Okay, så der sker lidt af hver og stadig ikke så meget.
Har snakket med kommuner og ydelsesservic og miséren skyldes, at min arb.kommune ikke har givet min hjem kommune besked om, at jeg er ophørt med løn og skal overgå til dagpenge. Efter MEGEN ringen til alle mulige kontorer der kun har tlf.tid i meget korte tidsrum a la d. 3. i hver md. mellem 9 og 9.07, lykkedes det mig endelig at få fat i nogen, der kunne sende en mail med de manglende oplysninger til ydelsesservice. Den skulle så være sendt nu. Det skulle den altså være. Der burde så gå penge ind engang i næste uge. Vi venter i spænding med tilbageholdt åndedræt; vil det virkelig lykkedes arb.kommune at få noget til fungere i første forsøg?? Cliffhanger!
I onsdags startede Klara til dans – showmix, hedder det. Hun er meget glad for det, men mener der er for lidt ballet. Hun har ret. Der er SLET ikke noget ballet og det er også meningen. Ballet… det lugter lidt af noget man nemt bliver for fed, for bred og for kortbenet til. Showdans der i mod, lyder mere som en sjov motionsform, man kunne holde ved hele livet, hvis man blev glad for det. Så det er det sunde valg, synes jeg.
I torsdags var jeg til hysteri-motion med Den Kvindelige Sene aka “jeg har en fedtprocent på 13-damen”. Hun er begyndt at bruge de der store bolde og det kan jeg bedre lide. Men hun er stadig skræmmende og i torsdags råbte hun af en pige ved siden af mig “HALLO??? Du der??!! Kom LÆNGERE ned på bolden!!!” Helt ærligt, vi betaler jo for at gå der. Hun kunne da i det mindste tale ordentligt til os.
I dag er bare fredagshygge. Klara blev hjemme fra BH og gik med på cafe, sammen med nogle babyer og mødre.
Og.
I morgen skal jeg UD. UD. Væk. ALENE. A L E N E.
Jeg skal til REM koncert i parken. Og det bliver superfedt. Men for min skyld kunne det lige så godt være 47 dværge der slog koldbøtter og jodlede, for jeg skal bare UD. ALENE. Og gæt hvad. Søndag skal jeg ud IGEN. Til Juanes koncert på Vega. Det bliver også superfedt. Og der er ingen der skal spørge mig om noget, forvente noget eller have noget af mig. Ingen der skal suge sig fast på min krop i timevis, som en lille elskelig igle. Okay, det skulle da lige være en lille varmblodet latinofyr så… hvis sådan en vil suge sig fast, så kan jeg da ikke sig mig fri for i det mindste at lige overveje det, bare et sekund. As if nogen ville tilbyde det.
Jeg kan ikke engang hidse mig op over, at Agnes nok vågner, efter hun er lagt og aften-ammet, og så bliver hun sur fordi det er far der kommer ind i stedet for mor. Men hun er altså ikke sulten på det tidspunkt, og hendes far er en kærlig og omsorgsfuld en af slagsen, og han kan sagtens trøste hende, også selv om hun ikke helt ved det endnu. Hun er gammel nok nu. Hun skal lære at far også dur efter mørkets frembrud, for der er ingen chance i helvede for, at jeg skal være den eneste der vågner om natten mange år frem.
Hun ammer stadig ca. 80 procent af sin næring i sig, resten er lidt grød og mos. Hun bliver bedre og bedre til at spise det, og det er godt det samme, for SÅ sjovt er det altså heller ikke at amme en 10 armet blæksprutte. Jeg mener, ville hun DØ af at ligge stille bare de 5 min. det tager hende at effektivt tømme et bryst? ER hun virkelig ligesom den der bus, i filmen Speed, der eksploderer hvis den kører med mindre end 80 i timen? Muligvis. Hun lader det ikke komme an på en prøve.
Der reddede du omtrent min trætte aften med den fantastiske sammenligning med bus fra Speed. Åh ja, sådan en blæksprutte har jeg også. En elskelig igle.
Julie, jeg er i løbet af de seneste måneder blevet noget der ligner afhængig af din blog. Du skriver for skønt, og så er identifikationsfaktoren jo, alt andet lige, pænt høj også. Skræmmende høj, af og til.
… og nu vil jeg hen og prøve det der yearbook. Det er også billigere end at gå til frisøren. I disse barselsdagpengetider. Akja.
Åh, hvor er du heldig, at du skal sådan UD-UD! Mynte er Overiglen i disse dage (og nætter, ikke mindst), så jeg er efterhånden ved at være temmelig flad!! Angående latinofyre i Vega, så kan jeg da altid sende Johnny over forbi (vi barslende kvinder skal da hjælpe hinanden, og vi bor jo lige ved siden af); han er godt nok fra Næstved, men en omgang sovsekulør, lidt modermælkserstatning i håret og en bagekartoffel i buksen kan da snyde enhver 😉
Hav en dejlig weekend derude i virkeligheden!
Ja, okay… næstved… hm, arg jeg ved ikke rigtig. Men på den anden side, hvis han er villig til at ofre sig for sagen. Tager han sin lange arm og sin toiletforhøjer med? For i samarbejde med den bagekartoffel, så tror jeg faktisk han ville være alle pengene værd, så!
Anne – tak for roserne. Det er jo nemt med den identifikationsfaktor – vi har rigtig meget tilfælles for tiden. Har lige læst dit indlæg om nætter – same same!
Aj nu går jeg igen og småfniser over Johnny og hans udstyr… den mand er en lifesaver og han ved det ikke engang 🙂
Han skal så bare lige huske, at bagekartoflen skal lægges foran i bukserne…
Nå ja, Johnny har i øvrigt netop proklameret, at buksebleen er et no-go sammen med bagekartoflen (men det siger jo næsten sig selv), så den må du så undvære!!
…..altså buksebleen!!
Ja, Gud forbyde at jeg skulle undvære bagekartoflen da! Så kunne man jo lige så godt blive hjemme…