Nyt på siden

Der er sket det, at jeg er faldet over en salme.

Tilfældigt fandt jeg Johs. Møllehave's Nåden er din dagligdag, og den var så meget mig, at jeg nu har integreret den permanent i min blog. Se her ude til højre. Nej, til højre for dig. I sidebaren. Ja, der, foroven.

Faktisk tror jeg, at han har siddet og været synsk der tilbage i 1985, for den salme kan kun være skrevet med tanke på mig og min blog og vores fokusering på livet i al almindelighed. Her får I lige hele teksten, og så må I fremover nøjes med de to smukke første vers, som jeg har skrevet i min kolofon.

Nåden er din dagligdag,
hverdagen, det nære.
Mennesker at leve med,
nåden er: at være.

Nåden er den kærlighed,
som blev grundløst givet.
Nåden er den hverdag, som
binder dig til livet.

Nåden er et ord fra Gud
over alle dage.
Nåden er, når alt er tabt,
at få alt tilbage.

Nåden er hver levet dag,
hvert tilfældigt møde.
Nåden er det levende,
som står op af døde.

Uden håb og uden Gud
lar vi døden råde.
Tro og håb og kærlighed
får vi kun af nåde.

Johannes Møllehave 1985

Velbekomme. God weekend.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

7 Responses to Nyt på siden

  1. kirsten skriver:

    Mit eneste problem med den tekst er, at den har fået sådan en rigtig KFUM&K melodi.
    Kender du den?
    God weekend.

  2. julie skriver:

    Nej, jeg har aldrig hørt den. Men det kunne man næsten sige sig selv… sådan noget firser-pjat? Jeg tror bare vi lader den stå uden lyd.

  3. Stine Marcussen skriver:

    Johannes Møllehave kan nogle tricks med ord. Jeg kender godt salmen og kan virkelig godt lide den. Jeg synes også rigtig godt om mange af de ting han har skrevet i Børnebibelen er virkeligt gode!
    http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=B%F8rnebibelen&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa

  4. Pernille skriver:

    Ih, hvor ville jeg godt kunne melodien !
    Salmen er rigtig sød

  5. Lone skriver:

    Møllehave kan det med tekster – jeg synes han har forfattet een af de smukkeste moderne julesange “Lille Messias”, som jeg stortuder til hver evig eneste jul 😉

  6. Kirsten skriver:

    Pernille – Du kan finde den i teen-sangbogen fra unitas forlag. Eller du kan få en flink bibliotekar til finde den til dig. Men jeg advarer. Teksten er altså bedre end melodien.
    Måske skulle man sætte sig og lave en ny melodi 🙂

  7. Stine skriver:

    Der er jo lavet to melodier til sangen. En 80’er udgave med la-la-la-la-la omkvæd og en mere simpel som står i tillæget til salmebogen (altså før vi fik ny salmebog).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.