Ja, det var så nok ikke de nye jerndråber, der gav Klara dårlig mave natten til fredag. For lørdag aften gik Kristoffer nedenom og hjem, tidlig søndag morgen gjorde jeg og min mor – og søndag aften røg så også min far og min søster…
Så tak for det Klara – du fik lige smittet alle henover weekenden 🙂 Mangler stadig at høre, om det lykkedes hende at smitte flere til Oldemors 85 års fødselsdag lørdag. Så kan alle de fremmede gamle mennesker måske lære at holde sig fra at dikke-dikke mit barn så overdrevet? – Hvis de lige inkasserer et døgn med opkast og diarre som tak 🙂
Ja, det var ikke så hyggelig en weekend. Men det var da godt vi var hjemme alligevel, for jeg lå i sengen og sov hele søndagen, og stoffer var først nogenlunde frisk hen på eftermiddagen, så min far og min søster – der jo ikke var syge på tidspunkt – tog sig af Klara. Så vidt jeg hae forstået var hun både med på havnen og ordne verdenssituationen, samt med i haven og kværne en hel busk til flis.
Fødselsdagen gik ellers rigtig godt. Det var helt utrolig lækker mad og Klara sad i en høj stol og fulgte med i det hele. Det fik mig til at tænke på, sidst vi havde hende med til stor familiefest. Det var d. 2.8.03. og det var den aften hendes kolik startede. Vi rendte rundt uden for hotellet, til min moster og onkels sølvbryllup, med hende i barnevognen – og hun bare skreg og skreg og skreg – og vi vidste ikke hvad der var galt. Var det varmen? Var det de mange folk? Var det det nye sted? Var hun sulten? Hun var jo kun knap 4 uger, så vi kendte hende ikke så godt. Det var en aften fra helvede og vi tog hjem efter forretten – som jeg kun nåede få bidder af alligevel – for det var ikke til at være der med hende.
Men denne gang var hun så stor og dejlig og nem. Sad bare og flirtede med alle og hyggede sig. Fik spist lidt varmrøget laks med tandoori krydderi (forret), lidt pestomarineret spidskål og ovngratineret kartoffel med sennep (del af hovedretten). Under desserten sov hun udenfor restauranten i sin vogn. Alle var helt vilde med hende, og ca. halvdelen af de tilstædeværende fik nok kommenteret hendes stoooore øjne 🙂
Og så var der en masse gamle damer, som jo ved hvem jeg er, men som jeg da ikke kan huske (fordi jeg så dem sidst da jeg var 4 år eller sådan noget…) som var henne og knibe MIG i kinderne og sige "hej julie, dit lille pus….ja, jeg har stadig den tegning du lavede til mig af den fine hest" og andre ting i den dur. Og jeg tænkte "…okay – men hvem er det lige du er???"
Og så var den weekend ellers gået. Hele søndagen gik med sygdom. Jeg var så kvalm og sløj, at vi ikke kørte hjem søndag aften, men først her mandag morgen, for jeg kunne bare ikke sidde op. Men der er åbenbart noget omgangssyge i luften, for jeg har da hørt fra flere nu, som har haft noget lignende. Så i dag tager Klara og jeg bare en stille dag herhjemme og får mælkeproduktionen op igen og hygger os. Mælken var næsten helt væk søndag, fordi jeg ikke spiste eller drak hele dagen. Men nu går det fint igen.
kh julie
