Utopier

Ja, ja, vi er enige om, at det var ren utopi at jeg pludselig skulle skrive blogindlæg hver dag. Det kommer ikke til at ske, med mindre jeg går på barsel igen – hvilket er meget utænkeligt. Meget.

Men det er rart nok, jeg synes det føltes dejligt at åbne mit rum igen, og jeg tror godt jeg kan være stædig og insistere på at der ikke er nogen rød tråd og at jeg skriver om det jeg selv har behov for og lyst til. Det virker som om bloggen accepterer min kompleksitet. Forvirring. Vægelsind.

Og om lidt har jeg ferie. Det virker utopisk, men jeg skal sidde i 14 dage og stirre ud over Middelhavet og spise rejer grillet med hvidløg og tomatsalat og lave mig en aperol spritz og/eller en gin og tonic så snart kl. er over 12. Og glem det der med at bryde ind i mit hjem imens, for 1) jeg tager alt af værdi med mig og 2) der bor andre mennesker i huset. Og som regel når jeg tager afsted på ferie, efterlader jeg mit hjem så rodet, at en evt. tyv sandsynligvis vil tro, at der allerede har været nogen og endevendt det hele. Det er løgn, det er ikke kun når jeg tager afsted på ferie, at her ser sådan ud.

Så. Jeg skal sidde her:

440249-21531-La-Herradura-Townhouse_Fit_0_0

 

 

 

 

 

 

 

Ret meget af tiden. Og når jeg bliver træt af det, så skal jeg nok ligge lidt ned, her:

448527-21531-La-Herradura-Townhouse_Fit_0_0

 

 

 

 

 

 

 

Jeg forestiller mig, at det bliver rart med skyggen omkring middagstid. Og ellers kan jeg også altid sætte mig derind, under det der halvtag:

448532-21531-La-Herradura-Townhouse_Crop_760_500

 

 

 

 

 

Og så skal jeg læse. Virkelig. Ja, der er også wifi i huset – hahaha – kunne du forestille dig, jeg tog på ferie uden?? As if. Men min arbejdsmail er deaktiveret på telefonen, så ikke noget med lige at svare på noget eller ordne noget eller slette lidt eller lure på, om de nu laver ordentligt bibliotek uden mig. Det gør de. Og jeg skal læse.

Men hvad? Jeg har ikke en kindle og jeg gider ikke læse så meget på ipad, så jeg er den type fortidslevn der slæber tunge bøger med i kufferten. Derfor skal der vælges. Og guderne skal vide, der er nok at vælge i mellem. Jeg har så mange jeg gerne vil i gang med.

Der er to af Patrick Ness, Mere end det, og den nye Vi andre bor her bare. Han kommer jo på bogforum, og Monster var spektakulær. Jeg vil gerne læse de to.

Så er der En gud i ruiner, af Kate Atkinson. Jeg elskede den forrige, Liv efter liv, og jeg har glædet mig til at kunne synke ned i den her. Jeg tror, det bliver en stor oplevelse.

Så er der YA bøgerne, som har ventet på en ordentlig ferie. Fangirl af Rainbow Rowell. Dumplin´ af Julie Murphy. Ude af Drift, af Lisa Owens. Afslappende, hyggelige, glade – forestiller jeg mig.

Og så kom jeg til at købe tre novelle samlinger. Kjell Askildsen´s Venskabets pris, Fay Weldons Udvalgte noveller, og Ligesom livet af Lorrie Moore. Jeg elsker noveller.

Men hvor mange er vi oppe på nu? 9 titler. Det er for mange, også selv om nogen af dem er paperbacks eller tynde. … Men jeg skal jo ikke have ret meget tøj med, vel? Det er over 30 grader dér, i de varme lande. Og der er vaskemaskine. 9 er ikke for mange. Det er jo FJORTEN DAGE, og jeg skal ikke lave ret meget andet. Bade lidt i pool og ved strand og i varme kilder, tale med familien, købe ind på markedet iført stråhat og spendérbukser. Den 13 årige vil se Alhambra og den 8 årige vil se en flamingo. Fuglen, ikke danseren. Det virker overkommeligt.

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , | Skriv en kommentar

En dag i Aalleren – baglæns.

Udgivet i Fagligt | Tagget | 2 kommentarer

Hvad har du gang i, Mimi?! – af Boline Skovly

Kender du det, når ingenting går som planlagt? Står der bag på den her bog. Øh ja, det gør jeg. Det gør vi nok alle sammen. Og derfor er bogen om Mimi, der i virkeligheden hedder Timian Tone Thyra Thorkildsen værd at læse.

Jeg forstår ikke det med, hvorfor hendes mor er så fraværende. Den del er lidt uforløst. Jeg kender ingen mødre, der bare sådan ville holde sig væk. Men lad nu det ligge, det er jo også ret udbredt i børnelitteratur, at mødrene mangler.

Mimi´s forældre er blevet skilt og hun flytter med sin far til en anden by. Bogen starter med at Mimi bliver hentet af politiet midt i en dansktime, og det var noget af en cliffhanger. Agnes blev VED med at spørge, hvad der skete og hvornår vi fik mere at vide om det, men fordi bogen springer i tid, så gik der nogle aftener med højtlæsning, inden vi fik en forklaring. Jeg vil ikke afsløre mere her.

Mimi er en sympatisk hovedperson og hendes historie fortælles med nærvær og empati, så man holder af og med hende. Mimi har nok at slås med. Det med forældrene, hvor Mimi bruger en del krudt på at straffe sin mor, der forelskede sig og forlod dem (men selv hvis det var sket, ville jeg da aldrig bare have holdt mig væk?) og ny by, ny skole, ny veninde og så er der mysteriet med underboen og hvorfor han altid har låst ned til kælder?? Hvad foregår der dernede?

Langsomt bliver Mimi klogere på de voksne og deres hemmeligheder, og samtidig måske også lidt klogere på sig selv.

Forsiden er af Nana Torp, og jeg synes den er vildt flot og passer rigtig godt til indholdet.

Bogen er velegnet til højtlæsning for de 8-10 årige og selvlæsning for de 10-13 årige. Ca.

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , | Skriv en kommentar

It takes a village

Måske er det også fordi skilsmissen endeligt afslører, at vi ER alene. Det er nemmere at narre sig selv når man bor sammen med nogen, også selvom man til tider nærmest føler sig mere ensom med ham i rummet. Når man pludselig sidder her alene lørdag aften, med sin halve flaske Chardonnay og det virker som om alle har nogen. 


Og jeg skriver ikke om det for at angle efter medlidenhed, det er bare noget jeg har tænkt meget over i året der er gået. Og hvor vigtigt det er med netværk. Både at have et og også at turde række ud og sige til, så de kan hjælpe. For det vil de gerne. Og at vise sårbarhed. Og at skabe et større netværk, det kan være nødvendigt. Jeg har brug for nogen der har lige så god tid som jeg, i ulige uger. Så jeg har trukket nogen tættere på mig og ladet andre ligge lidt, fordi jeg er et andet sted lige for tiden. 

Og så skrev Ditte Giese den her liste i Politiken. Den er så sand, jeg kunne ha skrevet de punkter selv. Jeg er også vild med at have genfundet venskaber på en måde. De sover her, vi hænger ud hele dage. Det er herligt. Den frihed er fantastisk, nu jeg har vænnet mig til den. Nu den dårlige samvittighed over at være glad, er væk. Børn er også glade. De døde ikke. De trives.

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget | 1 kommentar

Morgenerne

I lang tid er morgenen er en total nulstilling. Alt starter forfra, belastet af tanken om at ingen kan gøre det for mig. Ingen kan være mig, for mig. Følelsen af ingenelskermigdetkanværeligemeget er tung som en kugledyne, men overhovedet ikke beroligende. Tværtimod er min krop rastløs, utålmodig efter at føle mindre, eller samtidig allerhelst at føle noget bedre. Mere. Mindre mere. Det er meget forvirrende. Og selv om det ikke er sådan særlig ofte mere, så rammer det stadig af og til, helt vilkårligt og pisse irriterende.

Desværre rækker rastløsheden ikke til det fysiske. Rent faktisk at skulle bevæge min krop, at rejse mig, finde noget at tage på (Arrggggg hvad skal jeg tage på??? Hvad tager man på når man ikke ved hvem man er?) er en uoverstigelig byrde, en opgave der føles så omfattende at man ikke burde pålægge et menneske den alene. Man burde have en stå op makker. Ligesom på de der ungdomsuddannelser hvor det øger tilstedeværelsen at man ringer hjem til de unge og får dem op. Det vil jeg have. En skilsmisse-service, der ringer, eller skriver SMS, det er også ok, bare budskabet er Vi kan li’ dig! Stå op, verden har stadig brug for dig! Du er ikke overflødig. Ikke for alle, i det mindste.

Udgivet i Ikke kategoriseret | 5 kommentarer

Rød dronning, af Victoria Aveyard

Nå, men når jeg ikke dater, så læser jeg altså stadig mange bøger. En af de seneste er denne her, som er udkommet på Gyldendal, og som du nok finder ovre i ungdomsafdelingen, eller fantasy, eller hvordan de nu deler tingene op, på dit bibliotek.

Den er simpelthen så spændende. Og eftersom mit liv er travlt og fyldt med ting, så er der ingen grund til dobbeltarbejde, så en egentlig anmeldelse, kan du læse her. Jeg er rørende enig med Pias vurdering af bogen – spændende, wauw med wauw på og absolut en værdig arvtager til Hunger Games og Divergent. Måske endda bedre, synes jeg… den er mere nuanceret, det er vanskeligere at regne ud hvem de gode er, og hvem der er banditterne. Jeg blev i hvert fald narret, og modsat i dating, så kan jeg godt lide at blive narret når jeg læser. Dér er det da befriende ikke at være i stand til at regne alting ud.

Du kan læse mere om forfatteren her og du kan – ifølge rygter på internettet – også lige så forsigtigt glæde dig til en filmatisering. Den gad jeg godt se. Bogen er bestemt meget filmisk skrevet og fuld af flotte, dramatiske scener. Der er bl.a. det at “de onde” har nogle magiske evner, som de benytter sig af for at holde “de gode” nede, og der er nogle forrygende kampe mellem de forskellige evner, som ville være vilde på film.

 

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , | 3 kommentarer

Date #1-3

Faktisk var min første date i 13 år nok den første date nogensinde. Jeg datede da ikke, da jeg var yngre. Ung? Shut up! Nå, men vi datede da ikke? Man mødte bare en, ik´? Til en fest, venners venner, kollega på studiejobbet, den der aften på Chessbar. Men nu er alle jo gift og mine venner kender ingen der er single, eller hvis de er, så er der en årsag til det og de er sjældent nogen man vil rode sig ud i. Statistisk set burde flere af mine venner begynde at blive skilt om et par år, så kan det være der bliver nogle flere muligheder. Ja, det sagde jeg lige. I ved allesammen godt at jeg fik første barn 3-5 år før jer, og andet barn da I fik det første. Så naturligvis bliver jeg også skilt før jer. Det er hårdt at være skelsættende, men I ved, hvem I kan spørge om Tinder råd, når det er.

Min første date var en jeg fandt via Tinder. Google det, hvis du ikke ved hvad det er. Han var overhovedet ikke min type og jeg var på ingen måde hans type heller, jeg drak en kop kakao på en cafe og sagde pænt farvel og nej tak. Så kedeligt var det. Men på det tidspunkt var jeg grundlæggende bare lettet over, at jeg ikke blev øksemyrdet eller solgt til hvid slavehandel eller døde af akavethed. Det var allermest en følelse af; jeg gjorde det. Jeg døde ikke.

Den næste var meget værre. Decideret akavet. Det fik mig til at spekulere meget over, hvor meget fejl man kan tage af mennesker, altså man tror måske, de fleste er lige så fornuftige som en selv. Stor fejl. Jeg følte mig nærmest skamfuld over overhovedet at indgå i et møde med et menneske, jeg havde så lidt tilfælles med. Hvordan kunne jeg tage sådan fejl? Det kan man altså, og jeg har siden lært at det gør man åbenbart ofte, også selv om jeg er blevet meget mere skeptisk.

Den tredje var så fin. Den foranstaltede jeg selv, med en jeg havde fulgt på instagram. Jeg skrev til ham noget a la; hej, din profil er forrygende. Vil du drikke en kop kaffe? Eller, ideen kaffe, for jeg kan ikke lide kaffe. Og han svarede, at min profil også var cool og det ville han gerne. Så gjorde vi det, og det blev aldrig romantisk, men venskabeligt og jeg er ham evig taknemmelig for, at han var så positiv og bare sagde ja. Så lærte jeg, at man sagtens kan tage en chance og ikke dø. Og jeg ville ønske flere mennesker gjorde det. Jeg kender kun EN mand, som reelt tager tusind chancer, men han kommer også hjem med dates alle vegne fra – møder i styrelsen, ture i vildmarken, hvor som helst. Han spørger bare. Det kunne vi andre godt lære noget af.

 

 

Udgivet i dating | Tagget , | 4 kommentarer

Diskrepans

Jeg er næppe … lad mig omformulere det – jeg er HELT SIKKERT – ikke det eneste menneske der er lidt sammensat og kompliceret. Hvis dating er nogen indikator, så er vi alle sammen totalt utilregnelige. Vi er søde og vi er dumme, vi er kvikke og vi er sløve. Vi er romantiske og vi vil egentlig bare knalde. Vi er alle sammen virkelig svære at blive kloge på. Tro mig, også dig. Ingen fatter dig heller.

Det er voldsomt frustrerende at prøve at læse andre mennesker, og selv om jeg i visse situationer kan være fremragende til det, så  er jeg også ofte fuldstændig på bar bund.

Neil Gaiman siger det – meld klart ud!

gaiman-date-writer

Men folk melder ikke altid klart ud, de sender ikke nogen note eller eller en tre punkts plan, de har deres egen agenda, de tror de undgår at såre nogen, eller de tør simpelthen ikke sige – hey, jeg vil egentlig bare gerne ha´det sjovt. Jeg tror ikke, jeg er specielt naiv. Jeg tror sådan set, jeg er pænt skeptisk – alligevel fatter jeg hat af andre mennesker. Er det kryptisk? Hm, okay, men sådan er virkeligheden – overhovedet ikke til at blive klog på.

Jeg ser fx ret tilforladelig ud. Lille, erotisk buttet, gammel dame. Du ved jeg strikker og ser alt for mange BBC filmatiseringer af Jane Austen. Du ved jeg engang broderede korssting til kl 03 om natten med mine bloggerellas. Du ved vi opfandt #drikogstrik og du ved jeg er bibliotekar og borderline snerpet. Jeg HAR briller og sætter ofte mit hår op i en knold. Tænker du så nogen sinde, at det stopper der? Det er alt der er. Hvad du lige kan se? Ligesom dengang jeg dømte ham den ret unge mand af anden etnisk herkomst, der kom ind på mit biblo og ikke lignede en læser, men som så spurgte efter Ibsens, Et dukkehjem, og som satte sig og læste hele bogen færdig på nogle timer. Vi dømmer hinanden.

Så, det jeg gerne vil spørge om nu er, hvordan giver jeg bedst udtryk for den her del af mig? Den del der er utålmodig, rastløs, fucking ligeglad med dig og din agenda og som altid har en flugtplan og en ny date næste tirsdag?

 

Udgivet i dating | Tagget , , | Skriv en kommentar

Dating – the douchebag apocalypse.

Folk siger til mig, Julie, nu ikke så pessimistisk.

Til det vil jeg godt sige, at jeg sådan set ikke opfatter mig selv som pessimist. Tvært imod. Realist, måske.

En pessimist var blevet hjemme. Hun havde givet op for flere år siden. For det første havde hun ikke kæmpet i noget der minder om 13 år for sit forhold til sine børns far. Det havde hun da ikke. Hun havde indset meget meget tidligere, at det ikke fungerede. Måske allerede da han første gang, sagde han var i tvivl. 1,5 år inde i forholdet. For det andet havde en pessimist droppet dating før hun overhovedet var gået i gang. Pessimisten havde brugt længere tid på at sørge over sin skilsmisse, hun havde nægtet at udvise nogen form for tillid til mænd ever igen og hun havde købt mere end en kat. Fra starten af.

I stedet bliver jeg ved med at prøve. Jeg har set meget research-agtigt på det år der nu er gået. Jeg vidste godt, jeg ikke var/er klar til et nyt fast forhold, og jeg vidste sådan set heller ikke rigtig hvad jeg ville have. Hvad er min type? Jo, hvis vi skal vurdere ud fra fortiden, så er min type sådan nogen der ikke rigtig gider mig, som ikke er særlig vilde med mig. Jeg kan høre dig sige, at det skal jeg da tale med en psykolog om. Been there. Men verden er fuld af mænd der ikke er særlig vilde med mig, så de er nemme at finde og svære at undgå. Og nej, jeg ved fandme heller ikke hvorfor. Jeg er pragtfuld, PRAGTFULD, siger jeg dig!

Jeg ved faktisk ikke, hvor mange dates jeg har været på. Jeg har ikke talt. Nogen af dem kan jeg ikke engang huske, andre træder tydeligt frem, enten fordi de var absurde og kiksede og enkelte fordi de var rigtig fine. Det eneste de har haft tilfælles er, at de er vildt forskellige. Men desværre er det sådan, at man godt kan have fire fine dates med en mand, og stadig ikke mærke noget overhovedet. Så det har jeg i det mindste lært. Man kan ikke styre det. Det er sikkert meget sundt. Whatever.

Og jeg synes sådan set, det er fuldstændig rimeligt og naturligt, at jeg lige tager et par dage, hvor jeg ser mindre optimistisk på verden, ind i mellem. Også uden at du skal skyde mig i skoene, at jeg er pessimist. Der går to-tre dage, hvor jeg hader alle og underholder dig med min sarkasme og skriver på min roman om idioter (inkl. mig selv), og så er jeg tilbage. Med mit åndssvage, åbne hjerte.

Udgivet i dating | Tagget , , , | 5 kommentarer

Hvis du var i tvivl om tiden gik…

Før:


Nu:

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , , | 9 kommentarer