Scener fra et uægteskab

Inspireret af Suzy Q og hendes scene fra ægteskabet, vil jeg gerne gengive en scene fra mit eget uægteskab. Følgende udspiller sig en sen aften i soveværelset:

Hun; ligger og nærlæser Ikeas køkken katalog for tredje gang den dag.

Han; er på vej i seng og siger; nå, ligger du der med dit pornoblad?

Hun: mmm (pause mens ordet porno sætter andre tanker end køkkener i gang) – glæder du dig til Klara få sit eget værelse?

Han: ja da

Hun: tror du vi kan sove, når vi ikke kan høre hende trække vejret?

Han: ja ja

Hun: tror du vi får mere kinky sex, hvis hun ikke er i samme soveværelse?

Han: (så slet ikke det emne komme) øeh hva?

Hun: ja, sådan noget med at binde hinanden fast til sengen og den slags?

Han: øøeh… så skal vi have sådan en seng med tremmer i enden?

Hun: eller en himmelseng! Jeg har altid ønsket mig en himmelseng! Så kunne du være ham der Greven der kom på nattebesøg hos den helt helt uforberedte skønjomfru!

Han: øøehh… Greven fra Montenegro??

Hun: hahahahahahahahahahaha Montenegro!! (med affekteret stemme) “whhiiin, læg lige din kalaschnikoff ude i entreen!”

Han: hedder det ikke Montenegro??? Monte Carlo så???

Hun: mmmmuuuuaaaaarrhhh hahahahahahahaha, du tager livet af mig! Han hedder Greven af Monte Cristo!!

Derefter fælles latterkramper en 20 minutters tid.

Guide til Grever i hverdagen:

Greven af Montenegro: Bedaget balkantype med hang til camouflagetøj, store mudrede støvler og lidt for meget overskæg. Spiser kun kød stegt over åben ild og kører jeep dagen lang, mens han taber håndgranater og råber af tilfældige forbipasserende. Højeste ønske til jul: et scud misil og ubegrænset adgang til nattelivet i Podgorica. Hobbies: folkedrab og harmonikamusik. Yndlingsjoke: fred i verden.

Greven af Monte Carlo: Letbenet levemand i hvidt jakkesæt og med pastelfarvede skjorter. Alt for meget gele i håret og ejer af flere par sko end dig. Tilbringer dagen på yachter, i små hurtige biler af capriolet typen og med at samle storbarmede blondiner op hvor han end kommer frem. Tilbringer aftenerne på casino og vinder altid. Højeste ønske til jul: flere sko, flere biler, en ny yacht og botox insprøjtninger i panden. Hobbies: damer, biler, penge og diamanter. Yndlingsjoke: det er det indre der tæller.

Greven af Monte Cristo: Høj, mørk og meget fremmed. Dyster og hemmelighedsfuld, men stadig gentleman til fingerspidserne. Med mindre du kommer på tværs af hans planer altså. Hovedrig, men kun lidt vulgær og meget gavmild mod de som fortjener det. Elsker at klæde sig ud og at få sin vilje. Højeste ønske til jul: HÆVN! Hobbies: kostumeballer, snedige planer, detektivlege og boligindretning. Yndlingsjoke: lev og lad leve, samt forgive and forget.

Så kan du jo selv bestemme, hvem DU helst vil have besøg af, en sen nattetime i din himmelseng 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

8 Kommentarer til Scener fra et uægteskab

Skriv et svar til tine Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.