Tasken er kommet!

Har lige telefoneret med hjemmefronten. Alt er vel og så spurgte han, om jeg ikke havde set de to sms'er han har sendt. Nej, det har jeg ikke, for jeg er på arbejde jo. Og telefonen ligger oppe i min taske.

Nå, men den taske, som telefonen ligger i, kan nu pakke sig, kan den! På trods af, at den er en fin lille marc jacobs kopi til 149 kr. fra NYPD, købt i Neye. For nu har jeg den ægte vare. Altså ikke MJ, men noget ligeså fedt, nemlig min Luella. Den er kommet! Der kom en mand med den og stoffer kvitterede for den, og nu står den i en kæmpe kasse og venter på mig derhjemme. Den er min, my precious!

Stoffer lød lidt misundelig, fordi kassen den er kommet i er større end den kasse som hans mac ankom i 🙂 Og sådan konkurrerer folk om sære ting. Men jeg har engang læst i et costume blad, at når man køber ting over www.net-a-porter.com så pakker de dem virkelig fint ind, med silkepapir og hele svineriet, så det er klart at det kræver en stor og velemballeret kasse.

Stol trygt på, at der vil blive opdateret om dette emne senere i aften, når jeg endelig kommer hjem.

Der var også brev fra det andet job jeg har søgt. De har modtaget min ansøgning og jeg hører fra dem. Ville det ikke være perfekt at starte på et nyt job med så übercool en taske? 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 Kommentarer til Tasken er kommet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.