikke bryder sig om fremmede steder…..vi var på længe vnetet og meget tiltrængt efterårsferie i Nordjylland med 5 årig, 3 årig og 8 mdr. gl. babydreng (og ja, det er mange, mange år siden, men står temmelig klart i hukommelsen). Babydreng sov – som også hjemme – i sin mors seng, men babydreng kunne bare ikke li’ at være væk hjemmefra, så hver aften begyndte han skrigeriet som i løbet af natten ikke engang kunne stoppes af en babs i munden….om dagen var knægten glad – omend træt – men hver aften startede skrigeriet forfra og vi valgte at flygte hjem fra Nordjylland 2 dage før planlagt. Vel hjemme stoppede babydreng skrigeriet…
    Og ellers er ørepine et rigtig godt bud på utrøsteligt skrigeri………..

  13. Em.. skriver:

    Husk at stille vogntøjet med baby inden der er gået 30 min. – har jeg altid hørt. Om det passer ved jeg ikke, men begge mine børn har altid – uanset vejr, vind, tænder i over-eller undermund – bare sovet derudaf.

  14. Anja skriver:

    Kære Julie, du er den eneste blog, jeg læser og er sødmen, adspredelsen og det gode grin hele tiden. Jeg har endda tyvstjålet en sætning fra dig til en klumme engang, hvor jeg skulle beskrive, hvad man gør med to synkront skrigende børn – da kom du mig i hu med sætningen ‘lyst til at stoppe den ene ned i halsen på den anden’. Mere præcist kan den frustration billedligt ikke beskrives. Håber du tilgiver, at jeg ikke opgav kilden. Overvejede som kompensation at melde mig til ‘Sjæl i flammer’ opslaget for at give lidt igen. Eller egentlig helt egoistisk bare for at arbejde sammen med dig – for det må da være en fest.
    Nåmenaltså, dine nætter. Jeg vil bare sige, at jeg kan huske det med min den største lige ved tænderne. Fra at have været en engel og have sovet sin lure dag og nat blev hun et frådende monster – specielt de dage, hvor der var gang i den og vi kom lidt ud af rytmen med søvnen. Det er som om det med søvn er selvforstærkende ved de små størrelser, ikke som vi andre der kan sove 24 timer efter at have været vågne for længe. De vælger sådan en japansk selvtorturerende model med bare at hakke søvnmønsteret helt i fisk og sove endnu mindre samt gøre opmærksom på det med skrig og hyl. Jo mere søvn = jo mere søvn og omvendt. Ok, den kender jeg også godt selv. Men altså. Og så synes jeg at kunne genkende det, du beskriver fra når der sker noget afgørende nyt. Som tænder. Som jeg kan møve hen over gulvet som en orm. Som jeg er ved at kravle. Alle de der spring, der ligesom går i det system, man troede at kende hos dem. Men du har jo allerede selv lugtet lunten ved at planlægge et par rolige dage – kan huske, at det var det eneste der hjalp i sin tid for at komme back on track.
    Og hallo – de der fæle tanker får vi alle for fuld udblæsning, når skrigeriet overtager hele ens nervesystem. Men så er det jo godt, at civilisationen trods alt har fået et eller andet tag i én. Jeg vil end ikke begynde at beskrive mine grumme tanker med fare for at inspirere.
    Ønsker jer alle søvnfyldte dage og nætter
    Anja

  15. julie skriver:

    Tak til alle! Det går meget bedre. Jeg er sikker på at miséren skyldtes lidt af det hele (undtagen Ebola og SARS). Hun er sig selv igen.
    Og Anja – hvilken klumme skriver du, hvor du stopper børn i halsen på hverandre? Og ER du medlem af BØFA?
    Til gengæld så har skrige-stresset sat sig i min nakke nu, så muligvis har jeg meningitis… jeg kan i hvert fald ikke dreje hovedet uden at det gør nas.

  16. Anja skriver:

    Lidt forsinket hej igen til dig Julie – jeg er ikke medlem af BØFA, ved end ikke, hvad det står for, men skal nok google det. Jeg har skrevet en klummedagbog for Forældre & Børn i fire afsnit, hvor dit gyldne billede blev brugt. Den er nu stoppet, da de har lagt hele redaktionen om, så nu skriver jeg en brugerguide om babyprodukter, hvor der ikke ikke stoppes børn ned i halsen på hinanden, men mere om hvad der stoppes i halsen af børn. Har du tænkt dig at føde igen, har jeg en artikel lige nu i Vores Børns Gravid nummer, som handler om fødsel uden smerte. Så ikke mere reklame for børnemagasinverdenen. Håber ikke menigitisen har ædt dig, eller håber ikke det var menigitis?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.