I flertal. Vi skal finde vinder af tegneserier og vinder af billetter.
Jeg kan ikke skrive mere om udstillingen på Ordrupgaard, for jeg har ikke selv set den endnu. Det viste sig naturligvis, at den havde lukket mandag, hvor vi havde planlagt at se den. Så nu bliver det først onsdag i næste uge. Vi når det lige. Og det gør vinderen af billetterne forhåbentlig også. Vinderen er: Naja! Tillykke med det, jeg håber du bliver glad og gennemsyret af finkulturelle stemninger.
Og den heldige vinder af to graphic novels er: Emma. Tillykke til dig. Må du læse og være glad.
Begge damer må gerne sende deres adresser til mig asap på thejulesrules @ gmail dot com, så videreformidler jeg kontakt til de gavmilde givere fra Forlaget Damgaard og fra Ordrupgaard.
Ellers har det da været en formidabel pinse. Jeg har læst og slappet af og presset en enkelt skovtur ind.
Jeg læste først 21 måder at dø, af Sarah Engell. Den var barsk og alt for realistisk og handler om mobning i så ekstrem en grad, at offeret overvejer selvmord. Det sker jo desværre rundt omkring, og det er skarpt illustreret i romanen gennem adskillige små klip af historier fra det virkelige liv. Åh de stakkels børn. Hvorfor taler de ikke med nogen? Hvorfor har de ikke mere tillid til deres voksne? Hvad kan man som mor gøre, for at sikre en høj grad af tillid og åbenhed? Godt man ikke er teenager i dag. Der findes ikke flade maver nok til at overtale mig.
Bagefter læste jeg Serena, af Ron Rash. Du ved, den der der skal blive Susanne Biers næste storfilm, men som hele tiden er udsat. Den var godt nok god! Meget spændende og dramatisk og voldsom, men god. Jeg kom til at læse nogle anmeldelser på Goodreads.com, hvor nogle amerikanere ikke ville læse bogen, fordi der var meget grusomhed mod dyr i den. Øh ja. Der er meget grusomhed i den. Punktum. Og der dør da flere mennesker end dyr? Og det hele kan ses som et billede på, hvor grådige mennesker er og hvordan nogle af os ikke lader noget som helst komme i vejen for egen vinding, hverken mennesker, dyr eller naturen som sådan.
Bagefter gik jeg i gang med Den utrolige historie om fakiren der sad fast i et IKEA skab. Den er jeg ca. halvvejs i nu, og den er også god. Morsom, tankevækkende og sprogligt rigtig fin. Jeg er åbenbart inde i en Indien bølge, for ugen før læste jeg den der om inderen der cyklede fra New Delhi til Borås for kærlighedens skyld. Den var også rigtig god, og noget imponerende at det er en sand historie.
Yeah det er jo mig. Måtte lige ind og dobbelttjekke kommentaren 😉 sender fluks en mail
Hej Julie
Jeg er ved at læse “En mand der hedder Ove” Har du læst den? Hvis man kunne li’ “Den hundrede årige der kravlede ud af vinduet og forsvandt” så vil man også elske den her. Underfundig humor når det er bedst 🙂
Tak for tip Kian 🙂 den kommer på listen!
Jubiiii det er jo mig og jeg skal være kulturel 🙂 taaaak.