– på forsiden! Eller okay, så på side 20+ i det nye nummer af Vores Børn. Se lige mig være kendt i 15 min. og så med de største overarme i universets historie. Og vigende hårgrænse. Jo jo, nogen af os er bare så vildt fotogene. Bemærk også Agnes, som umiddelbart ser ud til at smile/grine – men går du tæt nok på, kan du se den nøgne rædsel i hendes blik. Nej, hun gad ikke fotograferes mere. Under overfladeidyllen med vasketøj og blomstervanding, er der stress og panik-sved. Kæft, hvor rendte jeg rundt efter den unge, for at få hende med på de billeder.
– og velkommen hjem, til mig også. Bornholmereventyret er slut for denne gang og jeg brugte alle mine penge på karameller og krøllebøller. Der kommer billeder når jeg har opladet kameraet. Men ikke af karamellerne, for dem har jeg da nået at æde inden da. De er gode. Nogle af dem er med hyldeblomst-halløj.
At være hjemme er godt. At være hjemme i sol og sommer er endnu bedre. Det synes alle, også børnene. Klara forsvandt ind på sit værelse og ind i sin egen verden, straks vi kom hjem. Og Agnes spiste et helt måltid for første gang i en uge. Og faldt i søvn i sin egen seng.
(Men jeg er nødt til at skrive, at på vej hjem i bussen fra Ystad, sad jeg med hende i solsiden. Og det var varmt. Og hun blev svedig og utidig og tørstig og moslede rundt, indtil vi byttede plads med nogen i skyggesiden, som så til gengæld fik ørenlyd. Og da jeg sad der med min nu 16 mdr. gamle, svedige, kærlighedsklump, da tænkte jeg – igen – på hende den lille, der døde i Lyngby for et par dage siden. Hun har også været svedig. Og utilpas. Og alt muligt andet, meget værre, oven i. Og så døde hun. Jeg har tænkt på det lige siden og bliver fysisk dårlig af det. Og elsker Agnes demonstrativt og højlydt hver gang. Forsøger at fortrænge de tanker, ved at kysse Agnes til hun griner så højt at jeg ikke kan rumme andet end det, end hende. End livet.)
Ja, det er altid skønt at komme hjem efter ferie, uanset hvor god ferien har været.
Uha, ja, jeg havde det frygteligt den dag jeg fik den nyhed om den lille pige. Jeg havde ondt i maven og koncentrationsbesvær, og hvis ikke jeg havde været på arbejde, havde jeg tudet. Så frygteligt, ufatteligt og ærgerligt. Jeg ville så gerne stoppe de billeder, der ofte popper op hos mig. Michael Jacksons død sagde mig intet i forhold til den lille piges!
Åh ja, jeg ved lige hvordan du føler, med min lille bebis der blev 15 mdr idag. Det er slet ikke til at holde ud at tænke hvordan hvor hun har lidt, grædt og været forladt. Stakkels lille pige..
Godt at man kan knuskramme sin egen lille pige så.
Jeg har 100,000 gange haft scenariet om den lille pige i Lyngby i mit hoved. Og undret mig, at der var ingen der så hende sidder dér i bilen. Og så, i avisen stod der at det var der. Og at personen tænkte, der kommer nok nogen snart. *gys* Har lovet mig selv aldrig aldrig aldrig at lade nogen i stikken, som jeg har mulighed for at hjælpe.
And on a lighter note – gik det ellers godt i bussen? Var det meget billegere end toget? Kan være jeg prøver det næste gang m familien.
Den nyhed skulle jeg aldrig, aldrig have hørt/læst! Mine forsvarsmekanismer gik i stykker under fødslen, og jeg har ikke kunnet reparere dem siden, så sådan en historie trænger sig alt for langt ind under huden på mig.
(men bare rolig, jeg havde hørt om det, før jeg læste det her indlæg. 😉 )
Hvordan kan man glemme et barn på bagsædet?
(Han havde jo afleveret storesøster lige inden)
Hvordan kom hun ud af selen i sin autostol?
Hvorfor reagerede den forbipasserende ikke?
Hvorfor ringede DP’en ikke da barnet bare ikke kom?
Hvorfor var det ikke bare overskyet og koldt den dag?
HVORFOR?
Og hvordan overlever man det som forældre?
Og alle de andre spørgsmål der har presset sig på de sidste dage, men som jeg slet ikke tør tænke eller skrive højt. JEG KAN IKKE HOLDE DET UD. Det er SÅ SÅ SÅ forfærdeligt.
Det er så forfærdelig en historie så jeg kan næsten ikke rumme det. Dybt dybt tragisk.
Så lige din blog som en af danmarks bedste på http://www.femina.dk. Stort tillykke.
Det var billigere end toget og gik godt. Men, næste gang tager vi toget. Der kan man bedre sidde godt og gå lidt omkring med utidig tumling. OG toget har toiletter. Har bussen ikke. Tror ikke toget er voldsomt dyrere.
Jeg har faktisk hørt at ham manden der havde set baby kom tilbage fordi han undrede sig, men da han kom tilbage havde baby moslet sig ned bag ved, så man ikke kunne se den, og det var der de havde fundet den )-: Ihh det er så trist trist!
Forstår ikke hvorn det kan ske
Ja. Fuldstændig ubeskrivelig forfærdeligt med den lille pige i bilen. Det har ligget som en sort plet i min bevidsthed, lige siden jeg hørte det, og bliver ved med at poppe op. Fordi det er ubærligt, og kommer så tæt på, når man selv har lige præcis sådan en størrelse. Der får røde kinder og fugtigt hår, selv efter en kort tur i bilen, her i sommervarmen.
Jeg kunne ikke finde ud af at skrive om det selv, i første omgang, selvom det hele tiden lå og rodede i tankerne. Havde sådan en følelse af, at hvis jeg bare omtalte det, så ville jeg komme til at lukke op ind til noget der var meget større end jeg kunne håndtere. Svært at forklare.
Men jeg har en datter, der er ved at være godt træt af at blive kysset og krammet hele tiden, her de seneste dage. Ikke så sært.
Jeg må ud og købe det blad. GLÆDER mig til at se dig og dine! 🙂
Og velkommen hjem fra ferie. Flotte fotos med søde børn. Danmark er skønt i sommervejr!
Hey – så har jeg set jer! Fino artikel! 🙂
Og jo, som “børnekender” kan man godt se på Agnes’ øjne, at hun har været med til langt sjovere ting i sit lille liv… Men billedet er fedt komponeret med vasketøj, blomster – i det hele taget hus + have. Dejligt sommerbillede!
Ja, det er blevet et ok billede. Jeg dog gerne pointere, at ruinen på billedet er det oprindelige sommerhus på grunden, der nu fungerer som skur og garage. Det rigtige hus er noget større og en hel del mere velholdt. 🙂
Hej Julie
Jeg kan godt se hvad du mener med rædslen og panikken over at skulle indfange et stk. barn og selv ligne en der oser af overskud. Men alt i alt, synes jeg det ser dejligt sommeragtigt ud. Der er liv i de billeder og det er godt at se :0)
Kh
Annamette
Hej Julie,
Sikke en fin artikel om dig i Vores Børn, du havde jo tippet mig om at du snart om i….så kom vi i samtidig: Der er et lille bitte indlæg om CheckMe bodyen på side 13 – bare en skam at vores navn er stavet forkert, der står Aarishus.com (med et “r”) – det skulle jo være Aarrishus.com. Det er SÅ ærgeligt, men jeg må jo bare håbe, at interesserede finder os alligevel ;o)