Bare fordi.
Se, hvor smuk hun er, når hun ikke prøver at smile – man kan endda se de smilehuller som jordemoderen nævnte som det første da Klara kom ud:
Og noget jul: den kop vi har købt i genbrugsen og sat vores kalenderlys i
Og den pakkekalender Nissen er kommet med til Agnes – Klara har en sok der hænger på dørhåndtaget (men hun har luret hvem der egentlig er Nissen. Agnes derimod, køber det hele råt!)
Og i dag var Klara og jeg i Tivoli og se Eventyrteaterets juleforestilling, en skærnissenats drøm. Den var virkelig underholdende og flot sat op. Vores ven Iris sang solo og er en sød lille nisseunge.
Det er meget meget svært kun at vælge en. Der findes ikke kun en. Men hvis jeg skal nævne en af de mange, som jeg synes er den bedste børnebog nogen sinde, så er det Lånerne, af Mary Norton. Og de efterfølgende i serien.
Jeg læste dem selv første gang da jeg gik i folkeskolen – jeg kan ikke huske på hvilket klassetrin, men måske har det været 2.-3. kl. Det er ikke fordi de er svære at læse, men de er efterhånden af ældre dato, så der er en del ord man skal være lidt større for at kende. De handler om Låner folket, som er bitte små og bor under gulvet og inde i væggene. Og hver gang du ikke kan finde dine hårelastikker, dine knappenåle, sy sakse, frimærker og alt det andet småtteri der altid er væk når man skal bruge det, så er det fordi Lånerne har lånt det. Det er hyggelige og søde historier, men de er også spændende, for det gælder om ikke at blive opdaget og i bøgerne må Lånerne igennem mange nervepirrende eventyr. Det er Arrietty, en halvstor pige, der er fortælleren. Hun bor sammen med sin mor og far under gulvet i Det Store Hus. Men hun bliver set og de må flytte og det kommer der mange oplevelser ud af.
Den første bog er vist engang blevet filmatiseret med John Goodman som Låner Far, men jeg tror ikke jeg har set den og jeg tror egentlig heller ikke det er stor kunst?
Det er det her til gengæld. For se nu, hvad vi kan nyde i juleferien! Magi møder magi! Hayao Miyazaki møder Arrietty! Den får dansk præmiere d. 28.12. og jeg skal helt sikkert ind og se den sammen med Klara.
Nå, men så tror jeg også vi har fået set det første afsnit af Nissebanden på Grønland. Pt. sidder de og ser det for 3. gang. Først i går aftes, så i morges kl. 7 – ved et tilfælde – og nu igen. Jeg er personligt ikke nær så imponeret af den, som jeg var for … en hel del år siden, men de sluger det råt. Puk er allerede favoritten.
Ellers er vi klar med pakkekalendere og dekorationer og den store kasse med julepynt står på spisebordet. Der pynter den egentlig ikke så meget, men den bliver nok stående nogle dage endnu.
I går havde jeg Klara med på arbejde. Hun klagede over ondt i maven og gik også ret meget på toilettet. Men jeg tænkte, at det måske også havde noget at gøre med, at de havde haft en ret dårlig dag i klassen om onsdagen, og hun kom hjem og sagde, at hun var blevet mobbet. En af drengene havde gjort grin med hende og sagt “se jeg er Klara, jeg arbejder på en bollefabrik” – sådan en hvor man laver BØRN, mor!! sagde hun. Mega pinligt når man er 8.
Hvorfor er drenge så dumme?
Og nej, jeg bliver aldrig den mor, som siger at det bare er fordi han godt kan lide hende, og gerne vil have hendes opmærksomhed. Han slår fordi han elsker dig? Not so much. Han taler grimt til dig, glemmer din fødselsdag, nedgør dig, river dig håret? Okay, men det er nok fordi han er så vild med dig, men han kan bare ikke finde ud af at udtrykke sine følelser. Nå. Men så må han lære det. Ellers skal han ikke have noget med mine døtre at gøre. Jeg synes ikke, man skal lære sine døtre at det er i orden at mænd ikke opfører sig ordenligt. Jeg synes der i mod, at man skal lære sine børn, drenge som piger, at TALE om deres følelser, ikke at skamme sig over dem og at behandle andre, som de gerne selv vil behandles.
Men Klara fik en dag med mig på arbejde og alt gik fint. Læreren har allerede haft fat i alle ungerne i onsdags, for der var flere af dem som var oppe at toppes. Det var en generelt dårlig dag i 2.y. Begyndende julekuller? Den dumme dreng sagde også undskyld. Og i dag har der ikke været noget.
Og så har jeg fundet den bedste jule cd nogen sinde. Den hedder Endurance in Christmas Time og er både stemningsfuld, ægte og til at holde ud. Den er med Hymns from Nineveh. Hør selv:
Nå, men så er der gået så lang tid siden jeg har blogget, at min mor har ringet. Hvad laver I, sagde hun? Årh det er bare julefrokoster og møder og eftermiddagsmørke og oprydning over hele linien. Og 3-4 uger hvor vi ikke trak vejret, indtil det IKKE var stoffer der blev sparet væk.
På positivsiden ser vi the office, us version, og Agnes øver sig stadig i at tegne. Hun er meget interesseret i nisser for tiden og vil virkelig gerne tegne en med en spids hue på. Det er hendes hjerne dog åbenbart ikke parat til, så det ender, trods dyb koncentration, hver gang i dette: nisse med fez.
At leve med en 8 årig i huset er en gave. Hun redder simpelthen hele min dag, med ganske små virkemidler.
Et eller andet sted ude i den verden hun har, som jeg ikke er en del af, har hun hørt om mistelten, jul og traditioner med kys. Og hvad gør en klog? Hun laver da bare sin egen mistelten! Kysses, det skal der!
Og længere nede på samme dør, kan man se, at det er lidt sejt med en mor, der har været på temadag (om gejst og formidling) i Landet Ramasjang. Så nu hænger min gæstebillet fra DR side om side med de andre trofæer.
Jeg troede, jeg var mest vild med babyer. Eller med tumlinge. Jeg tog fejl. Jeg er vild vild vild med 8 årige.
Nå, men jeg siger bare, at Breaking Dawn part 1 er FANTASTISK underholdning! Den er sjov, den er dramatisk, den er spændende og der er nogle pragtfulde filmkys. Jeg vil se den igen (og det skal jeg også, på mandag…).
Gallapremieren var fin fin, med gratis popcorn og sodavand og nogle (ret tamme) goodiebags. Og ham den lille varulve fyr Booboo svarede på spørgsmål og gav autografer. Og så alt det obligatoriske skrigeri, som simpelthen er alle pengene værd. Det er SÅ meget sjovere, at se en film, når man må skrige hver gang der kommer en mand ind. WWIIIIII Team Charlie!
Ja. Så jeg ville vende det døve øre til alle de der haterz, og til de gamle mænd der af uransaglige årsager bliver sat til at anmelde den slags her, som er fuldstændig uden for deres begrebsunivers. De har ikke læst bøgerne, de har ikke forstået noget som helst, og de VIL åbenbart kede sig i livet. Dem om det. Jeg vil more mig. Jeg vil underholdes. Og det blev jeg. Rigtig godt og grundigt. Tror faktisk nogen af os tissede lidt i bukserne af grin… man er jo ikke 14 længere, selv om man ser de samme film…
(Okay, dr´s anmelder har ret i de to kiksede scener han nævner. De VAR kiksede. Men så lo man da bare. Det blev da ikke mindre underholdende af den grund?)
Nå, men så har jeg fået læst den nye af Liza Marklund. Sort hvid, hedder den, og den er nr. 9 i serien om den svenske journalist Annika Bengtzon. Jeg har læst alle de foregående, og havde glædet mig til denne her, også selv om jeg har blandede følelser for hele serien.
Det der ofte er sket med mig og bøgerne om Annika er, at hun irriterer mig. Jeg synes hun er møgstædig og hidsig og ret ofte opfører sig på en måde, som gør livet meget mere besværligt, for hende selv, end det behøver at være. Men ikke så meget i denne her titel. I den er hun mere afdæmpet og ret passiv i perioder – og så blev jeg også irriteret over det?!? Annika er jo feminist. Hun SKAL da kæmpe. Nå.
Men bogen er spændende. Der er ikke så meget journalistisk opklaringsarbejde i gang i denne her, det lader Annika andre om. Der er nogle kvindemord i Stockholm, som måske/måske ikke er seriemord, men hele den del af historien synes jeg aldrig rigtig folder sig ud. Nok fordi Annika ikke rigtig er interesseret i den – og så bliver vi det heller ikke?
For Annika sidder derhjemme og er angst, fordi hendes mand Thomas (ja, de fandt jo sammen igen, i den sidste, kan vi overhovedet huske det?) er blevet kidnappet under en rejse i embeds medfør, langs den somaliske grænse. Det er således et meget aktuelt emne der behandles, og jeg kan rigtig godt lide at Thomas får lov til at komme til orde i denne bog. At vi også hører hans side af sagen.
Men jeg håber, hvis der kommer flere bøger, at vi får den handlekraftige, nysgerrige og irriterende Annika tilbage. Det er alligevel sjovere.
Jo, det gør jeg altså. Jeg har allerede udlånt de første klippe-klistre julestads bøger på biblo for flere uger siden. Krea folket skal tidligt i gang. Og i dag købte jeg kalenderlys. Og den anden dag købte jeg noget julepynt over nettet. Jeg så det i alt for damerne og måtte have det. Muligvis under indflydelse af voldsom pms (har I hørt det er en sygdom nu?) – den samme impuls der får mig til at blive rasende og bande, og voldæde alt med salt og fedt, får mig også til at bruge penge. Generelt bare noget med at gå amok.
Jeg købte de her dimser
Ja, jeg tror på en hvid jul i år.
Og så skal jeg snart til Horsens og lege med mine veninder. Lis og Trine holder julemarked, og jeg er som altid Anne´s boothbitch. Tror ikke jeg selv skal sælge noget i år, men købe … det skal jeg. Og underholde mig i selskabet med nogleaf debedste mennesker i verden.
