Bedre end i går

Nå. Men ting har løst sig. Jeg nåede at få ondt helt ud i hårrødderne og tage en halv af min kollegas gigtpiller, bare for ikke at kunne mærke noget. Så fik jeg den mail vi havde håbet på og nu skal det nok ordne sig. Uden at jeg behøver lede efter en øde ø. Verden, ikke? Tss! Der er altid noget med den.

Og så har jeg lovet at skrive, at vi har testet en ny kaffesmag på den rumskibskaffemaskine fra Dolce Gusto, som vi fik til test sidste jul. Vi drikker stadig ikke kaffe… Men det er jo heldigvis højtid for gæstebud, og folk har taget taknemmeligt og positivt imod den nye smagsvariant. Det drejer sig om “…smagen ZOÉGAS Dark Temptation som er udviklet i samarbejde med mørkristningseksperten ZOÉGAS. (Og det SKAL skrives med stort!) Kaffebønnernes høje kvalitet, samt den omhyggelige mørkristning, giver ZOÉGAS Dark Temptation en blød og krydret smag rig på fylde og med skønne strejf af anis og hasselnød.”
Meget julepassende, siger testgæsterne, som rigtig godt kunne lide den og på en skala fra et til ti, vil de sandsynligvis købe den, næste gang de selv skal have kapsler med til vores maskine.

“ZOÉGAS Dark Temptation er det perfekte valg for den som ønsker at drikke sin kaffe med mælk (og det er stadig moderne!) uden at gå på kompromis med den gode kaffesmag. Mørkristning kræver kaffebønner af højeste kvalitet og fremhæver smagsdetaljer, som man ellers ikke ville bemærke. Resultatet er en afbalanceret kaffe med intens kaffekarakter: perfekt til den kræsne kaffeforbruger.”

Mine testgæster er enige. De beskriver sig selv som enddog meget kræsne! Virkelig fine. Og med lange, kloge uddannelser. De redder også liv. En af dem arbejder for CSI! Og de kunne lide den kaffe.

Ja.
Og nu skal jeg se Vampire Diaries. Er langt inde i 2. sæson via netflix og tænker på det hele dagen. Verden skal bare overståes, så jeg kan komme hjem og tænde for Damon.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , | 10 kommentarer

4. December

Jeg får ikke skrevet noget i dag. Jeg er simpelthen så træt. Men der findes ikke noget sted i verden der er øde nok. Der er problemer alle vegne. Selv dem i Lost, der styrtede ned med et fly på en øde ø, var ikke alene. Der er altid en mystisk isbjørn i junglen, og endnu værre, De Andre. Altid.
Så jeg bliver her og trækker vejret langt ned i maven og tænker på noget andet. Jeg ser på et træ, på sneen, på stjernerne, og jeg overbeviser mig selv om, at i det store billede er alting lige meget. Eller lige lidt. Ligegyldigt.
Whatever. Jeg er træt.

Jeg vil bare være sammen med Kristoffer og Klara og Agnes. De betyder noget. De er det eneste, der betyder noget. I sidste ende.

20121204-231307.jpg

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget | 4 kommentarer

Den tomme plads, af Rowling.

Jeg blev færdig med JK Rowlings nye voksenbog i dag. Som forventet var den virkelig god. Hun kan simpelthen skrive. Og fortælle.
Det er helt almindelige mennesker vi møder i Den tomme plads. Det kunne være Hr. Dursley, sagtens. Men der kommer ikke noget magi. Tvært imod. Masser af socialrealisme. Bandende teenagere, småborgerlige herrer, frustrerede hustruer, elendige narkomanfamilier og et par tragedier. Det starter med en begravelse og det slutter med en begravelse. Ingen magi. Bare en rigtig godt fortalt historie om episk drama på hverdagsplan.
Jeg savner dem allerede. Og overvejer hvor mange jeg kan slippe afsted med at forære denne bog til, i julegave.

Ude i virkeligheden er en af os ved at sovse alting godt ind i jul. Hun klipper og forbereder og går ingen steder, end ikke til tandlæge, uden sin nissehue.

20121203-192334.jpg

20121203-192345.jpg

20121203-192403.jpg
Det nederste er et billede hun fik af sin Nisse. Det forestiller Nissen. Og det får der leverede uld til de sutsko Agnes fik af Nissen. Og som hun ikke har taget af siden.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , , | 2 kommentarer

TaaaDaaaaaaaaaaaa!!

Gæt hvem der har skovlet HELE hjørnegrunden! Inkl vores halvdel af vejbanen! OG lidt af genboens!!!!

20121202-111734.jpg

20121202-111741.jpg
Og jeg er STADIG i godt humør!?! Det er en god dag i dag. Og nu: Chris Rea med Driving home for Christmas!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , | 2 kommentarer

Vildere klovn, vildere!

Så var jeg til julefrokost, men jeg tog tidligt hjem fordi jeg skal på arbejde i morgen. Men det sjove var, at vi dansede squaredans. Hele kultur-fritid, du. Og lad mig på den diplomatiske måde sige, at ikke alle var lige koordinerede, og at jeg ikke er det eneste menneske der er højre/venstre udfordret.
Og hele tiden, jo mere svedige og rundforvirrede vi blev, havde jeg lyst til at råbe af mine dansepartnere. Vildere Klovn, kom nu, VILDERE!!!

Sådan her var det:
http://www.youtube.com/watch?v=I16nsnc8nI0&feature=youtube_gdata_player

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , | Skriv en kommentar

Så´der julefrokost

Så blev det den tid på året. Lønningsdag. Julefrokost. Jeg har taget pailletterne under armen og en hel pose med neglelak med, og så må vi se, hvad jeg kan nå at udrette med det inden kl. 18.

Forhåbentlig nok til at jeg kan gennemføre en quiz på paratviden og en omgang squaredans med caller og livemusik, uden at dø.

Men ellers skal jeg på arbejde i morgen, og det er Store Æbleskive Bagedag, og det bliver SÅ hyggeligt.

For fem år siden var jeg højgravid med Agnes. Og blev stoppet i en spritrazzia, og på trods af den gigadontiske mave, bad de mig blæse i et rør. Virkelig? Sagde jeg. Med den skeptiske bibliotekarbrille helt nede på næsetippen og det lidt trætte blik henover. Hvis de stopper mig i aften, kan de ikke se forskel på dengang og nu. Så måske troede de dengang, at jeg bare var endnu en tyk alkoholiker. Bittert.

På søndag tager vi til julemarked i Roskilde. Der er et iPad cover med en ræv og mit navn på det. Ulla!

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , | 3 kommentarer

Hæklehovederne

Klara og jeg har nydt julemarkedet i Kulturstationen i dag. Det er så enormt hyggeligt at have en ni årig. Man kan have hende med alle steder! Og hun går bare rundt og kigger og spørger de der udstiller om alle mulige ting. Tager det lang tid at lave den der? Er det ikke svært at flette de der? Hvad koster den? Osv. Hun købte sig en ring. Og så fandt vi dem her:

20121124-141904.jpg

Og det var jo sådan en hun ret nemt fik lokket ud af mig sidste år. Fordi jeg i virkeligheden også synes de er så fede! Og ret hurtigt kom vi frem til at Signe, som hendes dukke blev døbt, da skulle have noget nyt tøj.

20121124-141912.jpg

Men hvad filan vælger man? Og hvordan vælger man, når det hele er så fint?

20121124-141918.jpg

Så skete der det, at hende her kunne huske Klara fra sidste år. Muligvis fordi vi mere eller mindre belejrede hendes bod det meste af dagen og Klara endte med at få tiltusket sig gratis sko til dukken… I hvert fald skete stort set det samme igen. Og vi kom igen ud med ekstra sko.

20121124-141924.jpg

Og jeg valgte den her buksedragt. Jamen hvor nuttet er den lige? Jeg ville gå med den selv mand, hvis jeg var 20 cm høj.

20121124-141930.jpg

Dukkerne hedder Hæklehovederne og du kan finde dem på Karins hjemmeside her Desværre er det noget af en tidsrøver at vedligeholde en hjemmeside ved siden af et fuldtidsjob og familielivet, så der mangler noget af historien om dukkerne, hvor de stammer fra og hvordan Karin fik dem til Danmark. Jeg foreslog hende at lave en blog, for det synes jeg jo er nemmere at opdatere og ændre i, men nu må vi se. I hvert fald er vi vilde med de dukker herhjemme, og jeg synes de er en fin julegave til børn – ikke engang kun piger, for de er meget lidt kønsspecifikke. Drenge der kan lide rollelege kan også sagtens bruge dem.

Der er julemarked igen i morgen, hvis du nu lige vil nå ned og pille ved varene. Klara var også en stor beundrer af Pia Olsens tegninger, og har lavet sin egen version her til aften:

20121124-170454.jpg

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , , | Skriv en kommentar

Bizar Bazar i Vanløse

Efter et par sygedage er jeg nu oppe igen. Hader den her årstid. Bortset fra december. Alt bliver bedre i december. Og det smugstarter i morgen, når jeg skal ned i Kulturstationen og besøge det altid lære Bizar Bazar julemarked. Sidste år købte jeg halvdelen af mine julegaver dér. Og alt min julepynt.

Der er mange lækre boder, i en skøn blanding af skævt og traditionelt. Og Pia Olsens lækre tegninger kan man også købe! Og dimseri fra Stine Rønsch og kreahejs fra Karen Marie Dehn! Og lokalt fra Frk. Svendsen. Og som en ekstra bonus holder Vanløse Flittige hænder julemarked samtidig, i de samme lokaler, så du kan også købe hjemmestrikkede sutsko for 25 kr. (gjorde jeg sidste år) og alt muligt andet fikst, som de ældre damer laver.

Bagefter skal jeg hjem og sælge min klapvogn/barnevogn. Ja. Der til er det kommet. Væk skal den. Videre til nye børn der ikke er og/eller bliver mine. Måske derfor jeg har the blues?

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , , , , , | 7 kommentarer

Næstmest ventede bog i år

Sidder her med den her

20121119-191149.jpg
Og næst efter De Tolv, af Justin Cronin, som jeg tidligere har omtalt, så er det her nok den bog jeg har glædet mig mest til at læse i år! Godt jeg skal på lang togtur i morgen!

Ude i køkkenet foregår det her

20121119-191328.jpg
Og jeg har jo hørt om, hvordan det er vigtigt at understøtte børn i deres kreativitet, såehh vi må se hvad der sker…

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget | 4 kommentarer

Op i røg?

Så gik det alligevel stærkt, hva’? Væk var den weekend.
Jeg nåede ikke det hele på min liste… Men jeg var i IKEA og jeg fik byttet fire bøger for den her flyverdragt.
Jeg fik også spist for 50 kr. lakrids chokolade kugler sammen med gode venner og der er blevet hængt en lampe op i børneværelset.

20121117-172950.jpg

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget | Skriv en kommentar