Mr. Darcy

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg – som ethvert andet sundt og velfungerende kvindemenneske – er fuldstændig tosset med bbc tv-serien Pride and Prejudice. Har i årevis haft vhs udgaven på engelsk, købt med hjem fra London til mig af sande og kloge venner. For noget tid siden købte jeg så den danske udgave på dvd, for det er altså nemmere at se. Og også nemmere at komme hen til scenen hvor Mr. Darcy springer i søen og kommer op igen med våd skjorte…

Nå, men i dag har jeg haft fri for det der kursus og været rigtig aktiv. Vasket en masse, smidt en stol ud, ryddet op i hele stuen, ringet til en hårdehvidevarer-reperatør ang. min uduelige ovn (den har så heller ikke virket i omkring 2 år nu…) og lavet middag til Nina, Tony og Erik Eriksen III. Som en belønning midt i alt det hårde arbejde lod jeg mig selv se de sidste 3 afsnit på dvd'en.

Og gæt så hvad. – Hvis I tror jeg på noget tidspunkt har skrevet noget personligt udleverende og pinligt om kristoffer, så er det INTET i mod hvad der kommer nu: han er hooked!

Så står verden ikke længere. Et styk drengerøvsagtig hiphopper sidder klinet til skærmen og HAR SLUKKET SIN MAC, for at se det allersidste afsnit som han gik glip af i eftermiddags, fordi det var hans tur til at hende barn i vugger. Han griner af Mrs Bennet, han elsker Lizzy og han kan godt se pointen med Mr Darcy. Det er da fuldstændig surrealistisk, at jeg – kvinden i forholdet sidder online og chatter osv, og han - manden – sidder og fniser over familien Bennet. Nu prøver at han undskylde sig med at det er fordi han har fået ondt i sit håndled og ikke kan bruge musen… ynkeligt 🙂 Og tænk, hvis han LÆRTE noget af Mr. Darcy??? Åh, salige himmel, skænk mig den gave!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

7 Responses to Mr. Darcy

  1. Carina skriver:

    HA HA HA, min mand ryster på hovedet når jeg for X. gang siden jeg købte DVDen sætter den på. Det gode er jo også at man på en enkelt aften kan speed se de gode afsnit.
    Det ville da være dejligt om Stoffer lærte noget.
    Vidste du for øvrigt at Colin Firth selv foreslog at hoppe i vandet nøgen, men BBC syntes det var for meget. jeg HADER HADER HADER BBC.
    Måske vi skulle holde en Pride and Prejudice dag uden børn?? SÅ kunne vi se Bridget bagefter og Love actually bagefter igen og så Fever Pitch????
    Han er sq lidt for lækker…

  2. Bodil skriver:

    Jeg melder mig gerne i rækken af Pride and Predjudice-elskere. Jeg har læst bogen masser af gange, men har desværre ikke dvd’en.
    Vi har længe snakket om at købe en dvd-afspiller og jeg GLÆDER mig til at kunne købe Pride and Predjudice – har kun set den da den for meget længe siden blev vist i tv. (Og det er virkelig længe siden, længe før Bridget Jones mødte sin mr. Darcy, så det må snart være på tide at se den igen.)
    Colin Firth må have noget med at hoppe i vandet – det gjorde han jo også i Love actually..

  3. Dorthe skriver:

    Er det så her, at jeg skal blive flov over, at jeg simpelthen ikke aner, hvad I snakker???

  4. Julie skriver:

    Dorthe, altså – du skulle have taget den fulde HF 🙂 gå på biblioteket og lån bogen Stolthed og Fordom, af Jane Austen. Så skal du nok komme med på vognen. Måske kan du også låne dvd´en der? Og nej, jeg vil helst ikke sælge min VHS udgave…

  5. Dorthe skriver:

    Okay – den er så reserveret, og så vil jeg hente den i morgen. Det var MEGET tæt på, at jeg var kommet til at reservere den polske udgave, ski da godt, at jeg en gang i mellem læser indad *G*

  6. Carina skriver:

    Bodil: Måske kan du købe Julies VHS udgave, med mindre hun er specielt knyttet til den???

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.