Vi holder igen med giften

Helt ærligt, hvad er meningen? Er hele storkøbenhavn bare overladt til sig selv, pga et par latterlige helligdage? Og hvornår er alle indenfor sundhedssektoren blevet så kristne, at de partout skal holde hele påsken fri?

Min datter har tabt sit ene dræn, hun kan ikke høre noget og der løber ørevoks og væske ud af ørerne på hende. Hun er heldigvis glad og sover fint, så det kan ikke gøre ret ondt. Hun har heller ikke feber, så der er sandsynligvis ingen infektion. Men jeg ved det ikke, for jeg kan ikke finde en eneste arbejdende fagperson, der kan se på hende. Min ørelæge har lukket pga påsken. Min egen læge har lukket pga påsken. Og alle de læger hun henviser til på sin telefonsvarer, i tilfælde af noget akut, de har OGSÅ lukket pga påsken, siger deres telefonsvarer, når jeg ringer til dem. Så gik jeg så vidt som til at ringe op til vagtlægen – hvis telefonsvarer så fortæller mig, at de først åbner kl. 16.

Kl. 16???? Nårh ja, men så er vi da bare 500.000 københavnere som venter med at rode os ud i noget akut til efter den tid. Vor herre bevares.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

11 Responses to Vi holder igen med giften

  1. Lone skriver:

    Jeg er hverken fagperson eller andet godt (endnu) men hvis det ikke gør ondt, så gør det måske ikke så meget med de dræn? Prøv lige og hør ørelægen (efter påske, forstås) om det ville være bedre at undvære. Hun kan jo være vokset fra det.

  2. tine skriver:

    Hej Julie
    Min datter Katrine har virkelig haft problemer med sine ører. Hun er det man vil betegne som et rigtigt “ørebarn”. Hun har sjældent ondt når hun ikke har dræn. Du skriver at Klara har lidt flydende pus fra ørene. Det er sjældent at det er inficeret og kræver antibiotika.
    Håber Klara har det bedre. God påske 🙂

  3. Annette skriver:

    Jamen det skal du da heller ikke qvinde! – for receptskrivning er slet ikke skadestuearbejde. Sådan nogle ting skal du få ordnet hos din egen læge (når hun ellers ikke er på påskeferie) i alm. åbningstid. Det er da (for mig i hvert fald!) helt indlysende, at skadevagten prioriterer din recept lavt, og først tager sig tid til det når der vitterligt ikke er andre patienter at behandle. Prøv – for en anden gang skyld – at kontakte vagtlægen i stedet; de er som regel mere villige til at tage sig af den slags småting. Ved skam godt at migræne er modbydeligt, men netop derfor bør man nok sørge for at have piller nok i reserve hjemme, eller i det mindste en recept der kan indløses i et af døgnapotekerne.
    Og Julie – er skam helt enig i, at det burde være muligt at komme i kontakt med en læge. Helt uacceptabelt at de læger der henvises til også har lukket – uhørt! Det lyder dog ikke som om din datter er klinisk påvirket af sine øreproblemer. Hvis hun ikke har feber, ondt eller er pjevset er der ikke rigtig noget akut i det.
    Jeg mener desuden ikke, at man behøver at være meget kristen for at holde fri i påsken! Synes da f.eks. HELT bestemt, at der var noget om at du ikke skulle på arb. i rigtig dejlig mange dage:-)
    God påske til alle!

  4. Anne skriver:

    Hej Julie
    Nu ved jeg jo ikke hvad lægevagten sagde, men min søn Benjamin har det præcis som Klara… lige pånær at hans dræn stadig sidder hvor de skal. Men vi fik en tid i går ( sidste de havde før påske ) og benja skulle have dråber, Ciloxan, i en uge og ellers ikke noget. Det skulle rense osv….
    Håber I allerede har fundet en løsning…. God bedring med hende og go påske….
    Hilsner fra Anne ( Annemone på ND )

  5. Julie skriver:

    haha, Annette – godt set. Nej, jeg er ikke jordens mest kristne menneske, med mit liv i synd osv. Jeg hidser mig nu også mest op fordi det er sjovere at læse. Klara har det helt fint, så jeg venter bare til efter påske. Og tørrer hendes ører jævnligt. Men jeg ville gerne have en opskrift på en steril saltvandsopløsning, hvis der er nogen som ligger inde med den? Så kunne jeg skylle hendes ører, som ørelægen rådede mig til, sidst vi havde samme problem, så alt det skidt kommer ud og ikke størkner derinde. Vi har en steril engangssprøjte, jeg ikke fik brugt sidst. Og ja, det ville være fedt, hvis hun var vokset fra drænet – det tror jeg desværre ikke. Hun fik dem jo lige i december. For 2. gang.

  6. Katrine Jacobsen skriver:

    Min svigermor (eller du ved.., vi er jo ikke gift) arbejder hos en ørelæge i Allerød, der har åben de her tre dage før påske. tlf. nr. er 48170500. Der er godt nok lidt langt, men hvis det er den eneste.. Det er også tæt på stationen, hvis i skal med tog.
    Håber i finder ud af noget, i kan jo ikke have en påske med løbende øre(r?)
    God påske!

  7. Therese skriver:

    Ja det er irriterende. Min læge har holdt fri hele sidste uge OG denne uge. Man kan ringe akut til en anden, men der siger de at en henvisning til fysioterapi ikke er akut.
    Jamen tak så, så går jeg da bare rundt med spændinger i nakken og ryggen hele påsken!

  8. Julie skriver:

    Hej Katrine – tak for tippet! Jeg venter lige og prøver vagtlægen igen kl 16. De kan vel godt pode og se om der er en infektion, og om hun skal i behandling.
    Therese – uha, jeg kender det! Det føles i hvert fald akut nok. Du må på massørjagt i omgangskredsen!

  9. qvinde skriver:

    jeg lærer altså aldrig at forstå at skulle på skadestuen i en megalang kø, for at opnå en recept på migrænepiller, grrr. nogle gange er sundhedssystemet ik helt opdateret tænker jeg.

  10. Nysgerrig skriver:

    Kære alle,
    Ovenpå debat om tøsebloggere og alt muligt kaster jeg lige et spørgsmål ud til jer – der har været megen tale om corporate blogging – hvad er jeres tanker om dette ? Hvordan tror I umiddelbart, at en virksomhed kunne anvende dette medie? Og hvilke virksomheder – nok kun de kreative? Og erstatter blogging på en virksomheds hjemmeside ikke bare “kontaktfeltet” ? Hvad er jeres tanker?

  11. Julie skriver:

    Du godeste, Nysgerrig, sikke et spørgsmål fra morgenstunden. Umiddelbart mener jeg, at enhver virksomhed vil kunne anvende blogging – det kræver – som det også gør med private – at man gør sig klart, hvad man vil med det. Arla er et meget godt eksempel – de har flere blogs kørende nu, med hver deres fokus. http://www.arla.dk/C1256FA800483D00/O/F5D907ECB8D14CAAC1257018004B09C6
    Jeg synes fordelen ved en blog, frem for et almindeligt kontaktfelt, er at den er mere personlig. Bloggeren får større råderum og kan gengive følelser, tanker, og holdninger på en meget mere uofficiel måde, end resten af hjemmesiden. Og så inviterer den gode blog ofte til dialog med læseren. Mange virksomheder ville kun blive bedre af, at lære deres kunder bedre at kende. Og det helt gratis. Nu arbejder jeg jo som bibliotekar, og indenfor min branche ser man flere og flere der bruger blogging fagligt. Bl.a. en her på smartlog – har forlagt linket – hvor musikbibliotekaren skriver meget mere personligt og uddybende om den nye musik de køber. Det ville jeg som låner da have stor glæde af. Og sidst men ikke mindst – hvis du sidder og mangler nogen til at blogge for din virksomhed (med eller uden tøset vinkel) så siger du bare til!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.