Ja, først vil jeg gerne beklage at det trækker ud med www.arndrup.dk, men Hjemmets Grafiske Designer vil ikke gøre arbejdet halvt, så derfor bliver det ikke gjort… Man har vel sin faglige stolthed 🙂 Det er muligvis hurtigere for mig, at lære alle html koder i hele universet udenad, end at vente mere på den hjemmeside…
Men i mellemtiden har jeg så lagt nogen nye billeder op på Libero siden.
Man kan se den på http://baby.libero.dk/klaramarie/
og brugernavnet er gæst og koden er 070703
Og man må meget meget gerne skrive i gæstebogen, for det er så sjooovt 🙂
Ellers var onsdag ikke noget at skrive hjem om. Var træt efter nattens udskejelser, der desværre ikke havde noget med hverken alkohol, musik og 5 nøgne sømænd at gøre, men bare klara-skrigeriet. Sad og hang på min pind hele dagen og overlevede stort set kun pga en guldbarre som nogen nok så venligt havde GLEMT! Tangerer det tyveri at fortære lånernes efterladte chokolade? Bare ærgerligt, så kan de lære at huske deres ting!
Vil godt lige slå fast, at der altså ikke var taget hul på den – så desperat var jeg dog ikke…
Da jeg endelig når hjem omkring 19.45 så ringer min tlf da jeg er på vej op ad trappen – det er så stoffer der gerne vil vide, hvor langt jeg er nået, for Klara vil meget gerne i seng… ja, ok, jeg er så nået til 3. sal – mon hun kan vente :-)??
Så jeg nåede lige at smide skoene og så var det ind og godnatamme. Faktisk lidt hyggeligt… trængte selv til at ligge ned, og lå så og betragtede mit barn, som jeg jo ikke har set meget til i dag. Hun er så smuk. Hendes hud er så fin og sart og hun har laaange mørke øjenvipper og svagt rødligt hår. Jeg tror det er den farve man kalder strawberry blond? Stoffer mener det må have noget med vores rødhårede postbud at gøre, men vi HAR altså nogen rødhårede i min familie. Min morfar og min ene moster f.eks. Og mig i mine yngre dage.
Klara sov meget hurtigt, men efter sidste nat og den korte lur hun så tog i dag – kun en time – så må hun også have været træt. Hun har så vågnet 2 gange indtil videre, så helt godt sover hun ikke. Måske det stadig er de ører der driller.
Bagefter var der aftensmad – dejlig thai-wok-ret som jeg lige lunede med nogen ris og spiste med pinde. Det bedste mad er bare den andre laver til en 🙂 I mens så jeg frederik og mary i volsmose, og så var jeg lige ved at græde, fordi alle de der børn var så stolte og glade… gud fader til hest, man er en omvandrende hormonbombe! Ville det ikke være fair nok at antage, at ens gravid-symptomer BURDE have fortaget sig nu – over et år efter fødslen???