På arbejde uden taske

Ja, så galt gik det. Den nåede ikke at komme. Men stoffer er hjemme nu og bevogter døren. Jeg ringede lige før, for at høre om de var kommet hjem og det var de. Og der var også kommet en seddel om en pakke, men den var til Klara Marie fra nogen i Glostrup 🙂 Hvor er det typisk at det barn får sin pakke, før jeg får min!

Det var ellers en anderledes oplevelse at ringe hjem. Jeg kunne høre hun brokkede sig i baggrunden, og stoffer sagde, at jeg hellere måtte snakke med hende, for de sidste 10 min. havde hun ikke lavet andet end at spørge efter sin moar. Der plejer bare aldrig at være nogen problemer i den retning, men det er da lidt rart at hun savner mig. Men forfærdeligt at jeg så ikke er der. Måske er det fordi vi har været på ferie i de her uger, og hun er blevet vant til at være sammen med mig hele tiden. Vi har jo også hygget os. Og de to sidste dage, hvor hun har været i vs har jeg taget hende med til stranden og lege når jeg hentede hende. Og så pludselig kommer kedelige far bare og kører lige hjem? Men det er også lidt min skyld, for jeg vil gerne have de er hjemme, hvis nu tasken kommer 🙂

Men de ville tage badekaret ud på altanen og pjaske lidt med vand, så bliver hun nok glad igen.

Det er ellers en varm fornøjelse at være på arbejde i dag. Selv med alle vinduer åbne og en blæser i nakken. Her er heller ikke ret mange folk. jeg blev i super godt humør af at cykle her op. Det er altså en dejlig tur ind gennem Dronningens smukke sommer København. Især med coldplay i ørerne (og JA, jeg brugte min U2 special edition iPod, Anette, som jeg nemlig elsker og er meget glad for, fordi den er så smuk og anvendelig) det er ren terapi med sådan en cykeltur i roligt tempo. Så risikerer man heller ikke al den terror i metroen. De siger jo, det er os næste gang.

Men på min tur tænkte jeg faktisk over, om det kan have sin rigtighed at jeg fremstår som en der ingenting kan selv. Og det synes jeg sådan set ikke. Så derfor blev jeg lykkelig, fordi solen skinnede, fordi min taske er på vej, fordi jeg har sådan en skøn og pragtfuld datter, som trives og som både vi selv og andre kan holde ud at være sammen med, fordi jeg bor i min egen lejlighed som jeg har købt da jeg kun var 21 år gammel og som er steget med over en million på de år, hvilket igen vil skaffe mig et hus om ikke så forfærdelig længe, fordi jeg er god til mit job og aldrig har været uden arbejde, fordi jeg har så utroligt mange gode og omsorgsfulde venner og en stor og varm familie. Fordi jeg er typen der kæmper for tingene og tit vinder. Fordi jeg fik billetter til mit elskede U2 og koncerten er om 2 uger ca. Det er total fjollet med den slags hverdagslykke, som pludselig materialiserer sig ud af intet, men hvor føles det bare super. Så skidt med de der 10 kg for meget 🙂