Sådan går det så…

Starter lige et nyt indlæg. Ellers tager det overhånd med info i kommentarerne til det andet.

Søde Louise fra Hvidovre spørger, hvordan det går. Jammen det går da. Nogenlunde. Jeg sov ikke så meget i nat, fordi jeg hele tiden drømte at jeg blødte og vågnede op og måtte se efter. Og fordi jeg ikke kunne falde i søvn, fordi jeg om og om igen gennemgik samtalen med vagtlægen i mit hovede, og byggede det ene rappe svar efter det andet op. Kæft, de fik klar besked, inde i mit hovede, i nat.

Nå, men jeg fik afleveret Klara i morges, og kørte så ned til min egen læge, for at se om der hang en seddel på døren. Jeg kunne stadig ikke komme igennem på telefonen – den ringer bare ud. Der sad ingen seddel om ferie, afløsere eller noget som helst, kun det normale skilt, i følge hvilket hun skulle have åbent for telefonkonsultation på det tidspunkt.

Så gik jeg rundt om hjørnet, til den anden læge i samme bygning. De har så ferielukket, men dér hænger da i det mindste et skilt med 4 andre læger man kan ringe til. Jeg ringer så til en af dem, og da jeg oplyser hvem jeg normalt er patient hos, så sukker damen i den anden ende højlydt. Ja, siger hun, de er simpelthen blevet KIMET ned af min læges patienter. Og det er ikke første gang det er sket, at de er taget på ferie eller har lukket, og deres telefonsvarer ikke fungerer.

Denne læge giver mig så et telefonnummer på en tredje læge, som er i en såkaldt ferie-ring med min læge, altså en afløser! Jeg ringer til dem, og hurra, de har så aftenkonsultation om torsdagen, så de tager heller ikke telefonen. Men de oplyser 2 andre numre man kan ringe på. Det ene har ferielukket, og det andet er optaget. Men det optagede er jo et godt tegn, for så er der måske endelig nogen i den anden ende?

Langt om længe får jeg så fat i en læge. Hun lytter til mig, hun er normalt venlig, og hun siger jeg kan komme 11.30 og så vil hun kigge på mig. Dér har jeg så været nu, og hun var rigtig sød. Hun tog mig alvorligt, og hun sagde også at det ikke var første gang der var de problemer med min læges telefonsvarer (HA, tag DEN Lægevagt!!).

Hun undersøgte mig grundigt, og sagde at det så pænt lukket ud, der var ikke tegn på noget skidt. Og faktisk syntes hun, min livmoder var så stor, som en der er i ca. 12. uge – og jeg er jo kun i 10. Så den er i hvert fald ikke holdt op med at vokse. Men hun forstod godt min bekymring, når jeg ingen tegn på graviditet har ellers. Hun havde også en doptone, men hun var ikke så meget for at bruge den – for det er jo usandsynligt at man finder hjertelyd så tidligt. Men jeg overtalte hende, og hun forsøgte – dog uden rigtig at finde noget. Et par gange syntes hun, hun var lige ved, men det var ikke rigtig tydeligt.

Så gav hun mig så en henvisning til den gynækologiske akutafdeling, som desværre først havde tid til mig i morgen formiddag. Så nu skal jeg derud i morgen 9.40.

Jeg er mindre udflippet end i går, i det mindste lige nu. Det var meget rart endelig at møde et empatisk menneske der tog mig og den hippokratiske ed alvorligt.