NEJ TAK!

Det er så Klaras nye ord.
Først var der en tid, hvor hun bare sagde ja til alt. Så kom nej-æraen, hvor hun bestemt sagde nej til alt og vi lærte at formulere ting uden at de lød som et spørgsmål (vil du ha en ren ble? NEJ! = kom, så får vi lige en ren ble!)
Og nu er hun jo en stor og dygtig pige, så nu siger hun lige så fint Nej Tak!

Til alt. ALT.

Jeg lagde først mærke til det den anden aften da jeg øste mere pasta op på hendes tallerken og hun så på mig og sagde nej dak.
Hvad sagde du? udbrød jeg… det var da lige godt – sådan et høfligt barn! Man tror jo dårligt sine egne ører!
Men nu siger hun det til alt. Ble – nej tak, bad – nej tak, sove – nej tak! 🙂 Så hun må desværre opleve at det ikke altid nytter at takke nej.
I det hele taget er det utroligt som der er kommet fart på sproget bare inden for den sidste md. Hun kan også føre en samtale med sin morfar i telefonen nu:

morfar: hej klara
klara: heeeejj
morfar: har du spist aftensmad?
klara: nej dak!
morfar: var du i skoven i går med mor og far?
klara: dooor heste!! (vi var i dyrehaven og der var hestevogne, så den er god nok, red.)
morfar: hvad har du lavet i dag?
klara: jeg leger!
morfar: leger du? nej hvor sjovt – med mor?
klara: nej dak! lege me babbe! (bamse, red.)

og sådan bliver de så ved indtil hun ikke gad mere og rakte telefonen til sin far med et; nej dak!
Og min søster og jeg lå flade af grin 🙂