Jeg siger det bare så.
I morgen kommer der en fotograf. Kl. 9.
Nej, undskyld, der kommer en make up artist kl. 9. Fotografen kommer måske lidt senere.
Jeg har sagt til dem, at jeg ikke bor i et damebladshjem. Jeg er en tyk ahremm erotisk buttet hobbit, med et 80 kg. stort hoved, der bor som en eksentrisk samler. Men de kommer alligevel.
Jeg panikker en lille smule over, om jeg skal vaske hår i aften eller i morgen tidlig? Jeg gider ikke stå så tidligt op, men hvis jeg gør det nu, bliver det fladt. Men hvis jeg gør det i morgen er det nok stadig vådt kl. 9. Jeg ejer ikke en føntørrer. Det turde jeg ikke sige til dem.
Min eneste strategi er at tage det som det kommer. Det KAN ikke gøre mere ondt end at føde? Og det kan ikke være værre end latin eksamen i 1.g. Som er den standard jeg sammenligner alle nærdødsoplevelser med. Jeg må tage det som en oplevelse og overgive mig. Og se hvad der sker. Og fotografere dem retur, som en forsvarsmekanisme. Hvis jeg var jer, ville jeg sidde klar ved Instagram fra omkring kl. 9.
Uuuuh, det lyder spændende. Jeg sidder SÅ klar. Har du øvet en pose?
Ikke så meget… Satser på at de professionelle har nogle fifs. Og en magisk linse…
Jeg er klar! Med kaffe og hø hø. Aflverer den store tidligt, slår den lille ud og er med på Insta!
Det skal nok gå godt. Du er altså smuk!
DU er smuk! Og brun!!
Jeg er også med dig. Og med Cristines ord.
Tak 🙂
Uhhh, kan ikke finde ud af det insta (10 års IT uddannelse, så ved man… et eller andet…)… men jeg VED du er stang smækker, og glæder mig bare til et par billeder her på bloggen… hvorfor skal de tage billeder? Uh, spændende…
Du skriver sjovt. På den gode måde. Det havde jeg bare lige lyst til at fortælle dig på sådan en ganske almindelig søndag.
Tak Mai-Britt 🙂 god søndag til dig.