Vilde bøger

Naturen i litteraturen er topmoderne. Har måske nok længe været det, men nu snakker folk om det hele tiden. Urban gardening, skoven i børnelitteraturen, naturen i poesien og hvad der ellers bliver holdt af foredrag.

Som barn læste jeg alle bøgerne i serien om Det lille hus på prærien og Robinson Crusoe alt for mange gange, og drømte om at være en nybygger, der kunne klare sig selv under alle forhold. Jeg har gået til spejder og har seriøse båltændings skills, men ellers er jeg altså ikke den store gør-det-selv type. Jeg kan bare godt lide ideen, og så synes jeg man skal være en lille smule forberedt til når zombieapokalypsen indtræffer. Any day now.

Bonderøven, Andrea Hejlskov, Bear Grylls, Alene i vildmarken, En tur i skoven, Hestenes dal, Ind i skoven (som jeg ps. ikke fatter at Kbh´s biblioteker kun har et enkelt eks. tilbage af, og så på magasin. Det er nok den mest foruroligende dystopi jeg nogensinde har læst, på den stille og rolige hverdagsmåde. Ingen zombier overhovedet). Helle Helle blev væk i en skov, Erland Loe blev væk, og der findes også flere film om at blive væk i skovene. Fx. Captain fantastic eller den jeg altid hidser mig op over, Into the wild.

Men hvorfor hidser du dig op over den film, Julie? Jo, det gør jeg fordi han er dårligt forberedt. Hvis det var en bevidst selvmordsmission, så fair nok, så lykkedes han jo med det. Men det jeg hører ham sige er, at han vil ud og overleve. Og det gør han jo så ikke (spoiler, sorry). Han burde have forberedt sig bedre. Lært noget om svampe og jagt og at fouragere. Taget et intensivt spejderkursus, måske. Eller læst nogle bøger. Han er cirka lige så dårligt forberedt som den unge mand i denne her dokumentar, som jeg så i går og skiftevis lo og tog mig til hovedet over. Ungdommen nu om stunder, mand.

Nå. Men Agnes kom hjem med en skoleopgave der gik ud på at finde en blodrød storkenæb, eller alternativt tegne en. Og det resulterede i at vi gik lidt over gevind, fandt 10+ forskellige storkenæb og startede et herbarium. Her er nogle af vores favorit titler om emnet. De er alle smukke, informative, brugbare og vildt hyggelige.

Men mor skal jo ikke snydes. Og Politikens forlag er på banen med hele to vildt (haha, fik I den) smukke bøger om at samle og spise. Vi er mere ovre i coffetablebook genren, de er for tunge til at slæbe med ud. Men som forberedelse hjemmefra er de ret gode. Og meget indbydende og flotte at se på – man får virkelig lyst til at lave pesto af alt sin skvalderkål (men hvem har brug for 30 liter pesto?). Der er billeder og beskrivelser af mange forskellige planter du kan finde i den danske natur, og der er opskrifter og tips og tricks. Jeg synes måske godt de kunne gå lidt mere all in, der er flere af opskrifterne der stadig kræver at du har et fungerende supermarked i nærheden, med lad nu det ligge. De er inspirerende og hvis man falder for emnet, kan man jo selv sammensætte de vilde menuer.

De taler heldigvis også ind i min overbevisning om, at der ikke findes ukrudt. Det er et socialt konstrueret begreb, som nogle pensionister med for god tid og for meget kontroltrang har opfundet, for at terrorisere alle med egen grund. Det de kalder ukrudt langs med min hæk, kalder jeg kamille, løgkarse og smalbladet vejbred. Og de er gode planter, både for dig og for sommerfuglene der gerne vil lægge æg, og insekterne der gerne vil suge nektar. Og ja, jeg har naturligvis tilmeldt min have på giftfri have! Nu venter jeg bare på et site der hedder græsslåningsfrihave.dk for så tilmelder jeg mig også det.

Jeg har ingen blankvåbentilladelse, jeg kan ikke løbe, jeg kan heller ikke opfinde en kur – men når zombierne banker på, kan jeg tilberede et måltid af ting der ikke er på dåse eller indpakket i plastik. Og det tror jeg nok, folk vil værdsætte. Her er fx weekendens høst fra sommerhustur i Sverige. Årets første kantareller, en punktstokket indigo rørhat, vild timian og lidt porse (så kan du også få en snaps til at dulme nerverne. Det tror jeg NOK bliver populært under apokalypsen!)