Nå, men hvis man vil have mange læsere, skal man åbenbart bare mene noget om lærere. Det er et hot emne, og folk må have delt mit indlæg, for pludselig er her over 3 gange så mange læsere som på en normal dag. Det er fint, jeg er glad for, at nogen kunne bruge det til noget. Og jeg er glad for de kommentarer der er kommet, men har ikke svaret på dem, fordi jeg ikke havde lyst til at det skulle blive en diskussions tråd.
Siden det sidste indlæg om sagen, er der sket flere ting og jeg har tænkt mere. Jeg støtter stadig lærerne, meget, og håber den flotte demo i torsdags får en eller anden form for effekt. Mit pessimistiske jeg, tror det desværre ikke. Jeg tror, at når man kan opføre sig så uopdragent overfor andre mennesker, som Bjarne kan, så er man ligeglad. Tænk at sidde på nationalt tv og sige “nu er det jo ikke de dygtigste der bliver lærere, det skal vi have gjort noget ved”. Jeg var blevet aldeles rasende, hvis nogen omtalte min profession på den måde.
Men kære lærere. Jeg er også blevet opmærksom på en rigtig grim side af den her konflikt. Mange af jeres gode kolleger er ikke organiserede. Det kan der være mange årsager til, jeg er sikker på den enkelte gør op med sig selv, hvad han eller hun har lyst/råd til og brug for. Hvis jeg f.eks. blev arbejdsløs og måske ansat som lærervikar et sted, ville jeg nok fortsat være medlem af BF og ikke af DLF. Hvad ved jeg, der kan være tusinde årsager. Og nu er nogen begyndt at mobbe. Det er heldigvis ikke alle, jeg ser heldigvis et meget stort flertal der tager afstand fra den form for opførsel. Men det sker.
I ÅBNE grupper på facebook f.eks. Hvor vi altså allesammen kan læse med. Forældre, politikere, de kolleger det går ud over.
Et eksempel.
En virkelig dygtig og sød skolebibliotekar jeg kender, kommer gående med et stort grønt badge, hvor der står “jeg er tjenestemand og medlem af DLF”. Fordi jeg har læst nogle grimme tråde i nogle åbne grupper på facebook er jeg opmærksom på mobbe tendensen og spørger hende derfor (halvt i sjov, for jeg forestiller mig virkelig ikke at nogen mobber sådan en som hende) om hun går med den badge for at undgå at blive mobbet. Ja. Siger hun. Ja?! Kolleger, som hun har kendt og arbejdet sammen med i årevis, er pludselig begyndt at komme med spidse bemærkninger og sure kommentarer, over at hun går på arbejde. Jeg var i chok og virkelig vred på hendes vegne.
Og det slutter jo en dag. Og så skal I arbejde sammen igen. Og nogen af jer, skal undervise mit barn og lære hende at sige pyt, når hun føler nogen har trådt hende over tæerne. I skal lære hende at tilgive, når nogen tager hendes blyant, snyder foran i køen, ser hende over skulderen, afviser hende i frikvarteret, eller hvad der nu opstår af problemer mellem børnene i skolen. I skal se hinanden i øjnene og samarbejde. Og det forestiller jeg mig kan være vanskeligt, hvis nogen af jer nu sender sure kommentarer efter tjenestemændene og de uorganiserede. Ja, det er da skide surt at I må tage lån og de tjener løn. Men det er jo bare sådan det er. Det retfærdiggør aldrig voksenmobning. Noget af det jeg læste på facebook i de der åbne grupper (som nu er lukket ned, fordi mange af jer også syntes det var for pinligt at have stående der, hvor vi alle kan læse det) gav mig ondt i maven. Snak om at fryse de uorganiserede ud, når man vender tilbage. Presse dem til at søge andet arbejde.
Man kan mene hvad man vil, og man kan synes det hele stinker lige nu. Men det er ens pligt, som et ordentligt menneske, ikke at synke til laveste fællesnævner. Du er bedre end det. Man skal opføre sig ordentligt og holde sin egen sti ren. Især når man har så vigtigt et job, hvor man – ligegyldig hvordan vi vender og drejer det og ligegyldig hvor meget mit barns opdragelse er mit eget ansvar – ER en stor rollemodel for og indflydelseskilde på børn.
Det kan ikke gradbøjes. Det er aldrig i orden at mobbe. Nej, aldrig. Nej, heller ikke nu. Nej, heller ikke de der uorganiserede. Nej. Nej, sagde jeg. Du kan ikke gradbøje det. Opfør dig ordentligt, ellers er du jo ikke bedre end Bjarne?
På en af de broer jeg kører under hver dag, hænger der et stort banner, hvor der bare står FØJ. Det dytter jeg ikke af. Hvem er det føj rettet imod? Føj hvad? Ret din vrede det rigtige sted hen. Så skal jeg nok dytte.
