Min fødselsdag!

So far so good – blev godt nok vækket af en utilfreds klara, som ville op og have et glas mælk kl 6.50 – fair nok, så vi stod op og rodede lidt rundt, indtil jeg sendte hende ind for at vække hendes far. Og SÅ sang han fødselsdags sang for mig.

Han har naturligvis ingen gaver købt, for det har han jo hele dagen til at nå, ikke sandt? Den mand er total traditions-anarkist. Det tog ham også 10 mdr. at få købt en barselsgave. Men så var den også perfekt, det må man lade ham. Spændende om han kommer med en fødselsdagsgave i dag så, eller slår den sammen med en til jul… Gad vide, om han ville blive skuffet, hvis jeg var lige så nonchalant omkring hans fødselsdag? Men det finder vi aldrig ud af, for jeg æææælsker fødselsdage og jeg elsker at købe, pakke, give og få gaver. Alt med gaver – det er lige mig.

Om lidt tager vi ud til Karins cafew og ser det skilt stoffer har lavet til hende, og bagefter spiser vi brunch på Ingolfs. Så køber vi det sidste udstyr ind til den store grillfest i aften og så henter vi Klara fra vs. Ja, hun er afleveret, men hun får en fridag i morgen i stedet.

Sidst på eftermiddagen kommer så alle rytmikmødre med mænd og børn, 3 af stoffers venner, og flere af mine, både med og uden børn. Det bliver noget af en forsamling og jeg skal have lavet couscous salat, grøn kartoffel salat og melon-feta salat. Det lyder måske klamt, men saftig vandmelon og god kvalitets feta er en himmelsk kombination.

Vejret er for en gangs skyld perfekt, men jeg har fandme også anstrængt mig i året der er gået.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 Kommentarer til Min fødselsdag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.