Syrenerne er hvide!

Og det er ikke noget kodet budskab. Selv om det lyder sådan. Syrenerne er hvide. Igangsæt Projekt Skæbne! Nå, men det betyder i al sin enkelhed bare, at de syrener der er i MIN nye have, de er hvide. Og det ved jeg, fordi jeg her til aften lige var derude igen. For at få en nøgle!

Yes, sgu! Sælger ringede for at aftale overtagelsen d. 30.5. Og så ringede hun tilbage 5 min. efter og sagde, at hun sådan set flytter ud i morgen onsdag, så hvis vi havde lyst, så kunne vi da bare komme og få en ekstra nøgle i dag. Så kunne vi jo bruge helligdagene på at komme lidt i gang. JO TAK, tror jeg bare jeg råbte. Og det er i orden med banken og ejerskifteforsikringen maya. Den gælder bare fra nu.

Så nu skal jeg ud og måle op og lave haveplan og stå og drømme. Mine forældre kommer torsdag til fredag (hvor jeg har fri) og ser på herlighederne og giver deres input omkring istandsætning og haven osv. Skal totalt meget i silvan efter et legehus og et drivhus og noget gejl. Ville i hvert fald være fedt, hvis man kunne det nu. Og i ikea efter køkkenkataloget. Og til Rusland efter min sunde fornuft…

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

11 Kommentarer til Syrenerne er hvide!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.