Nat-ammestop dag 4.


Ikke helt så godt i nat. Hun begyndte at vågne kl. 23.30 og så kunne hun ikke rigtig finde ro igen. Jeg skyndte mig at gå – jeg sad nemlig inde i stuen og snakkede på msn med bimse2002 og zebra74 – for jeg kan simpelthen ikke klare når hun græder. Hun lød rigtig ked af det det og meget træt. Det var ikke rigtig skrigeri, men bare brok og stoffer var jo inde ved hende. Men jeg gik så hurtigt som muligt – jeg skulle jo alligevel også over og sove.
Jeg kom så hjem kl. halv 8, og stoffer fortalte at hun var vågnet flere gange indtil kl 3. Det var som om hun ikke rigtig kunne finde ro igen. De sov så kun fra 3 til 6, hvor hun ville op, men han havde fået hende til at sove en time mere, og så stod de op. Hun gider stadig ikke rigtig spise morgenmad, og det kan jeg ikke forstå, når det på det tidspunkt er mellem 10 og 12 timer siden hun sidst har ammet??
Så da jeg kom hjem gik vi alle i seng igen og med lidt bryst til klara, lykkedes det os at sove lige til kvart i 11 alle tre. det var så hyggeligt at ligge og vågne med hende i midten og med solen ind ad vinduet. Det er bare så skønt vejr, så klara og jeg går en tur om lidt.
Så fik jeg endelig handlet så nu er der røget ål og laks og alt muligt andet godt i huset – så er det også påske her!

Jeg håber det går bedre med næste nat… lige nu er jeg lidt modløs, for det virker ikke som om hun nogensinde vil sove igennem. Hun vil bare altid vågne også selv om hun ikke skal spise. øv bøv.

Stoffer er ude ved en ven, så hvis klara snart gad sove en lang lur ude i altanbarnevognen, så ville det være lidt rart – så kunne jeg få lidt alenetid 🙂

I morgen skal vi hen til min moster og spise brunch. Det bliver godt. Det er længe siden vi har set hende og det er jo altid rart med dejlig mad som andre laver 🙂
kh julie

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.