REM koncert

Dejlig oplevelse, men altså – jeg giver Politikens anmelder ret. Der var tider, især under flere af de nye numre, hvor jeg følte mig old-tusse gammel og sad og tænkte, hold da op hvor det støjer! Man følte sig kørt over af et rockgodstog med 1000 i timen, og ikke nødvendigvis på den fede måde.

Men i anden halvdel af koncerten kom der flere af de gamle numre, og dem kan jeg bedre lide, så dér blev det lidt af en fest. På trods af, at jeg naturligvis sad ved siden af Fleksnes, og at han fyldte sit eget sæde helt ud, plus halvdelen af mit. Suk.

Og Michael Stipe er stadig übercool. Er han bare. Ham, og alle os andre lave genier. Han er så sej, og man får bare lyst til at tage ham med hjem og snakke om verdenssituationen og bage nogle spletboller til ham. Eller noget.

Bagefter var jeg PÅ CAFE med min søster. Og jeg drak en DRINK. Bare en. En lille bitte gin og tonic. Og alligevel røg den så hurtigt i blodet på mig, at jeg ikke rigtig kunne mærke mine ben. Jeg kom også ved et uheld til at smile til to mænd, fordi sådan gør vi herude i barselsverdenen. Hvis man er ude og gå med vognen og man får øjenkontakt med nogen, så smiler man da venligt. Havde glemt at det gør man ikke i nattelivet, med mindre man er ude på noget. Og begge mænd så lidt chokerede ud. Men jeg havde altså heller ikke vasket hår… Den ene var muligvis dværg og den anden var over 70, så ingen skade er sket. 

I mellemtiden sov Agnes fra 20 til 02 uden at vågne en eneste gang. Så meget for at være hende den uundværlige med babsenutterne. Håber på en gentagelse af den succes i aften (og hver aften fremover, også selv om jeg er hjemme, tak!) så jeg kan nyde Juanes på Vega.

Nårh ja, og så har hun fået en tand til. Fortand, overmunden til venstre. Man kan da heller ikke vende ryggen til et eneste øjeblik. Man tager til koncert – bang! – en tand. Man går ned og handler – bang! – hun er startet på efterskole og har fået en piercing i næsen.