Jeg ved godt, det kan lade sig gøre. Jeg ved godt man bør. Men jeg kommer altså ikke meget ud af den her lejlighed. Jeg kommer ud om onsdagen, til mødregruppe. Jeg kommer ud at gå med vognen af og til, men langt fra hver dag, fordi det er skræmmende med en tikkende bombe i vognen, der hvert øjeblik kan give sig til at skrige og bare aldrig aldrig holde op igen…
Ind i mellem kører vi ud til venner. Men der kan godt gå 2 dage, hvor jeg bare sidder her… måske snupper jeg en time alene i amagercenteret mens hun sover og far er hjemme med hende. Det har jeg det egentlig fint med, men jeg kan mærke på nogen folk i min omgangskreds, at jeg burde foretage mig mere, forvente mere af livet end bare at sidde her og nusse med min datter.
Mandag morgen kommer min søster så med morgenbrød og så tager vi ind til byen og shopper… Er noget spændt på, hvordan det nu vil forløbe med vogn og potentiel skrigeballon på slæb! Og hvor mange af de fede butikker kan man overhovedet komme ind i med vogn?
Ellers er der jo altid Magasin… men så skal man jo med elevatorer?? hvor ER elevatoren egentlig i magasin???
Og sidst jeg tog metroen blev jeg sprunget over af 4 elevatorer, fordi de var fulde af teenagere og voksne og alle mulige andre end folk med gangbesvær, barnevogne eller cykler…Jeg har flere gange tænkt, at det da er godt man ikke sidder i kørestol – man kan jo ikke komme nogen steder! Der er trin og trapper allevegne!
Nå, men jeg håber jeg finder en ny vinterjakke. Der går nok lang tid før der bliver råd til dyre ting til mig igen, så jeg vil have en rigtig lækker frakke, jeg kan bruge de næste mange vintre. Jeg vil IKKE ende som de andre shoppingture og kun købe ting til Klara! Der er bare så meget øøøøndigt pigetøj… 🙂
kh. Julie og Klara, 9 uger i dag
