Åh, det med vægt. Det har stået noget stille hen over ferien, fordi velmenende mennesker kaster is og læskende drikke efter mig, men i det mindste er den heller ikke gået op igen. Det er da altid noget. Faktisk har jeg rundet et skarpt – rundt – hjørne, og er nu under en, for mig, stor psykisk grænse. Og jeg er ret stolt af mig selv.
Jeg tænker meget over, hvilken type motion jeg skal kaste mig ud i. For noget skal jeg lave, i løbet af efteråret. På trods af, at jeg har prøvet alt muligt forskelligt i min barn- og ungdom, så har jeg aldrig rigtig fundet noget jeg er helt helt vild med. Jeg synes, det meste af det handler om at se fjollet ud, mens man vælter rundt og kommer til skade.
Som alle gode fynboer gik jeg til rytmisk gymnastik fra før jeg startede i skole. I skolen var der mere motion, men det var nok også dér noget blev ødelagt. Alle de tvungne aktiviteter, bolde der knaldede brillerne af mig, løb som de små korte hobbitben altid tabte, rundbold, hvor nørden altid blev valgt sidst. Osv. osv. Ikke mange succesoplevelser dér. Jeg spillede badminton med min ven Martin, og det var sjovt, men vi overholdt heller ingen regler. Det var kun for sjov og motion. Svømning har jeg jo også gået til i mange år, både i hal og fra stranden, og det var fint, men heller ikke lige i øjet.
Så kom jeg på efterskole, og der skulle man vælge et idrætsfag ekstra, ved siden af alt det rytmiske gymnastik. Jeg valgte badminton og var stadig ikke god til reglerne. Og jeg indrømmer blankt – jeg nærer et brændende og overdrevent intenst had til holdsport. Især håndbold.
Så hvad skal man gøre? Jeg var glad for pilates for nogle år siden, og jeg tror også yoga kunne være noget. Mest fordi ingen af delene handler om at løbe rundt og komme til skade.
På kost siden læser jeg for tiden de her to bøger:
LCHF bogen er skrevet af Jane ovre fra Madbanditten og jeg fandt den i Netto til 99,- her i sidste uge. Den er fuld af gode, lækre opskrifter og jeg kan sagtens bruge den til meget, men jeg tror ikke jeg kommer til at være fuldstændig LCHF-typen. Jeg vil gerne have noget fuldkorn. Så jeg spiser altså rugbrød. Og en enkelt ny, lækker kartoffel ind i mellem.
Den anden bog er helt ny og jeg har fået den af forlaget. Den udkommer d. 8.8. og virker interessant. Jeg læste en artikel i politiken om faste fænomenet, mens jeg sad i sommerhuset, og syntes der var nogle fornuftige pointer. Jeg glæder mig til at læse mere om det, selv om jeg virkelig har svært ved at forestille mig selv at kunne det. Når man tænker på, hvor livsfarlig jeg er at være i nærheden af, hvis jeg ikke får min frokost senest kl. 12, så tror jeg virkelig LCHF er bedre for mig og mine omgivelser.
OPDATERING:
Jeg kom lige i tanke om, at jeg også på et tidspunkt i slut 80´erne sagde til min mor, at jeg gerne ville gå til jazzballet. Men hun svarede, at hun ikke havde tid til at ligge og køre mig til Svendborg flere dage om ugen (og jeg bebrejder dig intet, mor, mine børn må jo heller ikke gå til mere end en ting hver, før de selv kan skaffe sig derhen). Jeg siger bare, at dér stoppede en potentielt set strålende karriere meget tidligt, før den overhovedet kom i gang. Og jeg tror godt vi alle sammen er klar over, at havde min mor kørt mig, så havde det være mig, der havde haft en gylden, bærende rolle i den her musikvideo:
http://youtu.be/nzY2Qcu5i2A
