Mødtes med malo på fisketorvet lige over middag mandag. Klara og Mathilde var i vuggestue, så vi havde bare lille Alexander på knap 6 uger med. Vi frygtede lidt et efterårsferie-fyldt center, men måske er alle taget i fields, for det var god plads på fisketorvet – og de HAR faktisk flere fede butikker, plus de har de der flade rulletrapper, så man ikke hele tiden skal med elevator med barnevognen!
Og sikke en barnevogn 🙂 Jeg blev pludselig endnu mere glad for, at vi i tidernes morgen købte den lille fikse emmaljunga combi. Jeg blev helt væk bag den store vogn og kørte ind i kurve og skilte og folk og alt, fordi jeg ikke kunne orientere mig foran til. Jeg har simpelthen ikke førebevis til så stor vogn!
Jeg holdt mig i skindet, for vi har National Sparemåned herhjemme denne md. Alligevel lykkedes det mig at få købt en del – bare ikke på fisketorvet – mere om det senere.
Endelig blev vi tørstige og tog en velfortjent siddepause. Lille Sander havde haft sp samme morgen, og vi snakkede om, hvordan det var gået. SP havde så sagt, at sander godt snart kunne begynde at smile noget mere.
Helt ærligt, tænkte jeg – knægten er 5 uger – giv ham lige en chance! Måske smiler han det bedste han kan?? Hvad nu, hvis den der lille rynkede åbne mund og de der tænksomme vandrende øjne er hans Happy Face? Hvad hvis han smiler og smiler og tænker SEEE mig mor – jeg er så superlykkelig, jeg kan ikke holde op med at smile igen! Juhhuu, jeg er så glad!
– og i mens sidder alle bare og kigger på ham og tænker – kom så knægt – fra øre til øre – op med de mundvige! Og han gør i virkeligheden det bedste han kan!??! Det synes jeg godt lige man kan tænke over.
Og så slog det mig, at grunden til (en af dem) jeg skrev meget sjovere dagbog før i tiden, nok er, at der bare er mere sjovt at skrive om livet med sådan et lille spædbarn – på den ironiske måde altså. For der er mange mange flere tvivl og måske'er og mange flere sære ting at tænke over.
Børn i Klaras alder – de giver ligesom mere sig selv.
Selv om Klara jo også gør sjove ting.
I går aftes fik vi pasta, tomater og bønner og pølser. Hun spiste alle bønnerne og pølserne, og så hældte hun vandet i sin kop ud på bordet. Nu er jeg jo en cool mor 😉 så den slags kan naturligvis ikke hidse mig op. Længere. Det skal jeg love for, at det kunne de første 50 gange. Men nu er det ligesom bare en del af måltidets ritualer og vi har en klud klar på gulvet og en køkkenrulle på bordet. Desuden har jeg læst mig til, at det er en del af hendes naturlige udvikling… hun eksperimenterer og undersøger alt. Så jeg tørrer bare op og siger, ja klara, vandet er stadig flydende… (suk)
Heldigvis har jeg så også læst, at på et tidspunkt fatter hun den – ahaa – vand er flydende! Og så kan børn godt generalisere. Når hun først har fanget den, så skulle hun eftersigende forstå at mælk, juice, the og alt andet i kopper OGSÅ er flydende, så hun behøver ikke starte forfra med at hælde samtlige ukendte væsker ud af kopper… – og det er jo egentlig meget smart! Og også ret heldigt, især med fremtiden in mente.
Klip til om 20 år – Klara er til studenterfest og står og hælder alle glas med champagne ud på gulvet…
Klip til om 70 år – så er vi nået til kirsebærvin! Det ene lille glas efter det andet bliver hældt på gulvet til diverse banko-arrangementer rundt om i landet…
Det er da smart nok, at hun slipper for det, ikke?
Nå, men da vandet så var ude af koppen, så var den jo tom. Så var der plads til en god del båndpasta i den, og så havde hun en anden lille legekop, som hun puttede tomater op i, en efter en, og hældte dem videre over i koppen med pasta. Ind i mellem fik mor så lige lokket en bid pasta ind i munden på barnet også. Nå, men da alle tomater møjsommeligt var blevet hældt via den lille kop og op i den store kop, oven på pastaen, så hældte hun det hele ud på sin tallerken og smed den på gulvet. Og så var det måltid ligesom slut. I dag kommer farmor og farfar til kaffe. Og så er klara begyndt at reagere mere på vuggestue start. Hun er mere ked af det, når man afleverer hende. Ikke voldsomt, men mere end i sidste uge, hvor hun bare var glad. Hun har også sværere ved at falde i søvn, som om hun er bange for at vi går fra hende. Jeg skal helst sidde ved siden af, til hun sover. Og jeg har ellers meget længe bare kunnet lægge hende, og så sov hun. Nårh ja, og det jeg fik købt var en fin bog fra O&R, med spiralryg og faste pap-sider, som jeg vil lave om til klaras egen papbog med billeder af familie og venner og alle hendes ting. Længe leve digital kameraet og printeren 🙂
