Nå. Hvordan skriver man om noget alvorligt, når man nu trives bedst med ironisk distance? Man må jo give det et forsøg.
For længe siden deltog jeg i Lykkes workshop om at komme hjem i sig selv. Jeg kunne godt lide den, næsten mest fordi den bekræftede mig i, at jeg er virkelig godt på vej. Jeg har gjort det store arbejde og mangler kun de sidste detaljer. Det er da rart. Men mens jeg sad til foredraget, tænkte jeg meget på alle de mennesker jeg kender, som ville have stor glæde af Lykkes kloge ord og selvindsigt. Jeg kender mange, der ikke er helt hjemme i dem selv endnu. Måske synes man det her er for lilla, for alternativt, for skørt. Måske, måske ikke. Men man kan ikke beslutte sig for, om det er noget man kan bruge til noget, hvis man ikke kender til det. Så derfor deler jeg. For at du kan kende til Lykke og hendes ord og selv afgøre, om du kan bruge det til noget.
Jeg arbejder selv meget med at være i min sårbarhed, og turde vise den til folk. Det går nogen gange bedre end andre gange. Men jeg har det bedst, når jeg står ved mig selv. Det er der vel ikke noget hokus pokus over.
Her er en forsmag på foredraget og en præsentation.
http://www.youtube.com/watch?v=vhyZu8QiULU
http://www.youtube.com/watch?v=mx0YmNkd8-0
Hvis du vil have det hele med, så må du støtte Lykke i hendes virksomhed og købe dig adgang her.
Kære Julie,
Tak for ordene. Og ja, har også tænkt efter de samtaler vi tilfældigt har haft den sidste tid, at du virkelig var og er klog på dig selv og modig at stå ved det, der er rigtigt for dug, selv om andre synes noget andet.
Kh
Lykke