Tigeren

En tiger er flyttet ind her til morgen. Den løber rundt i hele lejligheden og kaster med pegebøger og forfølger de to katte med en tandbørste. Lige nu, ligger den på alle 4 og tørrer stuegulvet med et stykke toiletpapir. Den siger ustandseligt Grrrr grr grraaaaarrroouuu og har smidt sine ører…

Den er knap 19 mdr. gammel og hedder Klara. Vi øver til på fredag, hvor der er fastelavn i vuggeren. Synes lige hun skulle prøve den dragt som mormor har sendt, så vi ved, om hun gider den. Men ørerne ryger hele tiden af – man gider da ikke have hue på indendøre. Skal nok tage billeder på fredag, for hvor ser hun sød ud, især med halen 🙂

Har besluttet ikke længere at bekymre mig om de U2 billetter. Naturligvis når jeg at få billetter. Ellers ville verden jo ingen mening give, men det kan man selvfølgelig også godt diskutere om den gør. Især efter i går aftes, hvor jeg så Udefra på dr2, om de der lejre i sudan, hvor man træner og hjernevasker børn helt ned til 5 år, til at blive kommende terrorister. Terror er, hvad terror er – de fleste af os kan ikke lide det. Men hvem fanden er syg nok i roen til at beslutte, at det er en GOD ide at stjæle fattige folks børn og udnytte dem, mishandle dem, voldtage dem, hjernevaske dem og træne dem til at være små levende tikkende bomber. Hvor svigtet er man selv, i sin egen barndom, hvis man bare synes den ide styrer for vildt?

Så atter engang gik jeg modløs i seng og forsøgte at fortrænge virkeligheden, ved at ligge i ske.

Må fokusere på tigeren, der nu kører sin Lotte-dukke rundt i en lyserød plastikklapvogn og siger sov sov, natnat. Og nu får dukken læst Alfons Åberg 🙂

Hører lige at førstegangsvælgere ikke ved, hvem de skal stemme på. Det ved jeg heller ikke. Prøvede den der "hvem passer du sammen med" inde på http://pol.dk/valg2005/skema.asp men det er helt hen i vejret – efter dens mening passer jeg sammen med kristendemokraterne, og jeg kan lige så godt sige det nu; jeg stemmer IKKE på Maria Hørby! Jeg kan ikke tage tv-stjerner i politik alvorligt. Måske med undtagelse af Connie H, men med hende tør man jo ikke andet. Har nu læst utallige politikeres profiler og valgprogrammer på nettet, og meget få af dem siger jo noget jeg ikke synes giver mening. Nogen af dem gør – men ret mange er jeg da ret enig med. Hvis nu nogen stod frem og sagde; "jeg synes de der børnelejre i sudan er en skide god ide – lad os kopiere den" - så kunne man da bruge udelukkelsesmetoden dér og i hvert fald ikke stemme på ham. Ja, det må være en ham, der siger den slags… men ellers har jeg ingen fordomme! 

Men de vil jo allesammen øge beskæftigelse, og gøre noget for børnefamilierne, hvilket er det der tæller i min verden her og nu. Århh, mon ikke jeg havner omtrænt hvor jeg plejer?

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

En Kommentar til Tigeren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.