Og jeg må godt sige det, for jeg er selv en af slagsen!
Men jeg har da aldrig været så dum, som ham vi mødte i mandags.
Rytmikfraktionen, minus Caroline og Alberthe, som er i sommerhus, var samlet på Salo's cafe som jo ligger i Kvarterhuset, sammen med Sundby bibliotek. Vi hyggede os, men et af børnene – ingen navne her – har så for tiden en lyd der minder lidt om en togfløjte. meget skinger, meget høj og meget uuuhhhhhhhhhhh uuuhhhhhhhhhhhhhhh. Ja, jeg ved godt, at den slags lyde ikke hører hjemme på et bibliotek, og havde det været et større barn, så havde jeg måske også, som bibliotekar, bedt moderen eller barnet selv, om at dæmpe sig. Men det er ligesom ret omsonst at sige den slags til en et-årig.
Nu har sundby bib jo selv valgt at indrette sig som de har. De bor i et meget aktivt kvarterhus, med ungdomsskoler, cafe, rytmik, rygestop-grupper, yoga og Gud ved hvad. Det er altså et meget levende og aktivt hus, hvor der hele tiden er masser af mennesker der kommer og går. Det er faktisk et ret livligt og dejligt sted.
Men stille bliver det bare aldrig. Bibliotek eller ej – sådan som de har indrettet sig, så bliver det bare aldrig et stille sted.
De har jo også indrettet et lille hjørne som børnebibliotek. Her er der puder og hynder, lænestole og legetøj, små borde og papbøger og endnu mere legetøj. Alt i alt noget der indbyder til at man tager ophold dér med sit barn og hygger sig. Det signalerer til mig, som bibliotekar og som bruger og som mor, at børn er velkomne. Men åbenbart ikke hvis der kommer lyde ud af dem?
Og nu var vi jo ikke engang bibliotekets kunder, men cafeens – en cafe der betaler husleje og gerne vil have kunder og leve af det. Og så kommer den her klamme dumme mandlige bibliotekar med langt rødt hår i hestehale (bliv dog klippet og få et ordentligt job!!!) hen og beder os være stille med børnene, for det er for meget med den larm. Okay? siger han så.
Nej, det er fandme ikke okay. Man kan ikke bede en et årig være stille – man kan prøve, men man kan ikke altid få succes med det. Og som bibliotek må de træffe en beslutning – er børn velkomne eller er de ikke? Og hvis de er, så kan man ikke bede en baby gå, fordi den larmer. Det kan man bede en 4 årig om, eller en 8 årig eller en teenager eller en voksen. Men ikke en baby.
Cafeboss Luan blev også tosset, for de skal jo ikke smide hans kunder ud af cafeen.
Og jeg har selv været børnebibliotekar 3 forskellige steder nu, og jeg har aldrig nogen sinde bedt nogen med babyer om at dæmpe sig og da slet ikke om at gå. Deres skattekroner betaler jo ligesom min løn, ikke? Og jeg vil jo gerne have de kommer og låner bøgerne og bliver dannede kulturelle hele mennesker. Så må jeg jo tage baby-lyde med. Jeg har siddet og skåret tænder og fået hovedpine, mens 3 børnehaver samtidig hærgede min børneafd., og gik det vildt for sig, så bad jeg pædagogerne lige holde lidt samling på tropperne. Men jeg har sku aldrig forventet at de kunne få dem til at være stille, ikke engang de størrer unger. Dagene med løftet pegefinger og sscchhyysss er altså ligesom passé… vi lærer det ikke på skolen mere.
Nå, men ham idioten kan bare vente sig, kan han, for vi kommer igen, gør vi. Biblioteket er til for brugerne, det er jo ikke noget bog-museum. Og nu er det jo ikke det kongelige, eller universitets biblioteket vi snakker om (for dér skal jo være stille)… det er et lille bitte lokal bib, som burde være til for de lokale brugere – os.
Ja, jeg blev sku sur… han er garanteret ikke engang bibliotekar, men bare sådan en sur gammel HK'er fra skranken.
Nå, men ellers går det godt på De Kendtes Bibiliotek. Alle de kendte bor åbenbart i Hellerup, for i løbet af de sidste to dage har jeg både betjent kulturministeren, Brian M, og hende der Signe Wenneberg fra tv – hende med programmet om de kendtes haver. Så selv de kendte går på børnebiblioteket og larmer med deres børn 🙂 Jeg arbejder hver dag og glæder mig allerede til at gå ned på 11 timer fra august. Jeg savner Klara ret meget faktisk, selv om jeg ved hun hygger sig med sin far. Det er af helt egoistiske årsager – JEG vil også være sammen med hende… Hendes feber er væk nu og så skal vi bare have spiseriet sat op igen. I morgen tager vi i sommerhus, så det her vejr måtte godt snart arte sig!
