Overhalet indenom

Ak ja, så blev ens datter mere fremme i skoene end en selv. Havde nu troet det ville vare mange år, før hun sådan overhalede mig med erfaring, men nej.

Hun er blevet friet til…Oscar Emil havde åbenbart savnet hende så meget i de her tre ugers ferie, at det altså udløste et frieri i børnehaven i går. Oscar E spurgte; Klara, vil du gifte dig med mig? Klara svarede; det kan jeg da godt. (og jeg kan lidt godt lide, at hun fik sit svar til at lyde som om hun gør ham en tjeneste…)

Og de ER søde. Han fjoller rundt og gør sig til foran hende, hurtigere, højere, længere end nogen anden, og hun fniser og ryster på hovedet og er sådan tsk tsk, Oscar altså!! Mænds og kvinders forhold i en nøddeskal.

Da vi var i sommerhus, plukkede hun en dag en buket blomster udenfor. En masse gule og en enkelt lilla. Så spørger hun mig, om jeg ved, hvorfor der bare er en lilla? Nej, siger jeg. Jo, siger hun, det er fordi det betyder at der bare er én hun elsker, og det er Oscar Emil. Vi sendte ham også et postkort, hvor hun skrev at hun savnede ham, og at når vi kom hjem, skulle de lege RIGTIG godt sammen.

Hans mor fortalte mig i går, at han var blevet så glad for det postkort, og havde tvunget alle til at læse det igen og igen. Og så har han sendt hende en spiderman invitation til fødselsdag. Dén er hun også rigtig glad for. Da hun fik den, sagde hun “ajj, mor, er det ikke sødt af ham?? Er han ikke bare sød, sådan at invitere mig til fest?? Han er bare så sød, ham Oscar E” Jo. Det er han.

Og sidst hun var hjemme hos ham og lege, havde han kysset hende. Nede i deres kælder. Det var hun dog ikke så imponeret af. Han er også pæn. Sådan en lille hvidhåret Emil fra Lønneberg type. Ikke nem at imponere.

Men det er altså skægt at se. Tænk, at ens lille barn kan blive så glad for et andet menneske. Det er da berigende.