Det er jo så moderne med alt det – øko, ingen kemi, bæredygtighed, csr og den slags. Jeg kan selv godt lide at købe øko tøj, især til børnene. Fordi det er der masser af, det behøver ikke koste alverden og det er nemt at finde på nettet. De går ikke udelukkende i øko, men ret meget. Især undertøj og den slags.
Jeg går ikke selv i meget øko tøj. Der er ikke så meget til voksne, synes jeg, og det meste af det, der er, er aaaalt for dyrt. Lækkert ja, men for dyrt for mig.
Men i torsdags var jeg lige et smut forbi Mette, der har åbnet butik på Østerbro. Hun står selv for en del af produkterne, nemlig dem der hedder Mettes Afrika. Det er især de lækreste tasker, som hun får lavet i sydafrika af nogle kvinder, under ordentlige forhold. Men hvor har hun dog fået mange andre FEDE ting i den butik. Det var som at træde ind i en slikbutik. Og Agnes og jeg endte med at blive i næsten 2 timer, mens vi drak the (mig) og smed ting på gulvet (Agnes) og sparrede (Mette og jeg) og fik hysteriske anfald (mest Agnes, lidt mig i prøverummet).
Butikken hedder Mode med Mening og ligger på Nordre Frihavnsgade 78. Jeg gik derfra med to kjoler. Eller faktisk kun en, for det er den samme kjole, bare i to farver. Men den var så FLOT og så billig at det ikke føltes spor forkert. Desværre er der ingen billeder af dem online, så jeg må selv få taget nogen, hvis I vil se dem. I ville aldrig gætte at de var så billige!
Jeg var også fristet af nogle superfine armbånd lavet af kvinder i Bangladesh (4 for 100,-) og nogle helt utroligt bløde leggings/yoga bukser til den rørende pris af 99,-. Man tror jo det er løgn, at det kan lade sig gøre at få så fede ting til fair priser. Og sådan en silkebluse med mange farver som Mette selv havde på. Og nogle farverige toilettasker af genbrugsplast. Jeg må tage mit kamera med, næste gang, for Mette har dersværre ikke billeder af det hele på hjemmesiden endnu.
Bagefter gik vi mod Nordhavn st. og pudsigt nok kom jeg forbi den butik, der havde samme navn som mine to nye kjoler, Rouge & Rose. Og de havde udsalg. Så der fandt jeg to kjoler mere, virkelig lækre og bløde og sat helt ned. Og en grøn bluse med noget broderi hejs på. Så nu kan jeg virkelig starte på arbejde. Uden mine ellers højt elskede gravid-jeans på… nej, nu står den på kjoler og de lange sorte støvler! Kick ass rock star bibliotekar!
Hvis man er barslende kvinde på Østerbro, så skal man desuden være opmærksom på, at man gerne må amme i Mettes butik. Og det er da snart virkelig svært at finde et sted på Østerbro, hvor man kan gøre det uden at fryse popo´en i laser samtidig. Mette snakkede endda om, at hun har et hjørne i butikken, som hun påtænker at indrette med sofaer, lækker kage og en termokande, og så kan hele mødregruppen sidde der og passe hinandens børn og skiftes til at give sig god tid i prøverummet. Hvis dét ikke er en god ide, ja så ved jeg ikke hvad der er? Hvorfor gjorde hun ikke det for et år siden? (okay, nok meget godt… tør slet ikke tænke på min kontos tilstand, hvis jeg havde siddet derude hele det forgangne år…)
Nu med billeder:
Alle kjoler er af mærket Rouge & Rose (som ingen hjemmeside har).
De to første købte jeg hos Mette for 399,- stykket (men fik god venskabsrabat!) De er i bomuld og printet er uden de der skadelige kemiske ting i. Blødgørere og den slags. De to andre hos Rouge & Rose selv og de er i en blanding af viscose med uld. Alle fire er utroligt bløde og falder så pænt. Og så tog jeg også den her med – og den kommer jeg til at bo i hele sommeren!
som enhver anden kjol-o-man må jeg insistere på, at du lige nu bruger de næste fem minutter på at tage billeder af ALLE kjolerne for derefter at bruge fem minutter på at lægge dem på. Så jeg er tilbage om ti. Aftale? Dét tror jeg nok det er.
Men det bliver i herredårlig belysning jo… men ok, jo, 10 min. DEAL! GO!
Gotta love ya!
Er i gang, men så vågnede den s…. baby da jeg skulle hente sagerne i soveværelset!
det gør de altid…I know, jeg har tvillinger. Man skal ALDRIG lægge noget i soveværelset!
Se dét er service! Er temmelig pjattet med den lilla og den sorte – tror de vil klæ’ erhvert bibliotek fantastisk 🙂 Tror egentlig også de ville klæ’ mig fantastisk….hmmm….Takker super meget for kigget!
PS. i en helt anden boldgade – og alligevel – har du kigget forbi butikken Mors Menageri? Herlig netbiks for ordglade mennesker…
Åh TAK, blev da lige nærmest lykkelig af at læse, se kjoler (må eje), og læse kommentarer. Ganske hvad jeg trængte til. Hænger ved PC og forsøger at skrive ansøgning til drømmejob. Trængte til at blive bekræftet i at der findes kvinder med børn, fede jobs og kjoler. Så lykkes det nok også for mig en dag. Altså, børn har jeg, men resten… Sooooome where oooover the raaaainbow….
Åh, ok. Jeg finder selv ud.
– hej.
Ih Julie du skal du huske at tjekke links hos dine medbloggere 🙂 Så havde du kendt Mors menageri long time ago. Og den tørresnor har jeg herhjemme. Og den er SÅ fin 🙂
Ja, men Turbandame – lige så dårlig som jeg er til at kommentere mine dejlige medbloggere, lige så dårlig er jeg til at tjekke deres links. Jeg skriver min egen og læser jeres og så er jeg videre swooouuusschhhh!
Nej, den kender jeg ikke? Tak for tippet og ja, vi lever og ånder for god service os henne i biblobranchen…:-)
og i reklamebranchen – er tekstforfatter…og ville så gerne have været bibliotikar…
Det er total skørt Lotte, for engang ville jeg gerne have været tekstforfatter… men nu forfatter jeg bare her 🙂
Mærkelig mærkelig verden…men jeg er glad for, at du forfatter her! For var du blevet tekstforfatter, var du slet ikke blevet så herlig at læse. For man bliver faktisk fagligt skadet – budskabet i front, sælg-sælg-sælg og call-to-action skal findes alle vegne…meeeen det har sine øjeblikke 🙂
Tror jeg en dag smutter forbi dit bibliotek og siger hej – og beder om hjælp til gode gyserhistorier til en 9-årig, sjove historier til 2-årige tvillinger og romaner ala Køkkengudens hustru til mig. Så hvis en Lotte en dag prikker dig på skulderen, så er det nok mig.
Og husk nu at blive ved med at skrive, selvom barslen slutter! Måske får du tilmed mere tid nu, du kommer tilbage på arbmarkedet? 🙂
Ha, jeg får meget mere tid… sidder jo bag pc dagen lang på arbejde. Mit bib er i Gilleleje – og du skal da bare komme forbi. Har linket til mors menageri – pragtfuld side! MÅ da have Livets Tørresnor – tør hvor andre tumbler – og hænge mine bukser op med HÅB klemmerne 😀
Novra, hvor den er lækker den sidste ting – ja osse de 4 første men den sidste er fantastisk.
Kære Julie
Tusind tak for dine fine billeder og ord om Rouge & Rose Strandboulevarden 66,2100 Ø Det glæder mig meget at du kan lide dine kjoler og jeg håber du får rigtig meget glæde af dem
Du er meget velkommem til at ringe på 39270611 om vi har fået nyt som vi jo løbende får de næste måneder og vi har da også tit gode tilbud i børnetøj og selvfølgelig vil jeg da gerne se dig igen i butikken
Tillykke med lille Agners fødselsdag og jeg håber det går godt for hende i vuggestuen og at du alligevel nyder lidt at være kommet tilbage på arbejdet
Knus fra Anne Grethe
Den sidste kjole er supersød….. dog ikke lige min kærestes stil desværre…. og jeg kan vist ikke være bekendt at gå med den :-p
Nicolas
http://www.walkingartwork.com