Ja, vi sover bare ikke godt her i huset, når Far ikke er hjemme 🙂 Fra omkring kl 22 begyndte Klara at vågne hvert 10. min. og græde og kalde på sin mor. Jeg spurgte om det gjorde ondt nogen steder, og vi fik snævret det ind til værende i maven, og hun slog faktisk også nogen kæmpe prutter, så det har måske været noget luft eller noget hun har spist. Da kl. blev over midnat syntes jeg det var synd, at hun ikke kunne sove og hele tiden vågnede, så der fik hun lidt panodil og kom over og ligge i ske med mor – det sidste havde hun nu gjort det meste af aftenen, uden at det hjalp.
Men panodilen gav ro og så sov vi endelig. Indtil jeg vågnede kl. 02 og så efter på sofaen om stoffer var kommet hjem. Det var han ikke, og der var heller ikke nogen sms, hvilket var irriterende, fordi aftalen var at han skulle sms'e omkring midnat, når han vidste om de gik videre i byen og at det derfor blev sent. Så jeg sms'ede ham, og der kom svar tilbage at han ikke troede det var nødvendigt, fordi jeg jo var gået i seng tidligt, med Klara. Den mand fatter altså ikke altid konceptet aftale. Jeg kan godt se hans pointe, men jeg tror slet ikke han forstår hvor ubehageligt det er at vågne midt om natten, og ikke ane hvor den man elsker er. Jeg har en livlig fantasi og jeg kender for mange, som er kommet galt afsted i det kbh'ske natteliv. Så synes jeg ikke en sms er et urimeligt forlangende. Nå, men så skrev han undskyld og at han bare var kommet fra det og ville være hjemme omkring kl 04.
(ja, han kommer fandme altid fra det og det er præcis derfor jeg hader når han skal ud – når han sådan "kommer fra" de aftaler vi laver – hvor vigtig føler jeg mig så??? Han kunne ligeså godt sige ligeud at mig og mine eventuelle bekymringer ikke betyder en skid for ham, hvis han lige har noget sjovere at tage sig til. Det er mangel på respekt. Og hvis jeg skal respektere hans behov for at gå ud med vennerne, så skal han da også respektere mit behov for at blive beroliget?)
Nå, men jeg vågnede igen kl 04.20 da jeg hørte han åbnede døren. Så kom han ind i soveværelset (selv om aftalen var at han sov på sofaen) og sagde "ligger klara HER?" – ja, det havde jeg ligesom skrevet i omkring 800 sms'er hele aftenen… Men hun sov jo fint, så hun kom over i sin egen seng og han indtog sin retmæssige plads, med en ånde der kunne have dræbt et meget stort og robust dyr. Mmm man elsker at sove ved siden af fulde mænd. NOT. Drikker de beton? De bliver i hvert fald meget tunge og uhandy, og jeg brugte resten af natten til at vågne med jævne mellemrum og sparke ham væk, når han lagde sine blytunge ben oven på mig eller smak en 400 kg's arm over mit ansigt. Dérfor aftalen om, at han skulle sove på sofaen. Måske vi skal have en genopfriskende snak om begrebet aftaler?
Jeg lyder sur, men så galt er det jo heller ikke. Det er bare irriterende, at han ikke vil samarbejde. For jeg vil jo virkelig gerne have det helt uproblematisk og afslappet med at han går i byen. Men alle de ting vi så afteler, for at gøre det nemmere for mig, og derved også for ham, dem overholder han ikke. Det er sq da som at stå og skyde sig selv i knæerne? Han går i forvejen langt mere ud end nogen andre fædre med små børn jeg kender, men mere vil have mere.
Og jeg VED at mine nætter bliver rodede når han er ude, og derfor gider jeg f.eks. ikke have at det skal være de fredage, hvor jeg skal tidligt op og på arbejde om lørdagen (hver 4. weekend), men det har han heller aldrig forstået. Men vi skal altså begge to kunne være her i det her forhold, og mine behov skal respekteres på niveau med hans. Også selv om han ikke nødvendigvis forstår dem. Jeg forstår jo heller ikke alle hans. Men jeg forstår, at når jeg respekterer dem gør det ham gladere og så er han en bedre kæreste, og så har vi det alle sammen bedre. Hvorfor kan han ikke vise mig det samme hensyn? Hvorfor skal jeg tages for givet? Hvorfor er det kun mig, som skal gå på kompromis med ting?
Nå, så fik man da luft.
Han sover endnu og Klara ser Byggemand Bob. Jeg synes hun er lidt varm, så måske var hun ved at blive syg, dér i nat. Nu må vi. Vi skal jo ellers ud og lege med Nina og Erik om lidt.
Jeg har det nøjagtig ligesom dig Julie. Her har Henrik også lidt svært ved at se, hvor let han egentlig kunne gøre det for sig selv. Hvis han gad. Det kræver så lidt og hjælper så meget. Håber I får snakket om det.
Jeg hader også når det kun er Henrik der har været i byen. Sprutånden og så stanken af røg (når vi ikke selv ryger) ku´godt dræbe en hest ! Eller en flok 🙂
Jeg overlevede med røven i vandskorpen hans Langelandstur og sidder her i mit hjertes godhed og overvejer, om min beslutning om at sige nej til næste års festival var forhastet ? Han kender jo ikke min beslutning endnu. Men jeg tror simpelthen jeg vil lade hans engagement i hans fam. afgøre det? Eller ? Årh mand, jeg vil jo gerne være god ved ham, men han skal dælme da også være god ved mig !!
Måske skal jeg først afgøre det når han spørger. Så ved jeg hvordan jeg har det med det der. Hmm… Håber ikke Klara bliver syg. God weekend. Liza
Hvor er jeg glad for, at jeg ikke er alene Julie!!
vi har nøjagtigt de samme issues her i huset og der skal klart arbejdes med dem!
God weekend
Det er godt, min pige :o) – du skal bare sætte bremserne i og markere overfor Stoffer hvad der er okay ….og hvad der bestemt ikke er okay – for helt ærligt, hvor svært kan det være lige at skrive en sms eller ringe i 2 sekunder for at gi’ en status for hvornår man er hjemme? Vi piger gør det, men mændene……dem skal der opdrages på!
Min er blevet bedre, synes jeg. I starten tror jeg ikke han var klar over, hvor vigtig denne lille kontakt egentlig var, og nu husker han det næsten hver gang (selvom det ikke er ofte, han går ud) – sidste gang prøvede han fx først at ringe, men skrev så, da jeg ikke svarede telefonen (jeg SOV), og senere samme nat, ved 2-tiden skrev han en lille besked, hvor der bare stod, at han var vild med mig. Og så………jah, så sover jeg sgu’ godt bagefter (det gjorde jeg nu egentlig også før, men lad nu det ligge..)
Det er så lidt, så lidt der skal til!
Her kan jeg så ikke være med, da manden min aldrig gør i byen, med mindre det er fordi han skal på kursus.. De dage er også ovre… Men han kan ski da godt sende en SMS det vil jeg give dig helt ret i, det er ikke unfair at be’ om det.
Knuser fra Henriette