Middag med døden?

Nå, men i dag har jeg lidt sære planer. Der skete jo det, hen over sommeren, at Gyldendal begyndte at sende mig en ny bog, kapitel for kapitel. Først var jeg sådan lidt aii? Hvorfor? Men så syntes jeg, at det egentlig var en meget sjov måde at gøre det på. Og så fik jeg læst det første kapitel, som jo var nemt at overskue, for jeg havde kun det. Og så var jeg hooked. Og det endte med, at jeg lå nede ved postkassen i al slags vejr og skræmte livet af postbudet, for at se om han havde flere kapitler med til mig.

Undervejs nåede jeg også at blive bange for, at de pludselig ville stoppe med at sende mig mere. Og så stå der og le hånligt og bede mig vente på slutningen indtil bogen udkom rigtigt. Det gør den så i morgen.

Det er den nye roman af Sissel-jo Gazan og den hedder Svalens graf.

Den er på en måde en fortsættelse af Dinosaurens fjer, men kun på den måde at to af de samme personer går igen i handlingen. Og at den også handler om noget forskning. Ellers er det en helt anden historie. Jeg må nok ikke afsløre for meget, når den først udkommer i morgen, men jeg kan sige, at jeg virkelig virkelig godt kan lide den. Bedre end Dinosaurens fjer. Jeg engagerede mig i hovedpersonerne og blev meget optaget af, hvordan det gik dem, og da jeg var færdig med hele romanen savnede jeg dem. Så ved man, det har været en god bog.

I dag er jeg så inviteret til middag med forfatteren. Sammen med de andre bloggere der har modtaget bogen kapitel for kapitel (glæder mig til at se, hvem de er) og sammen med den forsker, der har inspireret til hovedpersonen. Som om alt det ikke var angstprovokerende nok i sig selv, så foregår middagen på Statens Seruminstitut. Og vi kan nok gætte hvordan jeg har det, med det sted. Apokalypser and all… Og det har ikke hjulpet, efter at Karen (en gammel læser) gjorde mig opmærksom på det her spil til iPad, hvor man selv er bakterien eller virus og skal udslette hele menneskeheden. Det er nemmere end man lige tror, skal jeg hilse at sige. Så nu må vi se, hvordan det går.